Deltidslandbrug
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/60549@1998-06-23/da
Indhold
fradrag for underskud
syn og skøn
Reference:
SL § 6
LV 1997 E.A. 1.2.3.1
A indbragte i henhold til skattestyrelseslovens § 21, stk. 5, skatteadministrationens afgørelse for indkomståret 1993 for Landsskatteretten. Skatteadministrationen havde ikke godkendt fradrag for underskud ved landbrug, herunder afskrivninger, i alt 101.242 kr.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren, der var lønmodtager, ved skøde af 31. oktober 1989 med overtagelsesdato pr. 1. november 1989 erhvervede en landbrugsejendom.
Ejendommen blev ved købet drevet som hestepension og markbrug, og denne driftsform fortsattes efter købet. Der var ansat en medhjælper, som boede på gården, og som hjalp med pasning af heste. Markbruget blev drevet ved hjælp af maskinstation.
Landbrugsejendommen, der pr. 1. januar 1993 var vurderet til 970.000 kr., heraf grundværdi 221.600 kr. og stuehusværdi 410.000 kr., omfattede et grundareal på 10,3723 ha, svarende til 18,80 tdr. land, med et ifølge BBR-oplysningerne i 1920 og med om/tilbygning i 1975 opført stuehus med et bebygget areal på 91 m ² , en udnyttet tagetage på 63 m ² og et kælderareal på 91 m ² .
Endvidere var der på ejendommen i 1920 opført 3 driftsbygninger med erhvervsareal på hhv. 384 m ² , 86 m ² og 78 m ² og i 1979 en driftsbygning på 180 m ² samt endelig en i 1988 opført carport på 59 m ² .
Det fremgik af skatteadministrationens oplysninger, at resultatet af driften før afskrivning og renter siden overtagelsen i 1989 og til og med 1993 havde udgjort hhv. -21.985 kr. - 21.497 kr., - 56.174 kr., -48.753 kr. og -52.447 kr.
Indtægter fra hestepensionen havde for årene udgjort 18.176 kr., 90.479 kr., 76.103 kr., 67.168 kr. og 96.576 kr., mens indtægter fra markbruget havde udgjort hhv. 0, 96.956 kr., 58.663 kr., 39.903 kr. og 55.539 kr.
Det var endvidere oplyst, at resultatet før afskrivning og renter i 1994 havde andraget -44.918 kr.
Skatteadministrationen havde som begrundelse for afgørelsen anført, at det måtte antages, at boligformålet havde været det væsentligste motiv ved erhvervelsen af landbrugsejendommen, idet denne - selv om den var drevet teknisk landbrugsforsvarligt - sandsynligvis aldrig ville kunne opnå stabile driftsoverskud, hvorfor den anvendte driftsform ikke kunne anses erhvervsmæssig forsvarlig. Det var skatteadministrationens opfattelse, at resultatet, der skulle vurderes, var efter skattemæssige afskrivninger.
Der var herved henvist til TfS 1994.364 H, samt til den af Skatteministeriet udarbejdede kommentar til dommen, TfS 1994.583.
Klagerens advokat havde hertil bemærket, at han ikke var enig i skatteforvaltningens opfattelse af, at den nævnte højesteretsdom kunne tages til indtægt for, at det skulle være resultaterne efter skattemæssige afskrivninger, der skulle være afgørende som målestok for, om driften var rentabel, ligesom han således heller ikke var enig i den af Skatteministeriet udarbejdede kommentar til dommen.
Advokaten havde bl.a. videre anført:
"Det, Højesterets dom kan tages til indtægt for, er efter vor opfattelse alene, at der er en fri bevisbedømmelse med hensyn til spørgsmålet, om driften har udsigt til at blive positiv. Da regnskabstallene efter skattemæssige afskrivninger var oplyst for en årrække (i modsætning til resultatet før skattemæssige afskrivninger), og Højesteret kunne drage sin konklusion ud fra resultaterne efter afskrivninger, havde man ikke indvendinger mod at anvende disse tal.
Afgørelsen refereret i TfS 1994.130, synes da også at kunne tages til indtægt for, at resultatet før skattemæssige afskrivninger, skal anvendes.
Afgørelsen TfS 1996.28 viser, at også Højesteret tillægger de driftsmæssige afskrivninger vægt, i modsætning til skattemæssige afskrivninger.
