Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/60151@1997-01-23/da

Indhold

1. Indledning

Den 23. januar 1997 afsagde Revisornævnet i sagen j.nr. 96-40.712

Jørgen Uhlig mod statsautoriseret revisor Nils Stadeager sålydende

Ved kendelse afsagt den 14. december 1995 af Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer (sag nr. S-1/1994) blev statsautoriseret revisor Nils Stadeager på baggrund af en klage fra Jørgen Uhlig ikendt en bøde på 10.000 kr. for ulovlig virksomhed (advokatarbejde). Disciplinærnævnet tog ikke stilling til Jørgen Uhligs klager over fejl og andre kritisable forhold ved indklagedes udførelse af den omhandlede virksomhed, herunder for sen anmeldelse af et anpartsselskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, med den begrundelse, at klagerne vedrørte forhold, som indklagede ikke lovligt har kunnet befatte sig med som statsautoriseret revisor, hvorfor mangler ved arbejdet efter Disciplinærnævnets opfattelse ikke ville være en tilsidesættelse af god revisorskik.

Ved skrivelse af 18. marts 1996 har klager i medfør af lov om statsautoriserede revisorer § 18 b rettidigt indbragt kendelsen for Revisornævnet med påstand om, at indklagede i forhold til ham og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med korrespondance, anmeldelser med videre har optrådt og udøvet virksomhed som statsautoriseret revisor. Klager har fremhævet følgende klagepunkter:

Indklagede har indgivet anmeldelse af 1. marts 1990 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter udløbet af den i anpartsselskabsloven fastsatte frist uden at oplyse klager om, at styrelsen som følge heraf afviste at registrere selskabet,

indklagede manipulerede groft med stiftelsespapirer og anmeldelsesformularer i forbindelse med en ny anmeldelse af 1. december 1990 og undlod at gøre klager bekendt med ændringer og tilføjelser i dokumenterne, og

indklagede har til brug for sagen udfærdiget og fremlagt kopi af et brev, han angiver at have sendt til klager den 15. juli 1991 bilagt et resume af registreringsoplysningerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse dels for det forhold, der har givet anledning til bøden ved Disciplinærnævnet, dels for klagers påstande om fejl og mangler ved det udførte arbejde samt for undladelse af at have holdt klager orienteret.

Sagen er behandlet på Revisornævnets møde den 19. december 1996 med deltagelse af formanden og 4 nævnsmedlemmer, jf. lov om statsautoriserede revisorer § 19, stk. 3, 1. pkt.

Sagens parter var begge mødt personligt.

Klager har i sine skrivelser til Revisornævnet og mundtligt på mødet nærmere redegjort for sine synspunkter. Han har blandt andet udtrykt utilfredshed over, at Disciplinærnævnet har undladt at tage stilling til nogle af ham påviste uoverensstemmelser i indklagedes forklaringer og skriftlige oplysninger i sagen, indklagedes forsøg på at få to medarbejdere, som har underskrevet til vitterlighed på anmeldelserne af anpartsselskabet, til at afgive urigtige erklæringer, den på indklagedes kontor foretagne forfalskning af klagers underskrift på anmeldelsen af 1. marts 1990 til Erhvervs- og Selskabestyrelsen, indklagedes rettelser og ændringer i stiftelsesdokumenterne i forsøg på at skjule for klager, at dokumenterne blev anmeldt for sent, således at selskabets første regnskabsperiode måtte forskydes i forhold til det oprindeligt aftalte, og indklagedes til brug under klagesagen fremskaffede brev af 15. juli 1991 til klager bilagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens resumé.

