Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 1 fra ÅB 2002 I
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/9000@1998-07-10/da
Indhold
Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 1 fra ÅB 2002 I
Resumé Fra ÅB 2003: Nævnet betaler som udgangspunkt kun erstatning til ansøgere, der er direkte forurettede ved en straffelovsovertrædelse. Men kan dog have været så tæt på begivenhedernes centrum, at man er erstatningsberettiget
I årsberetningen for 1998, pkt. 5.1., side 6, blev sagen, (N. j. nr 3007/1997.), omtalt som et ek-sempel på, at ansøgeren fik afslag, fordi skaden ikke skyldtes en overtrædelse af straffeloven. Sagen angik en bilist, der i forbindelse med “rockerdrabet i Liseleje” i juni 1997 ikke selv været direkte involveret i skudepisoden, men som tilskuer havde været tæt på. Ansøgeren havde således siddet i sin bil nær ved restaurationen, hvor 3 motorcyklister og en personbil på et tidspunkt havde gjort holdt. Gerningsmanden, der havde virket iskold og tilfreds med det, han havde opnået ved at have skudt flere gange bl.a. mod en motorcyklist, var stille og roligt gået ind i sin bil og var kørt væk. Ansøgeren havde fornemmet, at gerningsmanden på et tidspunkt havde holdt om pistolen med begge hænder og havde peget på ham, men han vidste ikke, om dette var en bevidst handling fra gerningsmandens side. Da gerningsmanden var kørt af sted, var ansøgeren løbet hen og havde ydet førstehjælp samtidig med, at han havde råbt om hjælp. Ifølge ansøgeren havde det hele været som et blodbad. Nævnet afslog ansøgningen i medfør af offererstatningslovens § 1, da det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne antages, at ansøgeren selv havde været udsat for nogen straffelovsovertrædelse i forbindelse med skudepisoden. Nævnet fandt det således ikke godtgjort, at gerningsmanden havde forsæt til at true eller på anden måde udsætte ansøgeren for en straffelovsovertrædelse. Ansøgeren havde senere anlagt sag mod nævnet, der ved Københavns byrets dom af 31. januar 2001 blev frifundet. Ansøgeren ankede dommen til Østre landsret, men har siden hævet anken.