Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/60538@1998-10-13/da

Indhold

1. Indledning

udskiftning af motor i bil 1 1/2 år efter erhvervelse

Reference:

SL § 6, stk. 1, litra a

AL § 2, stk. 6

A A/S klagede for skatteåret 1996/97 over, at skatteankenævnet ikke havde godkendt fradrag for vedligeholdelsesudgift på bil, 120.378 kr., men havde medregnet beløbet i den afskrivningsberettigede værdi af bilen, og ansat denne til 65.219 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at selskabet den 6. december 1993 købte en bil af mærket Daimler Double Six fra 1976, som herefter blev stillet til rådighed for hovedaktionærens ægtefælle, der var ansat i selskabet.

Ved købet oplyste sælgeren, at bilen havde kørt 93.000 km, og der blev givet 3 måneders 100 pct. reklamationsret på motor, gearkasse og bagtøj samt sikkerhedsmæssige mangler, og 6 måneders reklamationsret på klimaanlæg.

I august 1994, under en tur i udlandet, blev det opdaget, at bilens motor manglede kompression på første og femte cylinder. Ved hjemkomsten afgav sælgeren tilbud på reparation af motoren for 19.000 kr. Der foregik herefter en del korrespondance mellem selskabet og sælgeren om placeringen af ansvaret for manglerne. Der blev ikke opnået enighed herom, og selskabet overvejede at anlægge sag mod sælgeren, men opgav dette, da det efter bevisets stilling blev anset for vanskeligt at bevise, at den manglende kompression havde foreligget på købstidspunktet.

Selskabet indleverede i maj 1995 bilen til reparation hos en autoriseret forhandler, hvor bilens motor for 120.738 kr. blev udskiftet med en fabriksrenoveret brugt motor, idet denne forhandler ikke fandt, at reparation af enkelte cylindre ville være forsvarlig.

Klagerens revisor havde fremlagt en skrivelse fra importfirmaet, hvor bilen den 3. juni 1997 var vurderet til en pris af 45.000 kr.

I selskabets selvangivelse for 1995 var udgiften på 120.738 kr. fratrukket som driftsudgift. Afskrivninger på bilen var selvangivet med 29.106 kr., beregnet som 30 pct. af den skattemæssige saldoværdi pr. 1. januar 1995.

Skatteankenævnet havde ikke godkendt fradrag for udgiften på 120.738 kr. men havde medregnet beløbet i den afskrivningsberettigede værdi af bilen, jf. afskrivningslovens § 2, hvorefter afskrivninger på bilen var ansat til 65.219 kr. Som begrundelse herfor havde nævnet anført, at den omhandlede udgift kun var fradragsberettiget i det omfang, bilen ikke var sat i en bedre stand, end tilfældet var på det tidspunkt, hvor A A/S erhvervede bilen. Nævnet havde herved henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, og Højesterets dom af 31. oktober 1958, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1958.1173 H, hvoraf fremgik, at vedligeholdelse i skatteretlig sammenhæng forelå, hvor der var tale om genopretning af den forringelse, der var sket i den nuværende ejers ejertid. Nævnet havde herefter anset udgiften til ilæggelse af motor for en forbedringsudgift, idet der var lagt vægt på, at manglende kompression på cylinderne næppe kunne henføres til A A/S's benyttelse af bilen i perioden fra 6. december 1993 til august 1994 men måtte henføres til den tidligere ejers ejertid. Der var henset til, at bilen var fra 1977, og at det fremgik af brev til sælgeren af 22. august 1994, at bilen ikke havde fået udskiftet bremsevæske i over 3 år. Efter nævnets opfattelse indicerede dette en dårlig udført service på bilen i den tidligere ejers tid, som alt andet lige måtte antages at have medført øget slitage på både bil og motor.

Klagerens repræsentant havde over for Landsskatteretten principalt nedlagt påstand om, at der godkendtes fradrag for udgiften på 120.738 kr. Til støtte for påstanden havde repræsentanten anført, at udgiften måtte anses for en vedligeholdelsesudgift, idet bilen ikke kunne anses for at være tilført en værditilvækst ved at der, efter at bilen havde kørt i 1 1/2 år efter købet, blev ilagt en renoveret brugt motor. Repræsentanten havde herved henvist til, at sælgeren ved købet oplyste, at en 12 cylinders motor, som den bilen oprindelig var udstyret med, burde have holdt i yderligere en årrække. Repræsentanten havde endvidere anført, at der ikke var tale om, at bilen var købt som et vrag, der efterfølgende skulle istandsættes.

Subsidiært havde repræsentanten nedlagt påstand om, at der blev foretaget en fordeling af udgiften i en vedligeholdelses- og en forbedringsdel, eventuelt i forholdet 50:50, svarende til den fordeling, som nævnet havde foretaget ved fastsættelsen af værdi af fri bil hos den ansatte, hvilken ansættelse, den ansatte dog havde påklaget.

Landsskatteretten udtalte:

Landsskatteretten bemærkede, at fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter var udgifter, der var en følge af almindelig slid og ælde i ejertiden.

Landsskatteretten fandt ikke, at der var grundlag for at antage, at udskiftningen af bilens motor alene skulle bringe bilen i den stand, den var i på købstidspunktet. Retten fandt derfor, at udgiften måtte anses for en kombineret vedligeholdelses- og forbedringsudgift, og at fordelingen i mangel af nærmere oplysninger herom skulle foretages ud fra et skøn.

Landsskatteretten fandt, at den del af den samlede reparationsudgift, hvorved der var tilført bilen en forbedring, passende kunne ansættes til 50 pct.

Landsskatteretten fandt herefter, at selskabet var berettiget til at foretage fradrag for udgift til vedligeholdelse af bil, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, med 50 pct. af 120.738 kr. = 60.369 kr, mens den resterende del af udgiften, 60.369 kr., blev tillagt bilens afskrivningsberettigede værdi som forbedring, jf. afskrivningslovens § 2, stk. 6.

Den påklagede ansættelse blev ændret i overensstemmelse hermed.

Versioner

1. 1998-10-13