Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/60175@1998-11-06/da

Indhold

1. Indledning

År 1998, den 10. marts afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 97-57.650, Rønne Revisionskontor ctr. Gas- og Varmeprisudvalget, sålydende:

1. Ved skrivelser af 14. april 1997 og 1. maj 1997 har Rønne Revisionskontor v/Edgar Lund på vegne Hotel Griffen, Hotel Fredensborg og Hotel Hoffmann i Rønne, som i dag alle ejes af Birthe Jensen, klaget over Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 21. marts 1997. Udvalget fandt, at den af Rønne Byråd vedtagne tarifstruktur for Rønne Varmeforsynings erhvervskunder ikke var urimelig efter varmeforsyningslovens bestemmelser.

Klageren har principalt påstået Udvalgets afgørelse ophævet, således at takstregulering for 1996/97 bortfalder.

Klageren har subsidiært påstået den af Gas- og Varmeprisudvalget anviste metode for ændret struktur ved beregning af fast afgift ændret, således at der tages udgangspunkt i, at det er middeltallet af forbruget inden for de enkelte afgiftsgrupper, der danner grundlag for fastsættelse af faste afgifter, og at dette spørgsmål hjemvises til fornyet behandling i Gas- og Varmeprisudvalget.

Gas- og Varmeprisudvalget har påstået stadfæstelse.

Rønne Kommune er indtrådt i sagen til støtte for Gas- og Varmeprisudvalget.

Sagen har været mundtligt forhandlet.

2. Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 21. marts 1997 er sålydende:

"Ved brev af 8. maj 1996 oversendte Bornholms Statsamt, Tilsynsrådet til Udvalget en klage fra Dem over Rønne Byråds sagsbehandling ved den kommunale varmeforsynings takster for 1996/97. Udover klagen over selve sagsbehandlingen rummede Deres klage også en klage over selve takstfastsættelsen.

Deres klage tager udgangspunkt i, at Rønne Byråd på et møde skulle tage stilling til den kommunale varmeforsynings takstfastsættelse for 1996/97. Byrådet fik forelagt beregninger, der viste at tarifforslaget i gennemsnit ville betyde forhøjelser på 4,5 % i den samlede varmebetaling. På den baggrund blev det foreliggende tarifforslag vedtaget.

På grund af bestemmelserne om aftrapning af virksomhedernes energiafgiftsfritagelse for så vidt angår rumopvarmning, jf. bestemmelserne i Lov 418 af 14. juni 1996 [rettelig 1995] om virksomheders betaling af afgift på rumopvarmning, kunne den reelle udgiftsstigning for virksomhederne i stedet beregnes til gennemsnitligt at andrage 33,6 %.

Kommunen havde dog, for at lette byrden, der derved opstod for varmeforsyningens erhvervskunder, valgt at kompensere for dette forhold ved at justere erhvervstariffen således, at afgiftsrefusionsaftrapningerne i stedet blev foretaget over 7 år frem til år 2002/2003.

I Deres klage indgik også en klage over de meget store stigninger i de faste afgifter som Byrådets tarifvedtagelse samtidig har medført.

Der er i sagen indhentet en udtalelse fra Rønne Kommune, der forinden fremsendelsen til Udvalget har været behandlet af Byrådet.

Kommunen har i sagen ikke fremsendt en redegørelse i enighed. Der foreligger således en mindretalsudtalelse fra Venstres byrådsgruppe.

Gas- og Varmeprisudvalget har på sit møde den 17. marts 1997 behandlet klagen.

Grundlaget for Udvalgets behandling var bl.a. en udarbejdet faktuel sagsfremstilling. Denne er tidligere ved Udvalgets brev af 28. februar 1997 blevet fremsendt til orientering, hvorfor den ikke vedlægges her.

Udvalget vedtog i medfør af bestemmelserne i varmeforsyningslovens § 21, stk. 5, at meddele Revisor Edgar Lund og Rønne Kommune, at den af kommunalbestyrelsen vedtagne tarifstruktur for Rønne Varmeforsynings erhvervskunder ikke findes urimelig efter varmeforsyningslovens bestemmelser.

Udvalget lagde ved denne afgørelse vægt på, at de store prisstigninger, som erhvervsvirksomhederne oplevede, væsentligst var forårsaget af aftrapningen af energiafgiftsrefusionen og som sådan Udvalget uvedkommende.

Det forekom på den baggrund vanskeligt, at finde at kommunen havde behandlet de tilsluttede erhvervsvirksomheder urimeligt ud fra varmeforsyningslovens bestemmelser. Hovedproblemet var, at erhvervsvirksomhederne lovgivningsmæssigt, over en meget kort periode på 2 år havde mistet retten til at få energiafgiftsrefusion for rumopvarmning.