Klager har forklaret, at han selv udfærdigede det oprindelige stiftelsesdokument på grundlag af det fra indklagede modtagne paradigma, men ikke anmeldelsesformularen. Det er tydeligt, at underskriften på anmeldelse nr. 447.706 pr. 1. marts 1990 ikke er klagere, men må være efterskrevet hos indklagede. Samtidig med, at klager sendte de første papirer til indklagede, modtog denne dokumentation fra banken om, at anpartskapitalen var indbetalt kontant. Klager regnede med, at registrering uden problemer kunne ske, da han den 10. april 1990 havde tilsendt indklagede et stiftelsesdokument med bl.a. ændret navn på selskabet. Han hørte herefter ikke noget til sagen, før indklagede i december bad ham underskrive en ny anmeldelse. På telefonisk forespørgsel fik han oplyst, at det skete som følge af navne- og adresseændringer. Han fik ikke oplyst, at den første registrering var afvist, og han fik ikke oplyst, at det var nødvendigt at rette i stiftelsesdokumentet. Disse rettelser blev foretaget af indklagede, der også indføjede ændringen i anmeldelsesblanketten, efter at klager havde underskrevet denne. Klager blev ikke underrettet om de skete ændringer og benægter at have modtaget brevet af 15. juli 1991 fra indklagede og således heller ikke et resume af registreringen. Han indsendte derfor selskabets første regnskab til Erhvervs- og Selskabestyrelsen for den oprindeligt fastsatte regnskabsperiode, som han regnede med, var den gældende. Da regnskabet blev afvist, blev han klar over, at der var noget galt. Efter hans henvendelse til indklagede sendte denne den 15. november 1991 kopi af sine papirer angående sagen, men påfaldende nok - ikke kopi af det senere fremkomne brev af 15. juli 1991.

Indklagede har i sine indlæg til Revisornævnet samt mundtligt på mødet fremført sine anbringender til støtte for frifindelsespåstanden. Han har bestridt at have påtaget sig hvervet som stifter af anpartsselskabet, men har erkendt at have stillet paradigmamateriale til rådighed for klager, som selv har udfærdiget stiftelsesdokumenterne. Han har endvidere erkendt at have meddelt klager, at han ville være behjælpelig med selskabets registrering, hvilket han ikke har opfattet som advokatarbejde. Afgrænsningen mellem at have udført advokatarbejde eller ej synes for indklagede at være uklar. De første to anmeldelser af selskabet blev ved en fejl fra indklagedes side indsendt til Erhvervs- og Selskabestyrelsen med ham som anmelder, men på den sidste og endelige anmeldelse står klager selv som anmelder. Indklagede har ikke på noget tidspunkt ydet rådgivning eller assistance ved udfærdigelse af regnskaber for selskabet, og klager har selv i vidt omfang brevvekslet med styrelsen i forbindelse med registreringen. Med hensyn til klagere påstande om, at indklagede har manipuleret med stiftelsesdokumenterne, har indklagede anført, at det er helt sædvanligt, at opdatering af vedtægter finder sted ved udlakering af de "gamle oplysninger" og efterfølgende skrivning af nye. Anmeldelsen af klagere anpartsselskab kan kun siges at være for sent indsendt med hensyn til det valgte regnskabsår, som derfor måtte ændres og ny anmeldelse indsendes. Indklagede tager afstand fra at underskrive i en anden persons navn, uden angivelse af, at det sker "i henhold til fuldmagt" eller lignende. I det foreliggende tilfælde kan der være sket det, at hans skrivedame har måttet kassere den først udfærdigede anmeldelse og har skrevet en ny, på hvilken hun har skrevet Jørgen Uhligs navn for ham. I øvrigt er enhver registrering af et selskab offentlig tilgængelig, således at ændringer som de skete ikke ville kunne holdes skjult for klager.

Indklagede har forklaret, at den for sene indsendelse af anmeldelsen, dateret den 1. marts 1990, skyldtes klagers ønske om ændring af selskabets navn fra "Sasal Scandinavia ApS" til "Sasal Group ApS" og af selskabets formål. Indklagedes ferie har også bidraget til forsinkelsen. Han kontaktede ikke klager, da den første anmeldelse blev afvist af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men gik i gang med at få forholdet berigtiget. Den 3. december 1990 sendte han således en ny anmeldelse til klager til underskrift. Han fik dokumentet tilbage med klagere skrivelse af 12. december 1990 og ekspederede herefter anmeldelsen videre til styrelsen. Han fastholder at have sendt sit brev af 15. juli 1991 med "Sammenskrevet Resume" fra styrelsen til klager, som han derved satte i stand til selv at læse, hvorledes registreringen havde fundet sted, herunder om regnskabsåret.

