Ankestyrelsens principafgørelse P-4-98 om beregningsgrundlag - pension - omregning - varmetillæg
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/9275@1998-03-15/da
Indhold
Ankestyrelsens principafgørelse P-4-98 om beregningsgrundlag - pension - omregning - varmetillæg
Resume: Der var ret til omregning af varmetillæg, uanset at der i beregningsgrundlaget ikke forelå varmeregnskaber for 3 år, men kun for 2 år, idet betingelserne om en afvigelse på 10% eller mere fra beregningsgrundlaget var opfyldt. Det var således ikke en betingelse for omregning af varmetillæg, at tillægget var beregnet på grundlag af gennemsnittet af dokumenterede varmeudgifter i de sidste 3 år.
Love: Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 17, stk. 2 Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 - § 14, stk. 2 Sagsfremstilling: Kommunen traf afgørelse om, at der ikke ville ske regulering af varmetillæg udbetalt i 1994/1995 på baggrund af det nye forbrug, men at der alene ville ske en fremtidig beregning af varmetillægget som et gennemsnit af de seneste 2 års varmeforbrug. Beregningsgrundlaget var baseret på gennemsnittet af forbruget i 1993/1994 og i 1994/1995. Ankenævnet fandt, at der i medfør af bekendtgørelsens § 31, stk. 3 burde ske omregning af varmetillæg, uanset at der ikke forelå 3 års varmeregnskaber, når betingelserne om en stigning på 10 % eller derover var opfyldt. Afgørelsen var begrundet med, at der efter bestemmelsens ordlyd kan ske omregning af årets varmetillæg, hvis den aktuelle varmeudgift overstiger beregningsgrundlaget med 10% eller mere, uanset at bestemmelsen i § 31, stk. 1, ikke er opfyldt. Det vil sige, at omregningen kunne ske i det aktuelle år, hvis stigningen kunne dokumenteres allerede da, eller der kun skete efterbetaling i det følgende år, når årets varmeregnskab forelå. Afgørelse: Det var ikke en betingelse for omregning af varmetillæg, at beregningsgrundlaget for varmetillægget var fastsat på grundlag af gennemsnittet af udgifterne ifølge de sidste 3 års dokumenterede udgifter til varme. Ankestyrelsen var således enig med ankenævnet i, at der var ret tilomregning af personlige tillæg til varme for årene 1994-1995 og 1995 1996, selv om de pågældende tillæg ikke var beregnet på grundlag af 3 års dokumenterede udgifter til varme. Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at det fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994, § 31, stk.3, at varmetillægget omregnes, selv om der ikke foreligger en væsentlig ændring, hvis den aktuelle udgift til varme på årsbasis overstiger beregningsgrundlaget, jf. § 26, med 10% eller mere. Det fremgår af § 26, stk. 1, 2. punktum, at varmetillæg normalt fastsættes på grundlag af gennemsnittet af udgifterne ifølge de sidste 3 års dokumenterede udgifter til varme. Hvis der ikke foreligger oplysninger for de sidste 3 års forbrug, fastsættes beregningsgrundlaget ud fra gennemsnittet af de seneste dokumenterede årlige udgifter til varme eller på grundlag af den forventede årlige udgift, jf. § 26, stk. 1, 3. punktum. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der i § 31 er anvendt udtrykket beregningsgrundlaget, jf. § 26, og at der ikke er henvist alene til 2. punktum. Ankestyrelsen fandt derfor også, at § 31 tager sigte på beregningsgrundlag, der er baseret på § 26, stk. 2, 3. punktum, og at der således ikke er hjemmel til at undtage disse tilfælde for omregning. Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.