Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/60162@1998-11-06/da

Indhold

1. Indledning

År 1998, den 13. juli afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-38.947, HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. ctr. Elprisudvalget sålydende:

Ved skrivelse af 13. januar 1998 har advokat Kim Munk-Petersen på vegne HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. klaget over Elprisudvalgets afgørelse af 15. december 1997, hvorved Udvalget fandt, at selskabets vedtægtsbestemmelser om valg til repræsentantskabet er urimelige i medfør af elforsyningslovens §10, stk. 4.

Klageren har påstået afgørelsen ophævet.

Elprisudvalget har påstået stadfæstelse.

2. Elprisudvalgets afgørelse af 15. december 1997 er sålydende:

"Med brev af 5. september 1997 har . . . rettet henvendelse til Elprisudvalget vedrørende valgreglerne i Himmerlands Elforsyning A.m.b.a.

I denne anledning skal man meddele, at henvendelsen har været behandlet af Elprisudvalget den 15. december 1997.

Udvalget vedtog at meddele . . . og Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. at selskabets vedtægtsbestemmelser om valg til repræsentantskabet er urimelige i medfør af Elforsyningslovens § 10, stk. 4.

Ved afgørelsen har udvalget taget udgangspunkt i bemærkningerne til lov nr. 327 af 14. maj 1992 om ændring af lov om elforsyning, hvorefter brugerindflydelsen i rimeligt omfang bør afspejle antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug.

Forbrugerindflydelsen må efter udvalgets opfattelse komme til udtryk i hele forsyningsselskabets organisation, det vil sige ved sammensætningen af såvel repræsentantskabet som bestyrelsen.

Ved opbygningen af vedtægterne, hvorefter en geografisk opdeling af det samlede forsyningsområde kombineres med, at der vælges en repræsentant pr. påbegyndt 1000 forbruger, ses der alene at være taget hensyn til antallet af forbrugere, men ikke til det faktiske energiforbrug, og meget små geografiske områder får en overvægt i repræsentantskabet.

. . . "

3. Sagens baggrund

Den omtvistede bestemmelse i vedtægterne for HEF er § 7. Heri er fastsat reglerne om repræsentantskabet.

Repræsentantskabet er HEF's højeste myndighed og består af repræsentanter, som er valgt blandt andelshaverne. Hver repræsentant har 1 stemme. Alle sager bortset fra vedtægtsændringer afgøres ved simpelt flertal. Repræsentantskabet vælger en bestyrelse blandt repræsentanterne.

Der er valgt repræsentanter i kategorierne detailforsyningsområder, enkeltforbrugere med egen transformerstation samt transformerforeninger.

Detailforsyningsområder

- hver valgområde vælges 1 repræsentant pr. påbegyndt 1000 installationsnumre i området opgjort pr. 1. oktober.

- Ved valget kan enhver andelshaver i valgområdet kun stemme på så mange kandidater, som skal vælges i det pågældende valgområde. Hver andelshaver har 1 stemme pr. installation.

- Repræsentanter vælges for 2 år ad gangen. I valgområder med mere end 1 repræsentant kan bestyrelsen nedsætte første valgperiodes varighed til 1 år for at opnå en mere jævn fordeling af repræsentantvalgene i valgområdet.

- Valgområder, som har færre end 25 installationsnumre, sammenlægges med et af bestyrelsen udpeget tilgrænsende valgområde.

Egen Transformerstation

- Hver af de bestående enkeltforbrugere med egen transformerstation kan vælge 1 repræsentant.

- Ved overgang til detailforsyning indgår sådanne forbrugere i det nærmeste detailforsyningsvalgområde og den selvstændige repræsentation bortfalder.

Transformerforeninger

- Hver af de bestående transformerforeningen vælger 1 repræsentant pr. påbegyndt 1000 installationsnumre i foreningen opgjort pr. 1. oktober.

- Vedtager en transformerforening at lade sinde medlemmer overgå som direkte andelshaver ved HEF, får området status som detailforsyningsvalgområde.

HEF er inddelt i 254 valgområder og har 12 enkeltforbrugere. Repræsentantskabet består af 290 repræsentanter.

4. Klagers argumentation

Klageren har anført, at de nuværende vedtægter ikke kan betegnes som urimelige, ligesom der heller ikke er tilstrækkelig anledning til at kræve vedtægterne ændret. Elprisudvalget er således med den trufne afgørelse gået videre end nødvendigt.

Inddelingen i 254 valgområder og det forhold, at der i hvert af disse valgområder vælges 1 repræsentant pr. påbegyndt 1000 installationsnumre er ikke urimelig.

Det må for det første tages i betragtning, at valgområder med færre end 25 installationsnumre sammenlægges med et tilgrænsende valgområde.

For det andet er opbygningen i vidt omfang historisk begrundet. Klageren er gennem årene opstået som en række fusioner af små lokale distributionsselskaber. Vedtægterne afspejler i vidt omfang aftalegrundlaget bag de ca. 300 fusioner, der i klagerens 75-årig historie har skabt det nuværende selskab. Som et led i fusionerne er der indgået aftaler om indflydelse i det fortsættende selskab. Der er derfor først og fremmet tale om regler, som muliggjorde valg til repræsentantskabet, således at man fortsat var sikret indflydelse i det besluttende organ. Hvis de indfusionerede selskabers indflydelse i repræsentantskabet voldsomt beskæres som følge af krav om sammenlægning til få store valgområder, vil det være et klart brud på disse fusionsaftaler. Herved vil der være bristet en væsentlig forudsætning for de små selskabers beslutning om fusionen.

