Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/60180@1998-11-09/da

Indhold

1. Indledning

Transportgodtgørelse til pengeinstitutelever for transport mellem arbejdsplads og uddannelsessted anset for at være skattepligtig

LR af 23.06.98, j. nr. 99/97-413-00467

En faglig organisation har forespurgt, om transportgodtgørelse for pengeinstitutelevers kørsel mellem arbejdspladsen og stedet for den faglige grunduddannelse er skattepligtig. Told- og Skattestyrelsen mener, at forholdene vedrørende pengeinstitutuddannelsen synes sammenlignelige med de forhold, som gælder vedrørende de interne etatsuddannelser, og at arbejdsgiveren således kan udbetale en skattefri godtgørelse efter reglerne i ligningslovens ' 9, stk. 5, jf. ' 9 B, idet uddannelsesstedet betragtes som et arbejdssted, hvor der modtages undervisning som led i tjenesten. Ligningsrådet kunne ikke tiltræde styrelsens indstilling. Rådet mener, at da pengeinstitutuddannelsen er omfattet af lovgivningen om grundlæggende erhvervsuddannelser, er forholdene for disse sammenlignelige med EFG-elever, for hvilke Højesteret ikke godkendte fradrag for udgifter til befordring mellem hjem og teknisk skole, fordi skolen måtte betragtes som et uddannelsessted og ikke en arbejdsplads (TfS 1991, 7).

Reference:

LL '' 9, stk. 5, og 9 B

LV 1997 A.B.1.9.20 og A.F.3.1.3.2

Spørgsmål

Er transportgodtgørelse til pengeinstitutelever skattepligtig, når arbejdsgiveren betaler for elevens transport mellem arbejdsplads og uddannelsessted for den faglige grunduddannelse i elevtiden ?

Svar

Ja, se nedennævnte sagsfremstilling og begrundelse.

Sagsfremstilling og begrundelse

Pengeinstitutuddannelsen er en offentlig anerkendt lovreguleret erhvervsuddannelse, jf. lbkg. nr. 789 af 28. september 1993 om erhvervsuddannelser og bkg. nr. 635 af 1. juli 1996 om finansuddannelsen, der beskriver de overordnede mål for uddannelsen og undervisningen.

Elevuddannelsen i pengeinstitutterne består af en teoretisk uddannelse, praktisk oplæring i pengeinstituttet samt interne elevkurser. Formålet med elevuddannelsen er at sætte eleven i stand til at kunne arbejde med og rådgive om den finansielle sektors forskellige produkter og funktioner. Efter afslutning af elevtiden skal eleverne på privatkundeområdet selvstændigt kunne behandle ukomplicerede forretninger samt kunne medvirke ved behandling af mere komplicerede kundeforhold. På erhvervskundeområdet skal eleverne have viden om pengeinstituttets typiske produkter til den mindre erhvervsvirksomhed samt til regnskabsaflæggelse for denne virksomhedstype. Uddannelsen er tilrettelagt på en sådan måde, at den giver grundlag for at arbejde med både almene og mere specialiserede funktioner i den finansielle sektor.

Eleven og pengeinstituttet indgår ved ansættelsen en uddannelsesaftale i henhold til de gældende retningslinier. For pengeinstituttet betyder uddannelsesaftalen, at der ydes offentligt tilskud til elevens skoleundervisning samt lønrefusion for de dage, hvor eleven er på skole.

Elevuddannelsen, der i daglig tale i pengeinstitutterne kaldes for FinansSkolen, gennemføres over 2-3 år. Som oftest ligger undervisningen spredt over hele året på enkeltdage. Der er tale om henholdsvis 28 og 29 kursusdage årligt.

Den teoretiske undervisning foregår dels som dagskole på en handelsskole og dels som undervisning i pengeinstitutterne (fag som pengeinstitut- og realkreditforretning. Der henvises til ' 3, stk. 3 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 635 om finansuddannelsen).

Er den teoretiske undervisning henlagt til pengeinstitutterne selv, vil undervisningen ofte foregå centralt. F.eks. vælger de mindre pengeinstitutter at sende deres elever til skoleophold på Finanssektorens uddannelsescenter i Skanderborg.