Det fremgår af sagen, at der i rubrikken om første regnskabsperiode der kun udfyldes for et nyt selskab - i anmeldelsen dateret den 1. december 1990 står "1. december 1990 - 1. april 1991". Underskriftsdatoen fremtræder som rettet fra 1. marts til 1. december 1990. I det medsendte stiftelsesdokument er der klart rettet - brug af anden skrifttype - i § 13 om regnskabsåret, således at det første regnskabsår løber fra stiftelsen "den 1. december 1990 til 1. april 1992". Underskriftens dato fremtræder også på stiftelsesdokumentet som rettet - brug af anden skrifttype - til den 1. december 1990. Den 22. maj 1991 sendte klager til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen referat fra generalforsamlingen, ændringer til stiftelsesdokumentet og anmeldelse for ændringen i selskabet. Vedlagt var bl.a. et eksemplar af stiftelsesdokumentet af 1. marts 1990 med ændringerne anført ud for de steder i teksten, der skulle ændres. I § 13 om regnskabsåret står: "Første regnskabsår løber fra stiftelsen den 1. marts 1990 til 1. april 1991," hvilket er ordlyden før indklagedes rettelser med anmeldelsen af 1. december 1990. I anmeldelsen af 22. maj 1991 var rubrikken om regnskabsår ikke udfyldt, da selskabet ikke var nyt.

Revisornævnets bemærkninger:

Af de herom i Disciplinærnævnets kendelse anførte grunde tiltræder Revisornævnet, at indklagede har udført ulovlig virksomhed i form af advokatarbejde, og at han i den anledning har forskylde en disciplinærbøde.

Revisornævnet har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte klagers forklaring om, at han i midten af april 1990 havde tilsendt indklagede de nødvendige dokumenter til brug for anmeldelsen af anpartsselskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det lægges derfor til grund, at den for sene indsendelse og styrelsens afvisning af anmeldelsen må tilskrives indklagedes forhold. Endvidere må det lægges til grund, at indklagede ikke underrettede klager om afvisningen, men fik ham til at underskrive en ny anmeldelse i december 1990 under angivende af, at der var ændringer i navne og adresser. Endelig lægges det til grund, at indklagede uden at drøfte det med klager i stiftelsesdokumentet foretog de rettelser, der var nødvendige som følge af den senere registrering af selskabet.

Revisornævnet kan ikke med sikkerhed afgøre, om indklagedes brev af 15. juli 1991 med bilag er modtaget af klager, men nævnet bemærker, at det på baggrund af det ovenfor fastlagte handlingsforløb må anses for utilstrækkeligt at underrette klager om de væsentligt ændrede forhold for anpartsselskabet blot ved at sende ham et resume fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Indklagedes adfærd må efter Revisornævnets opfattelse anses for yderst kritisabel og et groft brud på det tillidsforhold, der skal bestå mellem revisor og klient.

Revisornævnet finder derfor, at der i sagen foreligger alvorligt skærpende omstændigheder, og forhøjet bøden med 15.000 kr. til i alt 25.000 kr. Bøden er fastsat i medfør af de i Disciplinærnævnets kendelse nævnte bestemmelser, jf. § 19, stk. 1, i den dagældende lov om statsautoriserede revisorer (lovbekendtgørelse nr. 56 af 19. januar 1989), hvorefter bøden ikke må overstige 50.000,- kr.

I medfør af bekendtgørelsen om Revisornævnet § 11, stk. 3, er det bestemt, at kendelsen skal offentliggøres og i medfør af nævnte § 11, stk. 4, at gebyret tilbagebetales klager.

Disciplinærnævnets kendelse ændres således, at der pålægges statsautoriseret revisor Nils Stadeager en bøde på 25.000 kr.

Versioner

1. 1997-01-23