Svendborg Værft af 1997 A/S ctr. Elprisudvalget
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/60174@1998-11-06/da
Indhold
År 1998, den 27. april afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-53.255, Svendborg Værft af 1997 A/S ctr. Elprisudvalget, sålydende:
1. Ved skrivelse af 29. januar 1998 har advokat Nicole Emer Moritzen på vegne Svendborg Værft af 1997 A/S klaget over en af Elprisudvalget den 15. januar 1998 meddelt afgørelse, hvorved Udvalget fandt ikke at kunne rette indvendinger imod Sydfyns Elforsynings krav til Svendborg Værft af 1997 A/S om sikkerhedsstillelse for løbende elforbrug.
Klageren har påstået afgørelsen ændret, således at Sydfyns Elforsyning pålægges at ophæve kravet om sikkerhedsstillelse.
Elprisudvalget har påstået afgørelsen stadfæstet.
2. Det hedder i Elprisudvalgets afgørelse af 15. januar 1998 bl.a.:
"Svendborg Værft A/S af 1997 overtog en del af aktiverne fra konkursboet Svendborg Værft A/S med henblik på at drive et reparationsværft. I august 1997 rejste Sydfyns Elforsyning over for virksomheden krav om betaling af depositum . . . I Deres klage anfører De, at der er tale om ny ejer af værftet, og at denne nye forbruger ikke bør kunne pålægges ansvar for en tidligere forbrugers manglende betaling, blot fordi virksomheden drives fra samme adresse.
Ved behandling af spørgsmålet om, hvornår elforsyningsvirksomheder er berettiget til at stille krav om depositum som betingelse for fortsatte leverancer, har udvalget fundet, at der i det enkelte tilfælde skal ske en konkret vurdering af, hvorvidt der er en konkret begrundet mistanke om, at elforsyningsvirksomheden kan lide tab ved fortsat levering til forbrugeren. Udvalget har dog tilladt, at der i særligt risikofyldte brancher, dvs. brancher hvor der erfaringsmæssigt er mange konkurser, stilles krav om depositum over for en ny forbruger ud fra generelle synspunkter.
. . .
Under hensyn til at den lave aktiekapital sammenholdt med det lave aktivitetsniveau og virksomhedens karakter ikke kan afvises at ville kunne medføre, at virksomhedens økonomi vil være mindre stabil, hvilket efter udvalgets vurdering ikke umiddelbart kan afvises at ville medføre en ikke ubetydelig risiko for tab for elforsyningen, finder udvalget ikke at kunne rette indvendinger imod Sydfyns Elforsynings krav om depositum over for Svendborg Værft A/S.
Det bemærkes, at når klageren i et år rettidigt har opfyldt sine betalingsforpligtelser over for elforsyningen, bør kravet om depositum af elforsyningen tages op til fornyet overvejelse."
3. Sagens baggrund:
Svendborg Værft af 1997 A/S er et 100 % ejet datterselskab af Aarhus Flydedok A/S med en aktiekapital på 5 mio. kr. Værftet drives som reparations- og ombygningsværft.
Ved skrivelse af 6. august 1997 anmodede Sydfyns Elforsyning med henvisning til Sydfyns Elforsynings leveringsbestemmelser § 8.9 Svendborg Værft af 1997 A/S om at stille sikkerhed for løbende elforbrug på 1 mio. kr. Dette beløb blev senere nedsat til 500.000 kr.
Sydfyns Elforsynings leveringsbestemmelser § 8.9, 1. og 2. pkt., er sålydende:
"Elleverandøren er berettiget til at forlange depositum eller anden tilstrækkelig sikkerhed for fremtidige betalinger, når elleverandøren skønner, at der er risiko for, at forbrugeren kommer i restance, eller at betalingskrav bliver uerholdelige.
Kontante deposita forrentes til fordel for forbrugeren."
Sydfyns Elforsyning har ved skrivelse af 20. oktober 1997 til Elprisudvalget om baggrunden for kravet om sikkerhedsstillelse blandt andet oplyst:
"Svendborg Værft A/S kom i økonomiske problemer i efteråret 1995 og en afvikling påbegyndtes . . .
Få måneder senere blev Svendborg Værft A/S overtaget af lokale investorer, der indskød et tocifret millionbeløb. Efter ca. 1 år indgav de nye ejere konkursbegæring den 20. januar 1997. Sydfyns Elforsynings krav i konkursboet er opgjort til kr. 1.027.768,67 kr. for el leveret i perioden fra 1. december 1996 til 20. januar 1997 ...