Dette betyder bl.a., at nogle elever får forøgede transportudgifter. Disse transportudgifter afholdes af arbejdsgiveren bl.a. ved udbetaling af en befordringsgodtgørelse efter statens takster, hvis eleven anvender egen bil til transporten mellem hjemmet og uddannelsessted.

Det gøres gældende, at pengeinstituteleverne ikke skal beskattes af den befordringsgodtgørelse, som arbejdsgiveren udbetaler. Der henvises til, at den teoretiske del af elevuddannelsen i den finansielle sektor kan sidestilles med et HD-studium for ansatte i revisionsfirmaer, jf. Landsskatterettens kendelse gengivet i Told C Skat Nyt 1993.7. 318 (TfS 1993, 120 - kendelsen er nærmere omtalt nedenfor)

Det er oplyst, at arbejdsgiveren ikke som sådan kan disponere over eleven under den teoretiske del af uddannelsen. Ved at flytte en del af undervisningen ud i pengeinstittutterne har pengeinstitutterne mv. dog fået mulighed for, at der tages et større hensyn til interne forhold og forretningsgange, således at undervisningen kommer tættere på elevernes arbejdsdag. F.eks. vil arbejdsgiverens systemer kunne anvendes. Der er også tale om, at virksomhederne kan øve indflydelse på undervisningens pædagogiske tilrettelæggelse, undervisningens indhold og de lærerkræfter, som anvendes.

Eleverne får løn under skoleopholdet, og arbejdsgiveren betaler elevens øvrige omkostninger ved undervisningen. Eleverne fortsætter normalt ansættelsen efter elevtiden.

Told- og Skattestyrelsens indstilling :

1. Styrelsen skal indledningsvis bemærke, at udgifter til erhvervsmæssig befordring, som defineret i ligningslovens ' 9 B, kan godtgøres skattefrit, jf. ligningslovens ' 9, stk. 5.

Ifølge ligningslovens ' 9 B er erhvervsmæssig befordring:

a) befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder,

b) befordring mellem arbejdspladser og

c) befordring inden for samme arbejdsplads.

Skattefri godtgørelse forudsætter således, at der er tale om befordring til, fra eller inden for en arbejdsplads. Ved begrebet arbejdsplads, som er identisk med arbejdspladsbegrebet i ' 9 C, forstås alene kørsel til et indtægtsgivende arbejdssted og ikke f.eks. kørsel til et uddannelsessted (grund- eller videreuddannelse). Dette gælder, selv om der ydes løn under uddannelsen, jf. Skm. cirk. nr. 72 af 17. april 1996 til ligningsloven, pkt. 17.2.1.2.

Cirkulæreteksten er udtryk for en fast og langvarig praksis på dette område. Baggrunden herfor skal søges i skattelovgivningens grundlæggende sondring mellem etableringsudgifter og driftsudgifter. Skolen betragtes som udgangspunkt som et uddannelsessted for den pågældende, og den løn, som udbetales under skoleopholdet, har karakter af en privat uddannelsesstøtte, jf. TfS 1991, 7 H (Efg-elev) og 8 H (sygehjælperelev).

Som arbejdssted anerkendes derimod i praksis steder, hvor den pågældende modtager undervisning som led i tjenesten . Herunder falder undervisning som led i et almindeligt efteruddannelsesforløb samt også undervisning som led i en løbende og længerevarende intern etatsuddannelse, når undervisningen er modtaget som led i arbejdet.

For de interne etatsuddanelser henvises til følgende kendelser fra Landsskatteretten: lsrm. 1969.146 (elev på Politiskolen), lsrm 1972.60 (officerselev under uddannelse på Hærens Officersskole), lsr. kendelse af 25. oktober 1994 (fængselsbetjent under uddannelse på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter), lsr. kendelse af 20. marts 1995 (DSB-elev under uddannelse på DSB-skolen) samt lsr. kendelse af 31. oktober 1997 (elev under uddannelse på Told- og Skatteskolen). Bortset fra tilfældet vedrørende DSB-eleven, blev der i de pågældende sager indrømmet fradrag for befordring mellem hjemmet og uddannelsesstedet efter reglerne i ligninglovens ' 9 C.

