Fagforeningsfunktionær
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/60558@1998-09-22/da
Indhold
fradrag for hel- og halvdagsmøder i oplysningsforbund
Reference:
LL § 9, jf. SL § 6 a
LV 1997 A.B.2.5.
A klagede for indkomståret 1993 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt fradrag for rejsedage uden overnatning.
Det fremgik af sagen, at klageren i det pågældende indkomstår var formand for X Fagforening under SID i Y, og at han tillige havde været formand for et oplysningsforbund i Y. Klageren havde i indkomståret 1993 modtaget et vederlag på 5.000 kr. fra oplysningsforbundet.
Klageren havde ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1993 foretaget følgende fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter i forbindelse med mødevirksomhed:
80 heldagsmøder á 150 kr. 12.000 kr.
39 halvdagsmøder á 75 kr. 2.925 kr.
I alt 14.925 kr.
Minus bundfradrag -3.600 kr.
Øvrige lønmodtagerudgifter 11.325 kr.
De stedlige skattemyndigheder havde ikke godkendt fradrag for dage med møder i oplysningsforbundet, hvilket ifølge klagerens opgørelse omfattede 27 dage med heldagsmøder og 7 dage med halvdagsmøder.
De stedlige skattemyndigheder havde herefter godkendt fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter med 4.725 kr. før reduktion af bundfradrag, svarende til 29 heldagsmøder og 5 halvdagsmøder.
Skatteankenævnet havde i den forbindelse henvist til reglerne om fradrag for fortæring i forbindelse med rejser i Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1992-18, pkt. 5, hvoraf det fremgik, at der kunne godkendes fradrag for fortæringsudgifter i forbindelse med hel- og halvdagsmøder for fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd ved rejser ud over 8 km fra arbejdsstedet med 150 kr. for heldagsmøder og 75 kr. for halvdagsmøder.
Nævnet havde endvidere henvist til, at Statsskattedirektoratet, nu Told- og Skattestyrelsen, havde udtalt, at disse satser alene kunne anvendes af ansatte i egentlige fagforbund og ikke af ansatte eller bestyrelsesmedlemmer i et oplysningsforbund. Afgørelsen var offentliggjort i "Revision og Regnskabsvæsen" 1988, nr. 7, s. 41.
Klageren havde over for skatteankenævnet anført, at han anså undervisning som en uadskillelig del af arbejdet som fagforeningsformand, og at han alene blev valgt som formand for oplysningsforbundet som følge af sit job som fagforeningsformand, og at møder i oplysningsforbundet derfor måtte berettige til fradrag efter reglerne for fagforbund. Skatteankenævnet havde i den forbindelse anført, at det var nævnets opfattelse, at møder hos oplysningsforbundet ikke berettigede til fradrag for fortæringsudgifter efter reglerne for fagforbund, idet alene møder, hvor den ansatte funktionær på fagforbundets vegne deltog i et møde mindst 8 km eller derudover fra arbejdsstedet, berettigede til fradrag. Skatteankenævnet havde ved afgørelsen lagt vægt på, at Statsskattedirektoratet, nu Told- og Skattestyrelsen, havde udtalt, at bestyrelsesmedlemmer i oplysningsforbund ikke var omfattet af reglerne.
Klageren havde under henvisning til den nævnte afgørelse fra Statsskattedirektoratet, nu Told- og Skattestyrelsen, anført, at han opfyldte kriterierne for fradrag, som de var angivet i afgørelsen, idet han havde varetaget medlemmernes faglige og økonomiske interesser som formand for oplysningsforbundet. Klageren havde i den forbindelse anført, at der i 1993 var ca. 700 arbejdsløse medlemmer af den afdeling af fagforbundet, som han i det pågældende år var formand for. Af disse 700 arbejdsløse var ca. 500 indvandrere, som skulle lære dansk. Dette uddannelsesarbejde foregik i oplysningsforbundet, som fik statslige og amtslige tilskud. Det var derfor svært for klageren at adskille sit fagforeningsarbejde fra arbejdet i oplysningsforbundet, som var en del af hans fagforeningsarbejde. Klageren havde i den forbindelse anført, at 30 - 40 pct. af hans fagforeningsarbejde i 1993 vedrørte uddannelse i oplysningsforbunds-regi.
Klageren havde endvidere i relation til, at det var en betingelse for fradrag for møder, at disse var afholdt mindst 8 km fra arbejdsstedet, gjort gældende, at det på de dage, hvor han ikke var mødt på arbejdsstedet, var tilstrækkeligt, at møderne var afholdt mere end 8 km fra hans bopæl.
Landsskatteretten bemærkede, at fradrag for udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde var reguleret af ligningslovens § 9, jf. statsskattelovens § 6 a. Det fremgik heraf, at lønmodtagere kunne fradrage udgifter, som var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i det omfang, udgifterne oversteg et reguleret grundbeløb på 3.000 kr.
For at en rejse kunne give grundlag for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, skulle rejsen som hovedregel enten være forbundet med overnatning, eller den skulle have en varighed af mindst 5 timer og strække sig ud over 8 km fra arbejdsstedet, jf. Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1992-18, pkt. 3.1.
Uanset denne regel kunne der udbetales skattefri godtgørelse til fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd, når de rejste ud over 8 km fra arbejdsstedet, og rejsen ikke var forbundet med overnatning, jf. Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1992-18, pkt. 5.1.
Landsskatteretten fandt, at posten i oplysningsforbundet ikke i sig selv kunne berettige til fradrag for møder efter Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1992-18, pkt. 5.1. Der var herved henset til, at selv om der var en nær forbindelse mellem fagforbundene og oplysningsforbundet, og klagerens post som formand for dette givetvis havde sammenhæng med jobbet som fagforeningsformand, var posten i oplysningsforbundet selvstændig, og hans deltagelse i møderne skete ikke i egenskab af fagforeningsformand. Den påklagede ansættelse blev stadfæstet.