Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/9178@1999-03-15/da

Indhold

1. Indledning

A, B og C har ved advokat Henrik Nebelong klaget til Pressenævnet over to artikler bragt i bladet Soldaten nr. 3/98, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Den ene artikel blev bragt på side 2-3. Den havde overskriften "FU splittet efter mistillidsvotum" og havde bl.a. følgende indhold:

"Afskedigelsen af Bjørn Scherbarth, der kom som en bombe under det nyligt afholdte gruppemøde på Flyvestation Aalborg, har delt Forretningsudvalgene for Værnepligtige i to lejre: På den ene side står de 2 Hær-repræsentanter, B og A sammen med C fra Søværnet, der alle er tilhængere af det mistillidsvotum, som væltede Scherbarth af pinden mandag eftermiddag. På den anden side har Forretningsudvalgets sergentgruppe markeret sin holdning ved sammen med det menige FU-medlem Bo Morberg at nægte at samarbejde med de menige. Det sker som følge af de "ufine" og "utroværdige" metoder, som de 3 medlemmer bag mistillidsvotummet, benyttede sig af i deres uanstændige og uhæderlige kamp for at komme af med Scherbarth.

Gribe i egen barm

Kritikken af Scherbarth er, som Carsten Rønneby fra Forretningsudvalget for Befalingsmænd siger, ingenting målt i forhold til de enorme fejl, som kan påklistres både B og C.

Utroværdigt FU

Det er den samling mennesker der har stået bag det uholdbare og lumske mistillidsvotum overfor Bjørn Scherbarth. Og det er dem , der stadig er landstalsmænd over hele landet, som støtter. En af årsagerne kan, som flere landstalsmænd siger, være at det er svært at finde ud af havde der er sandt og falsk omkring Forretningsudvalget. Hvem kan man stole på?"

Den anden artikel blev bragt på side 3-5 og havde overskriften "Dolkestødet i Aalborg". Heri hed det bl.a.:

" Bjørn Scherbarth blev kuppet af sine kollegaer. Og sammensværgelsen imod ham var forberedt til mindste detalje gennem taktiske overvejelser, som har stået på i de sidste mange måneder. A lagde taktikken, B var håndværkeren, der førte tingene ud i livet, og C observerede inkompetent tingene fra sidelinien, og lod sig indlemme i de hemmelige forberedelser til mistillidsvotummet overfor Bjørn Scherbarth uden nævneværdig modstand.

SOLDATEN fortæller her historien om hvordan 3 medlemmer af det menige Forretningsudvalg ganske umoralsk dolkede en kollega i ryggen i en sag der snarere handler om personligt had mellem A og Bjørn Scherbarth end saglige problemstillinger."

Den anden artikel blev ledsaget af 3 billeder, et af hver af klagerne. I billedteksterne hed det:

" Bagmanden: (A)

Manden der støbte kuglerne og lod sine bristede visioner om et tæt parløb mellem ham og Bjørn Scherbarth splitte Forretningsudvalgets ry. Han planlagde hvordan man skulle komme af med Scherbarth, og lod bevidst B fremføre store dele af den beskidte kritik ved gruppemødet i Aalborg. Det, der i virkeligheden var en personlig fejde mellem A og Bjørn Scherbarth, fremstod pludselig som et opgør mellem Scherbarth og Bs kandidatur til FU.

Håndværkeren: (B)

På overfladen personlig og social. Men under de velstrukturerede formuleringer lurer en principfast, ideologisk bevidst og stædig kværulant. Han er ikke dygtig nok til As ideer, og bruges i stedet i den mere praktiske del af kuppet planlægningen af hvordan man skal sælge budskabet til landstalsmændene ved gruppemødet osv. Det er B, der fører tingene ud i livet, men opskriften kommer fra A.

Medløberen: (C)

En person med svag rygrad skal have noget at støtte sig mod. C har ikke den store indflydelse i arbejdet mod Scherbarth, men han er ikke stærk nok til at stå alene modsat flyvevåbnets repræsentant Bo Morberg, der som eneste sympatiserer med Scherbarth. Hans argument for at deltage i sammensværgelsen har derfor været, at det var den sikreste hest at spille på. C ville hellere gå på kompromis med sin inderste moral end satse på den dødsdømte part i sagen."

Klagerne har anført, at de ikke har væsentlige indvendinger mod det faktuelle indhold i de to artikler, men at anvendelsen af en række negative udtryk - delvis i form af overskrifter og billedtekster - er udtryk for en så massiv infamering af dem, at der samlet er tale om en overordentlig grov overtrædelse af god presseskik.

Klagerne har videre anført, at der i intet tilfælde søges argumenteret for den grove sprogbrug, der i det hele står mærkværdigt løsrevet fra artiklernes faktuelle gennemgang.

Klagerne har yderligere anført, at der af hensyn til det generelle medieniveau må kræves grænser for gadedrengesproget, og at den forudgående debat på ingen måde retfærdiggør den valgte sprogbrug og dens massive omfang.

Bladet har i en udtalelse anført, at bladet er de værnepligtiges blad, skrevet for, til og af de værnepligtige. Det er igennem dette medie, at debatter kan føres, og at meninger blandt de værnepligtige frit kan brydes.

Artiklerne beskriver først og fremmest hændelsesforløb i de værnepligtiges "faglige" organisation "Forretningsudvalgene for Værnepligtige" i daglig tale kaldet "FU. Henset til FU's funktion som "talerør" for de værnepligtige og de enkelte FU-medlemmers deraf følgende status af tillidsmænd og repræsentanter for landets værnepligtige kan grænsen for god presseskik ikke anses for overtrådt.

Bladet har videre anført, at artiklerne ud over den rent faktiske beskrivelse af hændelsesforløb m.v. samtidig indeholder en meget skarp kritik og forfatterens subjektive vurderinger af såvel hændelsesforløb som de implicerede personers habilitet og evne til at bestride disse tillidsposter i FU.

Bladet har yderligere anført, at pressen i informationssamfundet spiller en vigtig rolle som demokratiets vagthund. Dette indbærer bl.a., at også de enkelte medlemmer af FU må påregne, at deres "valgbarhed", habilitet og vandel vil være genstand for en kontinuerlig prøvelse. Dermed retfærdiggøres en øget fokus på de enkelte medlemmers vederhæftighed og moralske/etiske værdighed, på lignende vis som landets politikere også i et vist omfang må tåle en sådan mere nærgående journalistik og kritisk tone i pressens sprogbrug.

Bladet har endelig anført, at bladet har søgt at indhente en kommentar fra mistillidsgruppen. Denne ønskede imidlertid ikke at udtale sig.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker, at det ikke foretager en vurdering af artiklens tone eller sprogbrug.

Under henvisning hertil og da klagerne har fået mulighed for at fremkomme med en kommentar til artiklerne, finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af de pågældende udtryk i artiklerne.

Spørgsmålet om, hvorvidt artiklerne indeholder beskyldninger af ærekrænkende karakter, henhører under domstolene.

Afsagt den 12. august 1998.

Versioner

1. 1999-03-15