Fælles for de internt tilrettelagte uddannelser er, at ansættelse sker i en institution med henblik på udførelse af praktisk arbejde. Arbejdsgiveren ønsker en kvalificeret arbejdskraft, hvorfor han pålægger nogle af de ansatte at gennemføre en uddannelse, som er tilrettelagt i institutionens regi. Eleverne afskediges normalt ikke efter uddannelsens afslutning. I denne forbindelse bemærkes, at der også har været praksis for at udbetale skattefrie godtgørelser i forbindelse med deltagelse i internt tilrettelagte etats-uddannelsesforløb, f.eks. i forbindelse med uddannelse på politiskolen, officersskolen og Told C Skats fuldmægtig-uddannelse.

Om andre uddannelsesforløb, som efter praksis ikke beskattes, henvises til Ligningsvejledningen 1997, afsnit A.B.1.9.20 (fri undervisning). Her fremgår bl.a., at A ansatte i revisionsfirmaer ikke beskattes af uddannelsesudgifter, der afholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med uddannelsen til statsautoriseret revisor @ . Revisorelever beskattes heller ikke af befordringsgodtgørelse udbetalt af arbejdsgiveren for befordringsudgifter i forbindelse med deltagelse i HD-studium. Godtgørelsen anses for en integreret del af de samlede udgifter, som arbejdsgiveren afholder i forbindelse med studiet, og som efter praksis ikke beskattes hos den ansatte, jf. TfS 1993, 120 samt ovennævnte afsnit i Ligningsvejledningen.

2. Om den teoretiske del af pengeinstitutuddannelsen kan karakteriseres som en arbejdsplads i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens ' 9 B, jf. ' 9 C, beror på en samlet bedømmelse af de faktiske forhold vedrørende uddannelsen samt en vurdering af den praksis og de retningslinier, der gælder på dette område. Told- og Skattestyrelsen finder imidlertid, at der her er tale om et område, hvor praksis ikke synes umiddelbart éntydig.

Ud fra en samlet bedømmelse af de forelagte oplysninger mv., er det styrelsens umiddelbare opfattelse, at forholdene vedrørende pengeinstitutuddannelsen er af en sådan karakter, at arbejdsgiveren vil kunne udbetale en skattefri godtgørelse for befordring mellem arbejdsplads og uddannelsessted efter reglerne herom i ligningslovens ' 9, stk. 5, jf. ' 9 B.

Told- og Skattestyrelsen har herved lagt vægt på, at forholdene vedrørende pengeinsitutuddannelsen synes sammenlignelige med de forhold, som ovenfor er skitseret vedrørende de interne etatsuddannelser. Styrelsen finder det væsentligt, at man i vidt omfang søger at tilrettelægge uddannelsesforløbet på en sådan måde, at der tages hensyn til virksomhedernes interne forhold og forretningsgange.

Herudover finder styrelsen det vanskeligt at behandle pengeinstiutelever mv. anderledes end eksempelvis revisorelever, som uden skattemæssige konsekvenser kan deltage i arbejdsgiverbetalte uddannelsesforløb såsom uddannelsen til statsautoriseret revisor eller HD-studiet, jf. LV 1997 A.B.1.9.20 samt Landsskatterettens kendelse i TfS 1993, 120.

Styrelsen finder, at der så vidt muligt bør søges etableret en ensartet praksis på dette område.

Ligningsrådet kan ikke tiltræde Told- og Skattestyrelsens indstilling.

Pengeinstitutuddannelsen er omfattet af lovgivningen om grundlæggende erhvervsuddannelser (erhvervsuddannelsesloven). Forholdene for pengeinstitutelever er således sammenlignelige med situationen i Højesterets dom, TfS 1991, 7, hvorefter en EFG-elev ikke godkendtes fradrag for udgifter til befordring mellem hjem og teknisk skole, fordi skolen måtte betragtes som et uddannelsessted og ikke en arbejdsplads.

Rådet finder på den baggrund - og uanset Landsskatterettens ovennævnte kendelse i TfS 1993, 120 om befordringsudgifter i forbindelse med et HD-studium - at transportgodtgørelser til pengeinstitutelever for kørsel til uddannelsesstedet må anses for skattepligtige.

Versioner

1. 1998-11-09