Revisorskik
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/60152@1997-02-11/da
Indhold
Den 11. februar 1997 afsagde Revisornævnet i sagen j. nr. 96-133.087
- Benny Christensen mod registreret revisor Frank Clarence
Provetgaard Frederiksen sålydende
Ved kendelse afsagt den 30. april 1996 af Disciplinærnævnet for Registrerede Revisorer (sag nr. R-4/1994) blev registreret revisor Frank Clarence Provetgaard Frederiksen på baggrund af en klage fra Benny Christensen pålagt en bøde på 50.000 kr. for at have tilsidesat de pligter, stillingen som revisor medfører.
Disciplinærnævnet fandt ham skyldig i at have handlet i strid med god Revisorskik i følgende forhold:
Ved under trussel om indgivelse af konkursbegæringer mod klageren og hans selskab (Bejaru ApS), at have forsøgt at opnå betaling dels af endnu ikke forfaldne tilgodehavender, dels af et betydeligt beløb, som hverken klageren eller pågældende selskab hæftede for.
Ved at have truet med indgivelse af konkursbegæring mod klageren, hvilket må anses for et på daværende tidspunkt urimeligt og unødvendigt inkassoskridt, da hverken eksekutionsfundament var opnået eller fogedforretning begæret.
Ved til klageren at have medsendt kopi af et brev til sin advokat, indeholdende en bemærkning om at orientere klagerens ægtefælles arbejdsplads om den påtænkte konkursbegæring mod klageren.
At have overtrådt § 2, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelse nr. 126 af 28. februar 1989, ved at have været direktør i en virksomhed, der driver anden erhvervsvirksomhed end bogførings-, regnskabs- og revisionsvirksomhed.
Ved at underskrive Årsregnskab og afgive erklæring i revisionsprotokol for nævnte virksomhed trods sin inhabile stilling som direktør.
Ved skrivelse af 27. juli 1996 har indklagedes advokat i medfør af lov om registrerede revisorer § 11 b rettidigt indbragt kendelsen for Revisornævnet med påstand principalt om, at indklagede frifindes for de rejste klager, punkterne 1-3, samt at der for punkterne 4 og 5 fastsættes en mildere sanktion, eventuelt irettesættelse. Subsidiært nedlægges påstand om fastsættelse af en mildere sanktion for de påtalte forhold.
Klagers advokat er ved Revisornævnets skrivelse af 26. september 1996 opfordret til at fremkomme med en udtalelse, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om Revisornævnet.
Sagen er behandlet på et møde i Revisornævnet den 23. januar 1997 med deltagelse af formanden og 4 medlemmer, jf. lov om registrerede revisorer § 11 d, stk. 2, jf. lov om statsautoriserede revisorer § 19, stk. 3, 1. pkt.
Indklagedes advokat har i sin indbringelsesskrivelse anført bl.a.: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ad 1. ......................................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
For det første bemærkes, at skrivelsen af 2. januar 1994 alene omtaler 'tidligere fakturerede tilgodehavende', ligesom det ikke i denne skrivelse på nogen måde er tilkendegivet, at konkursbegæring mod een skyldner skal fremkalde betaling fra en anden. Ved almindelig læsning må skrivelsen forstås sådan, at der var overvejet konkursbegæring mod hver af de 3 nævnte skyldnere (idet BC Engros er en personligt ejet virksomhed) for disses respektive gældsposter.
Ved min klients skrivelse af 8. januar 1994 foreligger alene udkast til et påtænkt senere brev, indeholdende data for klageren og øvrige skyldnere, samt bl.a. overvejelsen om klagerens ægtefælle.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Skrivelsen indeholder i øvrigt ingen ordlyd om trussel mod klageren, hvorfor Disciplinærnævnet præmis herom er urigtig.
Det bør tillægges betydning, at klageren ikke i sin skrivelse af 9. januar 1994 overhovedet stiller sig afvisende overfor at skulle medvirke til betaling af den gæld, der påhviler Handelskompagniet af 1. januar 1991 ApS. ...
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ved sin skrivelse af 14. januar 1994 forlanger min klient indbetaling af mindst halvdelen af det samlede krav. Netop under hensyn til klagerens tilkendegivelse om sin vilje til at drøfte også Handelskompagniets gæld, forekommer det naturligt, at min klient har omtalt sit tilgodehavende hos dette selskab på lige fod mod de øvrige krav, som klageren også formelt var adressat for.
Ud fra denne forudsætning er det urigtigt at lægge til grund, at min klient har fremsat krav om betaling af ikke-forfaldne tilgodehavender. Den til skrivelsen vedhæftede opgørelse viser netop, at der var faktureret tilgodehavender udover den halvdel, som der kræves betaling af...
Ad 2.
Når der henses til beløbets betydelige størrelse forekommer det ikke urimeligt at overveje konkurs som umiddelbart retsskridt.
Konkurslovens almindelige betingelser var tilsyneladende opfyldt i relation til hver af skyldnerne i januar 1994, og der ses ikke at være særlig grund til at afskære min klient som revisor fra et sådant lovligt retsskridt, når domstolene poser den fornødne retsbeskyttelse for klageren, og en konkursbegæring således ikke ubetinget kan fremmes...........
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Så længe der utvivlsomt anvendes lovlige, retlige skridt, bør der udvises en mere nuanceret forståelse for valg af inddrivelsesmåde, idet de konkrete erfaringer i kunde- og skyldforholdet tillægges betydning. ........... . . . . . . . . . . . . . . .