Det var oplyst, at for virksomheder, der stadig anvendte olie til rumopvarmning, ville afgifts-refusionsbortfaldet til sammenligning betyde en stigning i opvarmningsomkostningerne på over 43 % i løbet af de to år aftrapningen varer.

Udvalget lagde angående de stigende faste afgifter vægt på, at efter Udvalgets cirkulæreskrivelse af 21. juli 1992 skulle fjernvarmeforsyningsvirksomhederne fra 1994 som udgangspunkt som minimum dække 20 % af værkets samlede omkostninger med indtægter fra faste afgifter.

Rønne Kommune havde tidligere anmodet om en udsættelse af denne tidsfrist, og Udvalgets sekretariat havde accepteret en udsættelse i to år. I løbet af disse to år skulle den faste afgift gradvist øges således, at grænsen på de 20 % blev nået.

Rønne Kommune havde vedtaget, at alle forbrugerkategorier stort set skulle belastes ens med faste afgifter, og Udvalget fandt ikke, at dette var i strid med varmeforsyningslovens bestemmelser, når der blev henset til, at virksomhederne i en lang periode havde betalt meget små faste afgifter.

Til gengæld fandt Udvalget, at der kunne sættes berettigede spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af stigningstaksten i den faste afgift. Varmeforsyningen anvender et gruppetarif-system med meget skarpe grænser.

En mere glidende overgang i tarifberegningen de forskellige kundegrupper imellem ville være formålstjenlig og dermed imødekomme lidt af den kritik, der fra flere sider er rejst imod det vedtagne fastafgifttarifsystem.

Gas- og Varmeprisudvalget vil snarest muligt rette en henvendelse til Rønne Kommune herom.

"

3. Sagens baggrund

Rønne Byråd vedtog på et møde i april 1996, at de faste afgifter for erhvervskunder skulle udgøre følgende beløb for varmeåret 1996/1997:

0-2000 GJ: 1.940,- kr.

201-500 GJ: 7.113,- kr.

501-1000 GJ: 14.384,- kr.

1001-3000 GJ: 33.911,- kr.

Over 3000 GJ: 74.367,- kr.

Ifølge Rønne Varmeforsynings seneste prisanmeldelse til Gas- og Varmeprisudvalgets register for varmeåret 1. maj 1997 til 30. april 1998 fremgår det, at den faste afgift for forbrug under 200 GJ pr. år er efterfølgende fastsat til 2.047,00 kr. For forbrug over 200 GJ pr. år beregnes den faste afgift efter det gennemsnitlige forbrug i de seneste 3 varmeår. Af dette gennemsnitsforbrug betales 2.047,00 kr. for de første 200 GJ, og gennemsnitsforbruget herudover betales med 23,50 kr. pr GJ. Alle beløbene er ekskl. moms.

Det er under sagens behandling for Ankenævnet endvidere oplyst, at to af de tre hoteller er omfattet af Gas- og Varmeprisudvalgets cirkulæreskrivelse af 6. juli 1993 om indslusningspriser til generelt tvangstilsluttede blokvarmecentraler.

4. Klagerens argumentation

4.1 Klageren har til støtte for den principale påstand anført, at der ifølge § 8 i "Aftale om fjernvarmeleverance til erhvervskunder" indgået den 26. november 1991 mellem Birthe Jensen og Rønne Varmeforsyning vedrørende Hotel Fredensborg ikke skal betales fast årlig afgift. Det fremgår ligeledes af § 7 i "Almindelige bestemmelser for levering af fjernvarme" fra august 1990, at der ud over betaling for det variable forbrug kun opkræves en fast årlig afgift for leje af energimåler.

Rønne Byråd vedtog tarifforslaget for 1996/1997 på baggrund af beregninger, der viste, at tarifforslaget ville medføre en udgiftsstigning på 4,5 %. For varmeforsyningens erhvervskunder udgjorde den gennemsnitlige stigning imidlertid 36,5 %. Dette skyldes blandt andet bestemmelserne om aftrapning af virksomhedernes energiafgiftsfritagelse for rumopvarmning, jf. bestemmelserne i lov nr. 418 af 14. juni 1995 om ændring af lov om energiafgift af mineral-olieprodukter m.v. For hotellers vedkommende betragtes hele energiforbruget som rumopvarmning.

Byrådets beslutning blev således truffet på et fejlagtigt grundlag og er derfor ugyldig. Gas- og Varmeprisudvalget burde have taget stilling til dette spørgsmål.

Endelig fremgår det af Gas- og Varmeprisudvalgets skrivelse af 13. juni 1997 til Konkurrenceankenævnet, at Rønne Varmeforsynings takstregulativ ikke blev anmeldt til Gas- og Varmeprisudvalget.