Den nye ejer var Svendborg Værft af 1997 A/S med en aktiekapital på kun 5.000.000 kr. Produktionsapparat, medarbejdere og den dystre ordresituation var stort set uændret. Sydfyns Elforsyning vurderede derfor, at der var en stor risiko for, at værftet inden for en kort periode ville komme i restance eller ville være ude af stand til at betale for den leverede el. Derfor krævede vi den 6. august 1997 en sikkerhedsstillelse for de løbende elleverancer på 1.000.000 kr.
. . .
Efter en drøftelse i Sydfyns Elforsynings bestyrelse . . . besluttedes at indbyde værftets direktør til en forhandling på Sydfyns Elforsynings kontor.
På mødet redegjorde direktør Hans Peder Nylykke blandt andet for værftets ejerforhold, direktøren erkendte at aktiviteten p.t. var meget lav
Under hensyntagen til det lave aktivitetsniveau accepterede Sydfyns Elforsyning at reducere kravet om sikkerhedsstillelse til 500.000 kr .
Afsluttende skal bemærkes, at det lave aktivitetsniveau på værftet ser ud til at fortsætte, og der er desværre ikke grund til at ændre den vurdering, der medførte kravet om sikkerhedsstillelse."
4. Klagerens argumentation:
Klageren har anført, at uanset om Sydfyns Elforsyning måtte have lidt tab på leverance til den tidligere forbruger, Svendborg Værft A/S, bør der ikke ske identifikation med den nuværende ejer. At tillægge selve forbrugsstedet betydning for en vurdering af, om der kan stilles særlige krav til betingelserne for forsyning, svarer til, at eksempelvis også en ny privat forbruger kan risikere at blive mødet med krav om sikkerhedsstillelse blot fordi den tidligere adressat var i restance.
I klagen af 29. januar 1998 anfører advokaten endvidere følgende:
" Elprisudvalget [udstrækker] i sin afgørelse elforsyningsvirksomhedernes mulighed for at kræve sikkerhed til i konkrete tilfælde undtagelsesvis at omfatte helt nye forbrugere, med hvem der ikke har været erfaringer med restance, såfremt disse driver særlig risikofyldt virksomhed, nærmere begrundet som brancher hvori der erfaringsmæssigt forekommer mange konkurser
Elprisudvalget fremhæver 2 generelle synspunkter, som man finder i det konkrete tilfælde, har kunnet tillægges vægt som begrundelse for kravet om sikkerhedsstillelse:
1) Størrelsen af aktiekapitalen i Svendborg Værft af 1997 A/S
2) Aktivitetsniveauet på værftet.
Såfremt generelle synspunkter undtagelsesvis kan lægges til grund for en vurdering overfor en forbruger der ikke har været i restance, må det som minimum forudsættes, at der hos forsyningsvirksomheden forefindes et vist konkret branchekendskab.
De to generelle synspunkter, der ovenfor er fremhævet, tyder ikke på, at der i det konkrete tilfælde har været et sådant branchekendskab.
Størrelsen af aktiekapitalen, der langt overstiger kapitalkravet i aktieselskabsloven, vurderes til at være for lavt til at sikre Svendborg Værft af 1997 A/S rentabilitet. I den sammenhæng kunne det være relevant at få oplyst, hvilke krav Sydfyns Elforsyning med rette kan stille til størrelsen af aktiekapitalen.
Et generelt synspunkt af større relevans er Svendborg Værft af 1997 A/S ejerforhold, eftersom selskabet er et af Århus Flydedok A/S 100 % ejet datterselskab.
Selvom det måtte lægges til grund, at værftsbranchen er en særlig risikofyldt branche, er det i samme branche anerkendt, at Århus Flydedok A/S drives med succes.
At Århus Flydedok A/S overhovedet valgte at drive værftet i Svendborg via et nyt selskab turde vel indikere, at der var visse positive kommercielle vurderinger baseret på kendskab til branchen bag denne beslutning.
For så vidt angår aktivitetsniveauet på værftet, skal det bemærkes, at klager i september 1997 overtog et værft, der i de forudgående 7 måneder havde været under konkurs, men desuagtet med et for et konkursbo usædvanligt højt aktivitetsniveau. I hele konkursperioden udførte boet et ikke ubetydeligt antal reparationsarbejder. Et faktum der har været medvirkende til at fastholde forbrugsstedets gode renommé som reparationsværft i branchen. Det var også med henblik på at fortsætte driften af et reparationsværft, at Århus Flydedok A/S valgte at etablere sig via selskabet Svendborg Værft af 1997 A/S.
Hvilket aktivitetsniveau der vil være acceptabelt for elforsyningsvirksomheden er ikke oplyst, men Sydfyns Elforsyning burde tage hensyn til, at et "lavt aktivitetsniveau" også betyder et lavere elforbrug.