Ad 3.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Det skal under alle omstændigheder understreges, at der som det fremgår af ordlyden i skrivelsen - var tale om en overvejelse på absolut 'forberedende' niveau. Bemærkningen indgik blandt andre oplysninger, som min klient dengang forelagde mig, og som han af praktiske grunde valgte at orientere klageren om under et. Klageren havde ikke på daværende tidspunkt efter ordlyden grund til at tro, at overvejelsen ville blive realiseret..............
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ad 4.
Min klient ønsker at fremhæve, at pågældende selskab var uden reel erhvervsmæssig aktivitet, at hans formelle ansættelse som direktør ikke i realiteten var forbundet med aktiviteter, og at han ved indsættelsen som direktør søgte at opnå sikkerhed for sit tilgodehavende.
Min klient har orienteret mig om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i maj 1996 har offentliggjort en undersøgelse af revisorens tilknytning til selskabsledelser, hvoraf tilsyneladende fremgår, at et større antal revisorer har optrådt på ledende poster i strid med lovgivningen. Undersøgelsen førte angiveligt ikke til strafsanktioner, men derimod til henstillinger til de enkelte om at bringe forholdene til ophør. Dette standpunkt udtrykker efter min opfattelse en praksis, der bør komme min klient tilgode i nærværende sag.
Ad 5.
Min klient ønsker blot at anføre, at der ikke i realiteten har foreligger nogen hindring for at afgive habilitetserklæring som sket, efter som min klient ikke har forestået pågældende selskabs drift og sædvanlige ledelsesmæssige dispositioner.
Klageren har ikke kommenteret advokatens skrivelse, men har meddelt, at han nedlægger påstand om stadfæstelse af Disciplinærnævnets kendelse.
Kun indklagede revisor gav møde for Revisornævnet. Han havde lejlighed til at udtale sig om forholdene.
Vedrørende forholdene 1-3 forklarede indklagede i overensstemmelse med de skriftlige indlæg i sagen.
Han forklarede således, at han fandt at Disciplinærnævnet havde overfortolket hans skrivelse af 2. januar 1994 til klageren, med hvem han plejede en bramfri omgangstone, men han vedgik, at han havde ment det alvorligt med, at han ville sine tilgodehavender betalt, og derfor havde han vedlagt en check på 45.000,- kr. til sin advokat til betaling af retsafgiften for at begære klager og de to anpartsselskaber taget under konkursbehandling.
Han havde fundet, at der måske kunne opstå problemer for det pengeinstitut, hvor klagers ægtefælle var ansat, hvis klager blev erklæret konkurs og havde derfor rejst spørgsmålet om at underrette pengeinstituttet om konkursen.
Vedrørende forhold 4 (ulovlig virksomhed) forklarede indklagede, at han i 1990 havde købt 3 eller 4 anpartsselskaber, herunder Bejaru ApS. af direktør Henrik Vinten med det formål at have selskaberne parat til salg til klienter. Han havde derfor været direktør for selskaberne i tiden indtil et salg fandt sted, men han havde ikke fundet det nødvendigt at ændre formålene i selskaberne, selv om disse omfattede virksomhed, som en registreret revisor ikke måtte drive i henhold til lovgivningen.
Lånet til ledelsen på 174.183,- kr. i årsregnskabet for 1992 for Bejaru ApS var ikke ydet til ham selv som direktør for selskabet, men til klager, der på det tidspunkt havde fået overdraget alle anparter i selskabet. Lånet skulle derfor have været posteret som 'anpartshaverlån'. Lånebeløbet var blevet udbetalt til klager, for at denne kunne betale blandt andet regningerne til indklagede, og udbetalingen var ikke forestået af indklagede som direktør, men derimod af klager, der havde generalfuldmagt til at handle på selskabets vegne. Indklagedes stilling som direktør havde kun været rent formel, og den var for så vidt angår perioden efter klagerens køb af anparterne i maj 1992 og til indklagede fratrådte 1. marts 1993 ment som en sikringsakt vedrørende betalingen.
Registreret revisor Tenna Vest ejede i en periode fra den 1. marts 1993 halvparten af Viva Revision ApS. men var ikke indklagedes kompagnon i den periode, hun var revisor for Bejaru ApS. Vedrørende forhold 5:
Indklagedes underskrivelse som revisor den 27. oktober 1993 af regnskabet for 1992 og hans erklæring om habilitet i revisionsprotokollen for Bejaru ApS. som han havde været direktør for i regnskabsperioden, er en overtrædelse af § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 322 af 18. maj 1993, nu lovbekendtgørelse nr. 604 af 28. juni 1996. Revisornævnet tiltræder, at indklagede er skyldig i tilsidesættelse af de i Disciplinærnævnets kendelse anførte bestemmelser i virksomhedsbekendtgørelsen, og anser det for en skærpende omstændighed, at der foreligger en overtrædelse af de udtrykkelige habilitetsbestemmelser i lovgivningen.
Revisornævnet finder, at den pålagte bøde skal forhøjes med 25.000,kr. til 75.000,-kr.
I medfør af bekendtgørelsen om Revisornævnet § 11, stk. 3, er det bestemt, at kendelsen skal offentliggøres.
Disciplinærnævnets kendelse ændres således, at der pålægges registreret revisor Frank Clarence Provstgaard Frederiksen en bøde på 75.000,- kr.