Spørgsmål om værdiansættelse af pengeinstituts domicilejendom.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/60189@1997-05-21/da
Indhold
Sagen vedrører et pengeinstituts klage til Erhvervsankenævnet over, at Finanstilsynet i skrivelse af 4. december 1996 (6252-0337, F 6220) havde bestemt, at instituttets domicilejendom skulle nedskrives med ca. 25 % i forhold til den værdi, som pengeinstituttet selv havde bogført ejendommen til når bortsås fra installationer.
Over for ankenævnet gjorde instituttet blandt andet gældende, at ejendommen igennem de seneste 3 år var blevet ombygget og moderniseret for et beløb, der var større end den værdi, som tilsynet havde vurderet ejendommen til. Endvidere henviste instituttet til en ejendomsmæglervurdering, hvorefter ejendommen var vurderet til en salgspris, der stort set svarede til den værdi, som instituttet selv havde ansat ejendommen til, og som igen svarede til den værdi, som instituttet havde fået meddelelse om, at den offentlige ejendomsvurdering ville blive fastsat til. Endelig henviste instituttet til værdiansættelser af nærliggende ejendomme.
"Det tiltrædes, at værdien af ejendommen skal fastsættes efter en forsigtig vurdering til almindelig markedsværdi uden hensyn til at ejendommen aktuelt anvendes til bankdrift som domicilejendom. Da ankenævnet endvidere ikke finder, at der er anledning til at tilsidesætte grundlaget for Finanstilsynets vurdering stadfæstes afgørelsen af 4. december 1996."