Sydfyns Elforsyning og dermed også Elprisudvalget undlader at tage i betragtning, at et værft der driver reparationsvirksomhed, i modsætning til et værft, der er baseret på nybygninger, ikke kan forudse sit aktivitetsniveau flere år ud i fremtiden.
Efterspørgslen på reparationer og eftersyn, som Svendborg Værft af 1997 A/S baserer sin virksomhed på, er aktiviteter der er uafhængige af værftsbranchens generelle tilstand.
På den baggrund har et værft baseret på udførelse af reparationer et særdeles godt grundlag for at styre såvel kapacitetsudnyttelsen som likviditeten, hvilket ikke i samme grad er muligt ved nybygninger.
Efter Svendborg Værft af 1997 A/S har eksisteret i et lille halvt år, kan det om aktivitetsniveauet oplyses, at dette har været tilfredsstillende for værftet. Der har i perioden været godt 200 mand fuldtidsbeskæftigede, og værftet planlægger inden for den næste måned at ansætte godt yderligere 50 mand med henblik på udførelsen af allerede modtagne større ordrer.
Som det er fremgået, finder klager ikke, at de generelle synspunkter, Elprisudvalget har fundet at kunne lægge til grund for ikke at rette indvendinger mod den af Sydfyns Elforsyning trufne afgørelse i dette konkrete tilfælde, er baseret på et relevant retligt grundlag.
Sydfyns Elforsynings pligt til forsyning på lige vilkår bør veje langt tungere end et krav, der baserer sig på generelle synspunkter der i sagens natur er særdeles subjektive, og som i nærværende sag er baseret på et utilstrækkeligt kendskab til såvel branchen som den konkrete virksomhed.
"
5. Elprisudvalgets argumentation:
Elprisudvalget har i skrivelse af 25. februar 1998 til Konkurrenceankenævnet blandt andet anført:
"Med hensyn til klagerens argument om, at Svendborg Værft af 1997 A/S er 100% ejet af Århus Flydedok, som er et solidt selskab, skal det fremføres, at da Svendborg Værft er udskilt som et datterselskab, har moderselskabets soliditet principielt ingen betydning for bedømmelsen af datterselskabets økonomi.
I sin kommentar af 5. november 1997 til Sydfyns Elforsynings redegørelse har advokat Nicole Emer Moritzen ikke over for udvalget bestridt oplysningerne om det lave aktivitetsniveau på værftet, samt at dette lave niveau så ud til at fortsætte. Det må derfor lægges til grund, at der var et lavt aktivitetsniveau på tidspunktet for fremsættelsen af krav om depositum og på tidspunktet for udvalgets afgørelse. I sit indlæg til Konkurrenceankenævnet er advokaten fremkommet med oplysninger om, at aktivitetsniveauet på værftet nu er højt, og at værftet påtænker at ansætte yderligere 50 mand. Denne hurtige ændring af aktivitetsniveauet tyder efter udvalgets opfattelse på et svingende marked for værftets aktiviteter. Udvalget lægger endvidere vægt på, at der er tale om en risikabel branche, og at klageren har et stort aftag, således at manglende betaling vil have mærkbare følger for elforsyningens øvrige kunder.
Det bemærkes, at udvalget i sin afgørelse har fremført, at kravet om depositum bør tages op til overvejelse, når klageren i et år rettidigt har opfyldt sine betalingsforpligtelser. Et stabilt højt aktivitetsniveau på værftet vil være et vigtigt argument for, at et fortsat krav om depositum ved denne revurdering ikke længere kan anses for rimeligt.
"
6. Ankenævnets bemærkninger:
Som tidligere fastslået af Ankenævnet bl.a. i kendelse af 14. marts 1986 i sag 38/85 offentliggjort i Monopoltilsynets Meddelelser, Kendelser og domme, 1986 s. 68 kan et leveringsvilkår, hvorefter elleverandøren kan forlange depositum, når der er risiko for, at forbrugeren kommer i restance, ikke anses for urimeligt. Som ligeledes tidligere fastslået af Ankenævnet bl.a. i kendelse af 26. april 1993 i sag 92-63.556 offentliggjort i Energiprisorientering - afgørelser 1994 s. 95 kan der i henhold til et sådant vilkår kun stilles krav om depositum, hvis elleverandøren med føje har skønnet, at tabsrisikoen er betydelig på et grundlag, som efter elforsyningsloven kan anses for forsvarligt.
Med disse bemærkninger tiltræder Ankenævnet, at der ikke er fornødent grundlag for at tilsidesætte det af Sydfyn Elforsyning udøvede skøn.
Herefter bestemmes:
Elprisudvalgets afgørelse af 15. januar 1998 stadfæstes.