4.2 Klageren har til støtte for den subsidiære påstand anført, at varmeforsyningens erhvervskunder behandles urimeligt, idet de meget store stigninger i de faste afgifter som Rønne Byråds tarifvedtagelse har medført, ensidigt rammer erhvervskunderne, mens privatforbrugerne stort set går fri. Klageren har illustreret dette med forskellige regneeksempler.

Hertil kommer, at Rønne Varmeforsynings priser er 39 % højere end landsgennemsnittet, og at erhvervskundernes udgifter samtidig er steget som følge af den manglende fradragsret for energiafgifter.

Rønne Byråds beslutning vedrørende tarifferne for 1996/1997 indebærer desuden, at erhvervskundernes variable takster - ud over den almindelige prisstigning for de øvrige forbrugere - skal stige med yderligere i alt 20 % frem til år 2001.

For hoteller gælder endvidere det særlige forhold, at disse har et større varmeforbrug i sommermånederne, der er varmeforsyningens lavsæson, end de øvrige forbrugere samtidig med at hotellerne bruger forholdsvis mindre varme eller holder helt lukket i vintermånederne. Dette giver fjernvarmeforsyningen mulighed for en bedre kapacitetsudnyttelse, og burde derfor udløse rabatter til hotellerne. F.eks. betaler Hotel Griffen svarende til 80 husstande, mens det rette forbrug blot svarer til 15 husstande.

Beregningen af den faste afgift burde tage udgangspunkt i, hvor meget den enkelte kunde forbruger og belaster fjernvarmenettet. En beregning af den faste afgift, hvor der tages udgangspunkt i middeltallet inden for de enkelte afgiftsgrupper er blot ét eksempel på en sådan kostægte tarifering.

Det findes i øvrigt urimeligt, at den faste afgift for den del af forbruget, der overstiger 200 GJ, beregnes som et rullende gennemsnit af de seneste 3 års forbrug. De faste afgifter er herved blevet variable, og det er urimeligt, at eventuelle besparelsesforanstaltninger først får indvirkning på den faste afgift 3 år senere.

Endelig blev der ved etableringen af fjernvarmeforsyningen i Rønne stillet erhvervskunderne i udsigt, at der ved overgang fra olieopvarmning til fjernvarme ville blive tale om en besparelse på op til ca. 20 %, afhængig af, om der var tale om et ældre eller et nyt oliefyr. Gas- og Varmeprisudvalget har i den forbindelse fastsat, at beregningen af indslusningsprisen skal foretages på basis af et ældre oliefyr, hvor virkningsgraden er 70 %. Et nyt oliefyr har imidlertid ofte en virkningsgrad på mellem 80 og 90 %. Det er derfor urimeligt at tage udgangspunkt i en virkningsgrad på 70 %, idet dette giver et fejlagtigt billede af forskellen mellem priserne på henholdsvis olie- og fjernvarmeopvarmning.

Prisstigningerne for 1996/97 burde have været pålagt mindre forbrugere, mens erhvervskunderne burde have været friholdt. Når privatforbrugerne alligevel favoriseres skyldes det, at Rønne Kommune og Rønne Varmeforsyning ikke fastsætter tarifferne ud fra kommercielle principper, men derimod tager politiske hensyn, som ikke bør tages i denne sammenhæng.

5. Gas- og Varmeprisudvalgets argumentation

5.1 Gas- og Varmeprisudvalget har anført, at det ikke henhører under Udvalgets kompetenceområde at vurdere, om Rønne Byråd er blevet fejlinformeret.

Hvad angår takststigningen bemærkes, at Rønne Varmeforsyning stadig kører med underskudsfremføring, og der var således fuld økonomisk begrundelse for, at lade taksterne stige med gennemsnitligt 4,5 %.

5.2 For så vidt angår de store prisstigninger for Rønne Varmeforsynings erhvervskunder henvises til det i Udvalgets afgørelse af 21. marts 1997 anførte.

Herudover bemærkes, at det er det enkelte varmeværks egne omkostningsforhold, der er afgørende for de deraf følgende priser. At denne pris ligger over landsgennemsnittet, kan derfor ikke umiddelbart inddrages ved en vurdering af, om det enkelte varmeværks priser er urimelige eller ej.

I Gas- og Varmeprisudvalgets cirkulæreskrivelse af 21. juli 1992 angives ikke en nærmere formel for, hvordan grænsen på 20 % s dækning af varmeforsyningens samlede omkostninger gennem faste afgifter skal nås, og dette må derfor være op til varmeforsyningen selv. Gas- og Varmeprisudvalget har dog mulighed for at foretage en konkret rimelighedsbedømmelse.

