Værdi af fri bil
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/60556@1998-10-13/da
Indhold
udskiftning af motor 1 1/2 år efter erhvervelse
beregningsgrundlag
Reference:
LL § 16, stk. 4
LV 1997 A.B.1.9.2
A klagede for indkomståret 1995 over, at skatteankenævnet havde ansat værdi af fri bil til 50.260 kr.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren var ansat i selskabet B A/S, hvor klagerens ægtefælle var hovedaktionær. Selskabet købte den 6. december 1993 en bil af mærket Daimler Double Six fra 1976 for en anskaffelsessum af 198.000 kr. Bilen blev herefter stillet til rådighed for klageren.
Ved købet oplyste sælgeren, at bilen havde kørt 93.000 km, og der blev givet 3 måneders 100 pct. reklamationsret på motor, gearkasse og bagtøj samt sikkerhedsmæssige mangler, og 6 måneders reklamationsret på klimaanlæg.
I august 1994, under en tur i udlandet, blev det opdaget, at bilens motor manglede kompression på første og femte cylinder. Ved hjemkomsten afgav sælgeren tilbud på reparation af motoren for 19.000 kr. Der foregik herefter en del korrespondance mellem selskabet og sælgeren om placeringen af ansvaret for
manglerne. Der blev ikke opnået enighed herom, og selskabet overvejede at anlægge sag mod sælgeren, men opgav dette, da det efter bevisets stilling blev anset for vanskeligt at bevise, at den manglende kompression havde foreligget på købstidspunktet.
Selskabet indleverede i maj 1995 bilen til reparation hos en autoriseret forhandler, hvor bilens motor for 120.738 kr. blev udskiftet med en fabriksrenoveret brugt motor, idet denne forhandler ikke fandt, at reparation af enkelte cylindre ville være forsvarlig.
Klagerens revisor havde fremlagt en skrivelse fra importfirmaet, hvor bilen den 3. juni 1997 var vurderet til 45.000 kr.
Skatteankenævnet havde ansat værdi af fri bil til 50.260 kr. Som begrundelse herfor havde nævnet anført, at formålet med bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, 4. punktum, efter nævnets opfattelse, var at finde den reelle handelspris for bilen, og at den reelle handelspris, hvis bilens istandsættelse havde en naturlig sammenhæng med erhvervelsen, skulle opgøres til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Nævnet havde henvist til cirkulære nr. 202 af 13. december 1993, punkt 2.4.3.3., hvoraf fremgik, at der ikke kunne opstilles en generel frist for den tidsmæssige sammenhæng mellem erhvervelsen og istandsættelsen for at istandsættelsesudgifter skulle medregnes til værdigrundlaget for værdi af fri bil.
Nævnet havde herefter i den foreliggende sag anset, at istandsættelsen af bilen havde haft en naturlig sammenhæng med erhvervelsen, idet problemet med motoren opstod relativt kort tid efter anskaffelsen, at værdi af fri bil skulle ansættes skønsmæssigt og afspejle handelsværdien på købstidspunktet, hvis der på dette tidspunkt var ilagt en fabriksrenoveret ombytningsmotor, at anskaffelsessummen i 1993 var udtryk for den reelle handelspris for en normal vedligeholdt bil, idet nævnet havde henset til de opnåede reklamationsbetingelser og at forbedringen af bilen ikke nødvendigvis havde tilført en tilsvarende værdistigning. Nævnet havde endvidere anset, at den foretagne vurdering i 1997 af bilens værdi til 45.000 kr. ikke kunne lægges til grund ved værdiansættelsen af handelsværdien i 1993, da vurderingen efter nævnets opfattelse måtte antages at være ubrugelig alene på grund af den forløbne tid.
Nævnet havde herefter skønsmæssigt ansat beregningsgrundlaget for værdi af fri bil til anskaffelsessummen med tillæg af et beløb på 62.000 kr. ud af den samlede istandsættelsesudgift på 120.738 kr. Ved udøvelsen af skønnet havde nævnet henset til den fabriksrenoverede motors formodede længere levetid og bilens dermed følgende højere værdi sammenholdt med bilens kørte antal km inden udskiftningen af motoren. Nævnet havde herefter opgjort værdi af fri bil, idet motoren først vat isat i maj 1995, således:
Reelle handelsværdi for en normal vedligeholdt bil på købstidspunkt 198.000 kr.
Tillægsværdi for isat fabriksrenoveret motor 62.000 kr.
Samlet værdi 260.000 kr.
Værdi 1.1.1995 - 30.4.1995:
21 pct. af 198.000 kr. x 4/12 13.800 kr.
Værdi 1.5.1995 - 31.12.1995:
21 pct. af 260.000 kr. x 8/12 36.400 kr.
Værdi af fri bil i 1995 50.260 kr.
Klagerens repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at beregningsgrundlaget for værdi af fri bil skulle ansættes til bilens anskaffelsessum, 198.000 kr., og at der ikke skulle foretages ændringer heri som følge af ilæggelsen af motoren. Til støtte for påstanden havde repræsentanten anført, at der ikke var tilført bilen noget tilbehør eller var afholdt istandsættelsesudgifter i forbindelse med bilens erhvervelse, men derimod var tale om en reparation af en bil, som arbejdsgiveren havde ejet i 1 1/2 år. Der var endvidere ikke tale om en forbedring af bilen, idet bilen i 1997 var vurderet til 45.000 kr.
Repræsentanten havde henvist til, at det fremgik af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, punkt 12.4.6.2., at kun udgifter til istandsættelse, der var afholdt i forbindelse med bilens erhvervelse, skulle medregnes i beregningsgrundlaget. Repræsentanten havde henvist til ligningsvejledningen punkt A.B.1.9.2., hvori var anført, at købsprisen inklusive moms anvendtes som beregningsgrundlag, "og der foretages ingen efterfølgende regulering", og at anskaffelsessummen "tillægges de istandsættelsesudgifter, som virksomheden afholder, eventuelle leveringsomkostninger samt udgifter til tilbehør". Repræsentanten havde endvidere henvist til ministerens svar vedrørende lovforslaget (L 286, bilag 28, spørgsmål 10), hvori var anført, "Hvis der i forbindelse med en virksomheds erhvervelse af en brugt firmabil foretages ekstraordinære vedligeholdelses- eller renoveringsudgifter, vil disse udgifter skulle medregnes til den anskaffelsessum, der opgøres efter den foreslåede § 16, stk. 4 i ligningsloven", og til ministerens svar (L 286, bilag 39) på bemærkninger fra Toyota om, at der burde "dæmmes op for køb af for eksempel brugte luksuriøse sportsvogne som firmabiler, hvor drifts- og vedligeholdelsesudgifterne vil være enorme", at foreningen havde overset, at lovforslaget anvendte virksomhedernes anskaffelsessum og ikke bilens nyværdi som beregningsgrundlag.
Landsskatteretten udtalte:
Landsskatteretten fandt, at den foretagne reparation, der blev udført som følge af, at der 1 1/2 år efter bilens erhvervelse blev konstateret mangler ved bilens motor, ikke kunne anses for at være foretaget i forbindelse med bilens erhvervelse.
Landsskatteretten fandt herefter ikke, at der skulle tillægges et beløb for istandsættelsesudgifter ved fastsættelsen af beregningsgrundlaget for værdi af fri bil. Den påklagede ansættelse blev derfor ændret, således at værdi af fri bil blev ansat til 21 pct. af 198.000 kr. = 41.580 kr.