Hvis der fokuseres på, om en virksomhed har udsigt til at give overskud efter skattemæssige afskrivninger, vil dette kunne resultere i en række uhensigtsmæssige følger, af hvilke kan nævnes:
To ens virksomheder, der med den samme investering giver helt det samme driftsøkonomiske afkast, vil blive bedømt forskelligt. Således vil den virksomhed, hvor afskrivningsberettigede aktiver anskaffes ved hjælp af etableringskontomidler, fremstå med et bedre resultat i de enkelte år, selv om det, der reelt er tale om, er, at afskrivningerne er taget på forskud.
Gunstige afskrivningsregler, der har til formål at bedre det driftsøkonomiske resultat for erhvervslivet, vil fremstå som om reglerne forringer de driftsmæssige resultater.
En fokusering på det skattemæssige resultat efter afskrivninger i de enkelte år tager ikke højde for beskatning af genvundne afskrivninger, der kommer til beskatning ved salg af driftsaktiverne.
Det er således vor opfattelse, at det er resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger, der må tages i betragtning, når det vurderes, om en landbrugsdrift har udsigt til at give et rimeligt driftsresultat.
Da landbrugsvirksomheden drives med det formål at opnå et positivt økonomisk resultat, og da udviklingen peger i retning af, at der vil blive et overskud på gården, er det vor opfattelse, at gården må anses for erhvervsmæssigt drevet."
Advokaten begærede under sagens behandling for Landsskatteretten i henhold til skattestyrelseslovens § 30 afholdt syn og skøn til fastlæggelse af bl.a.:
"Spm. 1) Hvorvidt den af klageren drevne landejendom anses for drevet landbrugsfagligt forsvarligt under hensyn til landbrugets jordtilliggende og bygningernes indretning?
Spm. 2) Hvorvidt de af driften udarbejdede budgetter synes realistiske, samt om det på baggrund heraf kan forventes, at driften i løbet af en overskuelig årrække vil give overskud før skattemæssige afskrivninger?
Spm. 3) Hvorvidt skattemæssige afskrivninger for en bedrift af den omhandlede karakter normalt vil overstige de driftsøkonomiske afskrivninger?
Spm. 4) Vil en driftsform for en ejendom som klagerens kunne give overskud på den primære drift før eller efter skattemæssige afskrivninger?
I sin vurdering og konklusion havde syns- og skønsmanden bl. anført følgende:
"Spm. 1) Produktionsaktiviteterne på skønsrekvirentens landbrug omfatter planteavl og hestepension, som er blevet videreført af skønsrekvirenten efter overtagelsen af ejendommen i 1989.
Planteavlen har efter skønsmandens vurdering været drevet fuldt produktionsmæssigt forsvarligt, når der tages hensyn til størrelsen og boniteten af driftsarealet og den beskedne maskinpark på landbrugsejendommen. På baggrund af ejendomsbesigtigelsen og sagens øvrige oplysninger er det endvidere skønsmandens vurdering, at ejendommens driftsbygninger er særdeles velegnede til hestepension. Belægningen i stalden er vurderet til at modsvare det, man vil kunne finde på mange tilsvarende landbrugsejendomme, og selve pasningen af hestene og de tilhørende græsningsarealer er ligeledes vurderet til at være fuldt landbrugsteknisk forsvarligt. Imidlertid er det også skønsmandens vurdering, at der har været en sådan ubalance mellem de opnåede indtægter og afledte omkostninger i hestepensionen, at gennemførelsen af denne landbrugsaktivitet ikke ubetinget kan betegnes som landbrugsmæssigt forsvarligt. Ud fra en helhedsvurdering er det skønsmandens samlede konklusion, at skønsrekvirentens landbrugsejendom ikke ubetinget kan anses for drevet landbrugsforsvarligt i årene efter 1990.
Spm. 2) Det er skønsmandens vurdering, at det udarbejdede budget for 1997 er realistisk for så vidt angår de budgetterede indtægter og dækningsbidrag fra planteavlen og hestepensionen.
Derimod er det skønsmandens vurdering, at de forventede omkostninger til reparation og vedligeholdelse af driftsbygninger m.v. indeholdt i budgettet for 1997 er undervurderet, når driften betragtes over en længere årrække. Det er endvidere skønsmandens vurdering, at de samlede kontante kapacitetsomkostninger på sigt vil blive på gennemsnitligt 71.000 kr. pr. år, hvorfor der set over en årrække kan forventes et årligt overskud før afskrivninger på omkring 23.000 kr. ved fortsættelse af den nuværende driftsform på landbrugsejendommen. Dette overskud vil naturligvis kunne stige, hvis det lykkes skønsrekvirenten at øge produktionsintensiteten i hestepensionen, hvilket efter skønsmandens vurdering er en realistisk mulighed.
Spm. 3) Det er skønsmandens samlede vurdering, at de skattemæssige afskrivninger for en bedrift af den omhandlede karakter normalt vil overstige de driftsøkonomiske afskrivninger.