Rønne Kommune har valgt, at alle forbrugskategorier stort set skal belastes ens med faste afgifter, og det forekommer Udvalget vanskeligt at finde, at dette skulle være i strid med varme-forsyningslovens bestemmelser.

Rønne Kommune har ved beregningen af de faste afgifter endvidere valgt at tage udgangspunkt i tidligere års forbrug, hvilket Gas- og Varmeprisudvalget ikke har fundet grundlag for at finde urimeligt, jf. herved også Konkurrenceankenævnets kendelse af 7. november 1996 om Gauerslund Fjernvarme (j.nr.: 96-85.508).

For så vidt angår det oplyste om, at to af hotellerne er omfattet af indslusningsprisordningen bemærkes, at Rønne Revisionskontor ikke ved sagens behandling på Udvalgets møde den 17. marts 1997 særskilt henviste til Udvalgets cirkulæreskrivelse af 6. juli 1993 om indslusningspriser til generelt tvangstilsluttede blokvarmecentraler. Dette forhold indgik dog i den på samme udvalgsmøde behandlede klagesag fra en erhvervsvirksomhed i Rønne, men denne afgørelse er ikke indbragt for Ankenævnet.

Ifølge cirkulæreskrivelsen, der er en opfølgning på Ankenævnets kendelser i blokvarme-centralsagerne, skal disse blokvarmecentraler/erhvervsvirksomheder i en 5-årig periode maksimalt betale en pris svarende til disse kunders skønnede gennemsnitlige alternative egen-produktionspris ved tvangstilslutningen til kollektiv energiforsyning.

Indslusningspriserne må afspejle de faktiske forhold og må således ændre sig i takt med, at forholdene f.eks. omkring CO2 afgifter og øvrige energiafgifter ændrer sig. Indslusningsprisen må således påvirkes af bortfaldet af energiafgiftsfritagelsen.

Hvad angår klagerens bemærkninger om det urealistiske i, at der ved beregningen af indslusningsprisen tages udgangspunkt i en gennemsnitlig årsnyttevirkningsgrad på 70 % henvises til Ankenævnets kendelse af 30 november 1995, Vejle Amt ctr. Gas- og Varmeprisudvalget (j.nr.: 95-46.304), hvor Ankenævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte dette udgangspunkt. Gas- og Varmeprisudvalget finder heller ikke i den foreliggende sag grundlag for at tilsidesætte dette udgangspunkt.

6. Rønne Kommunes argumentation

Rønne Kommune har anført, at det fremgår af Rønne Vand- og Varmeforsynings beregninger af indslusningspriserne for varmeåret 1996/97, at Hotel Griffen og Hotel Fredensborg har sparet følgende beløb ved at anvende fjernvarme frem for fyringsolie i det pågældende varmeår:

Besparelse i kr. Besparelse i %

Hotel Griffen 95.656 20,6

Hotel Fredensborg, stik 2 12.181 8,7

Hotel Fredensborg, stik 3 8.433 19,7

Samlet/vægtet 116.270 18,0

Det bemærkes, at Hotel Fredensborgs stik 1 ikke er omfattet af indslusningsprisordningen og derfor ikke er medtaget.

7. Ankenævnets bemærkninger

I Gas- og Varmeprisudvalgets cirkulæreskrivelse af 21. juli 1992 vedrørende størrelsen af den faste afgift, er det nærmere angivet, at en del af afregningen skal være i form af faste afgifter.

Det forhold, at der ved leveringsaftalen fra 1991 og i Almindelige bestemmelser for levering af fjernvarme fra 1990 er fastsat, at der ikke skal betales fast årlig afgift, kan ikke føre til, at indregning i 1996 af en fast afgift kan tilsidesættes som urimelig.

For så vidt angår klagerens anbringende om, at Rønne Byråds afgørelse er ugyldig på grund af misinformation, tiltrædes det af Gas- og Varmeprisudvalget anførte, hvorefter dette forhold ikke kan føre til ophævelse af Udvalgets afgørelse.

Ankenævnet kan heller ikke tiltræde det, der i øvrigt er anført af klageren til støtte for, at Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse ophæves.

Gas- og Varmeprisudvalget har fundet, at de principper som Rønne Varmeforsyning har lagt til grund for beregningen af den faste afgift i forhold til privatkunder og erhvervskunder ikke er urimelig, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 5.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at ændre denne afgørelse. Nævnet finder heller ikke grundlag for at tilsidesætte, at Udvalget ved fastsættelse af indslusningsprisen er gået ud fra en årsnyttevirkningsgrad på 70%.

Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 21. marts 1997 stadfæstes.

Versioner

1. 1998-11-06