Set ud fra en arealmæssig betragtning foreligger der på ingen måde en skæv fordeling af repræsentanterne i de enkelte valgområder. Det vil derimod blive tilfældet, hvis magtstrukturen centraliseres i byområderne, der arealmæssigt kun dækker 10-20% af forsyningsområdet. Klageren dækker et stort geografisk område på ca. 2.500 km 2 og har pligt til også at varetage forbrugernes interesser i de tyndt befolkede områder. Udviklingen de seneste 5-10 år med en forskydning fra land til by er ud fra en samfundspolitisk synsvinkel langt fra uproblematisk. Det er derfor ønskværdigt at forsøge at bibeholde attraktive forhold i landdistrikterne. Så vidt muligt skal et finmasket netværk mellem by og land fastholdes i form af et kvalitetspræget handelsliv, transportnet, skole- og ældreforsorg osv. Indflydelse på den nerve, der hedder elforsyning, indgår i dette aspekt.

Befolkningens tæthed i byerne har gennem en mere udbredt brug af kabler i stedet for luftledninger og andre forsyningsmæssige forhold bibragt en større forsyningssikkerhed end i landdistrikterne. Disses nuværende indflydelse i repræsentantskabet muliggør både indsigt og indflydelse på vægtningen af disse hensyn, hvilket kan betegnes som en form for mindretalsbeskyttelse.

De gældende vedtægter udviser således en rimelig balance mellem by og land, og der er en alvorlig risiko for, at forbrugerne i landdistrikterne med rette vil kunne kalde vedtægterne urimelige, hvis indflydelsen i repræsentantskabet amputeres og overføres til de forbrugere, der bor i byerne.

Hertil kommer, at klagerens vedtægter ligger på linje med langt hovedparten af vedtægter i tilsvarende forsyningsselskaber inden for energisektoren.

Vedtægterne er endvidere i overensstemmelse med en 100-årig retsopfattelse i forbrugerejede andelsselskaber.

5. Udvalgets argumentation

Udvalget har anført, at det fremgår af forarbejderne til lov nr. 327 af 14. maj 1992 om ændring af lov om elforsyning, at brugerindflydelsen i rimeligt omfang bør afspejle antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug.

Forbrugerindflydelsen må derfor komme til udtryk i hele organisationen, det vil sige ved sammensætningen af såvel repræsentantskab som bestyrelse.

I de gældende vedtægtsbestemmelser, hvorefter en geografisk opdeling af de samlede forsyningsområde kombineres med, at der vælges en repræsentant pr. påbegyndt 1000 forbrugere, er der kun taget hensyn til antallet af forbrugere, men ikke til det faktiske energiforbrug. Meget små geografiske områder får endvidere en overvægt i repræsentantskabet.

En række forsyningsselskaber er ganske rigtigt opbygget på tilsvarende måde som klageren, men urimeligheden for klagerens vedkommende viser sig, når vedtægtsbestemmelserne anvendes på de faktiske forhold. Herved kommer det frem, at valget til repræsentantskabet ikke tilnærmelsesvis afspejler en blot nogenlunde lige indflydelse, hverken når der ses på antallet af forbrugere eller på det faktiske energiforbrug. Klageren har da heller ikke bestridt, at ca. 3% af nærmere angivne andelshavere vælger ca. 18% af repræsentanterne, og at 15% af forbrugerne vælger et flertal på 56% af repræsentanterne.

Klagerens henvisning til en historisk begrundelse for den gældende struktur er uden betydning ved vurderingen af urimelighed. Tilsvarende er arealmæssige og forsyningssikkerhedsmæssige betragtninger irrelevante ved vurderingen af forbrugerindflydelse.

Vurderingen af forbrugerindflydelsen skal ske ud fra elforsyningslovens regler og ikke ud fra andelsretlige principper. Ved vedtagelsen af nævnte lov nr. 327 af 14. maj 1992 var Folketinget opmærksom på, at en lang række elselskaber er organiseret som andelsselskaber, idet der i lovens forarbejder anvendes udtrykket "forbrugerejede forsyningsselskaber".

6. Ankenævnets bemærkninger

Som anført af Elprisudvalget følger det af den ved lov nr. 327 af 14. maj 1992 foretagne indsættelse af § 10, stk. 6, i elforsyningslovens (nu stk. 7), jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, sp. 6004, at § 10, stk. 4, giver hjemmel til at "gribe ind, når gældende vedtægter ikke sikrer forskellige grupper af forbrugere en ligelig indflydelse", og at "brugerindflydelsen bør i rimeligt omfang afspejle antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug". Da HEF s regler om repræsentantskabets sammensætning klart ikke er i overensstemmelse hermed, stadfæster Ankenævnet afgørelsen.

Elprisudvalgets afgørelse af 15. december 1997 stadfæstes.

Versioner

1. 1998-11-06