Spm. 4) Det er skønsmandens vurdering, at driftsformen på en landbrugsbedrift af samme størrelse og beskaffenhed som skønsrekvirentens kan karakteriseres som et deltidslandbrug med planteavl, der til tider er kombineret med et mindre husdyrhold. For et mindre landbrug med en sådan driftsform er det skønsmandens vurdering og konklusion, at der under normale produktionsforhold kan forventes et positivt økonomisk resultat før afskrivninger og forventes et driftsoverskud (resultat efter afskrivninger) på omkring 0 (nul)."
Skønsrekvirentens advokat havde stillet følgende 3 supplerende spørgsmål til skønsmanden:
"A. Syns- og skønsmanden anfører, at et resultat før afskrivninger på 23.000 kr. vil være forventeligt, selv inden en egentlig produktivitetsforøgelse i hestepensionen.
Det anføres tillige, at bygningsafskrivning på 2 % vil være realistisk, svarende til en afskrivning på 15-20.000 kr. Vil et sådant forventet realiseret resultat på ca. 23.000 kr. før afskrivninger og ca. 3-8.000 kr. efter afskrivninger svare til et forventet resultat af en landbrugsejendom af en størrelse af rekvirentens ejendom?
B. Henset til den refererede opgørelse over resultater af deltidslandbrug, vil det da kunne oplyses, hvordan de forventede resultater for rekvirentens ejendom ligger i forhold til de øvrige deltidslandbrug, forstået på den måde, at det ønskes oplyst, hvor mange procent af landbrugene, der skønnes at have et bedre henholdsvis et dårligere resultat end skønsrekvirentens, henholdsvis før og efter afskrivninger?
C. Vil et resultat som det forventede medføre, at hestepensionen positivt bidrager med et dækningsbidrag til vedligeholdelse af de af ejendommens driftsbygninger, der anvendes til hestepensionen"
Skønsmandens besvarelse:
"ad A. Ja.
ad B. Nej, det er ikke muligt at oplyse ud fra den tilgængelige, publicerede regnskabsstatistik for deltidsbrug.
ad C. Ja, et forventet resultat på ca. 23.000 kr. før afskrivninger bygger på, at der i fremtiden opnås et årligt dækningsbidrag på 71.000 kr. fra hestepensionen og et årligt dækningsbidrag fra marken på 23.000 kr. Efter skønsmandens opfattelse kan man derfor godt sige, at hestepensionen med de angivne forudsætninger vil bidrage positivt med et dækningsbidrag til vedligeholdelse af de af ejendommens driftsbygninger, der anvendes til hestepensionen."
Under sagens behandling for Landsskatteretten havde klagerens revisor fremlagt regnskaber for de efterfølgende år, hvoraf fremgik, hvorledes resultatet af driften før afskrivning og renter havde udviklet sig fra 1993 til og med 1997.
Dækningsbidrag udgjorde hhv. 19.545 kr., 2.204 kr., 61.563 kr., 33.060 kr. og 69.589 kr.
Resultat før afskrivninger og renter var hhv. -52.447 kr., -44.017 kr., 17.398 kr., 7.601 kr. og 36.112 kr.
Indtægter fra hestepensionen havde udgjort hhv. 96.576 kr., 68.430 kr., 93.540 kr., 86.450 kr. og 94.932 kr., mens indtægter fra markbrug havde udgjort hhv. 55.539 kr., 53.900 kr., 79.556 kr., 54.318 kr. og 59.540 kr.
Landsskatteretten måtte være enig med klagerens advokat i, at det ved afgørelsen af, om en virksomhed havde udsigt til at give overskud principielt var resultatet efter de driftsmæssige afskrivninger, der måtte tages i betragtning, og ikke de efter omstændighederne mere eller mindre tilfældige skattemæssige afskrivninger, herunder straksafskrivninger og maksimale afskrivninger, der blot kunne have til formål at forbedre et driftsøkonomisk resultat for erhvervslivet, men i stedet ville fremstå som en forringelse af det enkelte driftsmæssige resultat.
Landsskatteretten måtte efter de foreliggende oplysninger, herunder at skatteadministrationen selv fandt, at landbruget var drevet teknisk-landbrugsforsvarligt, nære betænkelighed ved at tilsidesætte den fra klagerens side nedlagte påstand om, at landbrugsvirksomheden i det omhandlede indkomstår efter en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse var drevet forsvarligt under en for landbrug som det pågældende sædvanlig driftsform. Retten lagde herved vægt på de efterfølgende acceptable driftsresultater og de positive dækningsbidrag.