Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/9417@1998-02-03/da

Indhold

1. Indledning

En kvindelig leder af en børneinstitution har klaget til Pressenævnet over artikler bragt i Bagsværd/Søborg bladet den 18. november 1997, den 2. december 1997, den 30. december 1997 og den 6. januar 1998, idet hun finder, at god presseskik er overtrådt.

Artiklen den 18. november 1997 blev bragt i tilknytning til omtale af en sag, hvor en pædagogmedhjælper ansat på børneinstitutionen Vadstrupgård var tiltalt for seksuelt misbrug af institutionens børn. Artiklen havde overskriften " En speget sag om ansvar ", hvilket var anført i siden af artiklen, og bl.a. følgende indhold:

" Krise: Igennem næsten ti år har Vadstrupgård befundet sig i krise. Personaleflugt, utrygge forældre, utrygt personale. I 1994 bad bestyrelsen om at få lederen [navn] fyret.

En institution, der siden 1989 har lidt af en bemærkelsesværdig stor gennemstrømning af personale. Et utygt personale, der frygter forfølgelse af lederen. Utrygge forældre, der august 1994 reagerer på den store personale-udskriftning ved at indkalde til krisemøde. En institution, der har svært ved at besætte ledige pædagogstillinger. En institution, der i to perioder har fået langvarig krisehjælp af kommunens pædagogiske konsulent Helle Sølvhøj. En forældrebestyrelse, der skriftligt klager over samarbejdsvanskeligheder til borgmester Ole Andersen. En institution, der en periode er halveret, fordi pædagogerne søger væk på orlov.

Og endelig en leder, [navn], der indberetter pædagoger. Der kræver personalereferater sendt til kommunen. En leder, der pådrager sig opmærksomhed, fordi hun bruger næsten al sin tid på kontoret og ikke blandt børnene. En leder, der i et brev til borgmester Ole Andersen skriver, at "der på intet tidspunkt har været samarbejdsproblemer".

Kort sagt Vadstrupgård, en institution i krise.

Uanset om pædagog-medhjælperen er skyldig eller ej, så stiller det spørgsmålet: Hvorfor har denne langvarige krise ikke været løst for længe siden?

Spørgsmålet stilles af tre forældre, der alle har haft børn på Vadstrupgård. Lone Houborg, Gitte Sparresø og Alia El Sammaa.

Det her handler ikke om en institution i et specielt socialt vanskeligt område. Det handler ikke om mange eller få indvandrere. Det handler heller ikke om, at socialforvaltningen eller politikerne eller daginstitutionskontoret ikke har vidst noget. Det handler om en udygtig og indimellem tyranisk leder, der gennem næsten ti år har forårsaget en massiv personaleflugt fra Vadstrupgård, og det handler om en sendrægtig kommune, der har holdt hånden over hende, tilføjer Alia El Sammaa.

Det er simpelthen urigtigt, når Peter Christiansen over for Socialudvalget påstår, at der ikke findes skriftlige klager over [navn]. Hele forvaltningen og socialudvalgsformand Erling Schrøder inklusiv borgmester Ole Andersen har modtaget en skriftlig klage fra forældrebestyrelsen og forældrene, siger Alia El Sammaa og peger på bunken af mødereferater, indstillinger, opråb og breve, der gennem de mange år er gået til og fra Vadstrupgård og Gladsaxe Kommune.

- Kommunen har vidst, at problemet har været [navn]. I 1994 bad bestyrelsen direkte Peter Christiansen om at fyre hende, siger Lone Houborg.

- [Navn] har solgt problemet som et socialt problem i et belastet område. Kommunen har siden købt den forklaring. Men problemet har hele tiden været en inkompetent leder, siger Alia El Sammaa.

Fadder og socialudvalgsmedlem Kirsten Christophersen fastholder, at hun kun har set en mindre betydningsfuld klage fra en forældre.

Heller ikke socialudvalgsformand Erling Schrøder kan erindre, at han har set klager eller papirer, der har foranlediget, at problemet [navn] blev taget op i Socialudvalget.

Men af papirerne fremgår det, at Erling Schrøder i 1994 modtager en kopi af et brev med overskriften: "Vadstrupgård en institution med problemer". Brevet er underskrevet af den gamle bestyrelse, den nye bestyrelse og den øvrige forældregruppe. Brevet sendes også til borgmester Ole Andersen og leder af daginstitutionskontoret Peter Christiansen. Brevet er en lang klage over lederen [navn].

Ikke grundlag for fyring

Peter Christiansen, leder af Daginstitutionskontoret i Gladsaxe påpeger, at kommunen faktisk har skredet ind ved blandt andet at sætte den pædagogiske konsulent på sagen og en periode deltage i personalemøder.

Men vi har ikke vurderet, at problemet har haft en sådan karakter, at vi skulle have rejst en tjenestemandssag mod [navn], siger Peter Christiansen.

- Men, hvis et personale, der føler sig truet af lederen, en bestyrelse, der direkte klager over lederen, forældre der indkalder til krisemøde over massiv og langvarig personaleflugt ikke er nok til at få en leder fyret, hvad er så?

- Nu skal man jo tage den slags klager med en gran salt. Hvis medarbejdere har følt sig truet eller forældrene ikke har følt, at forvaltningen har taget dem alvorligt, så kunne de jo have klaget direkte til forvaltningen, deres faglige organisationer eller direkte til socialudvalget. Det har de jo ikke gjort, siger Peter Christiansen."

Artiklen den 2. december 1997 havde overskriften " Politikere kræver indsigt i børnesex-sag " og bl.a. følgende indhold:

" Leder-krise

Pædagogmedhjælperen har nægtet sig skyldig, og siden har en række forældre til børn i institutionen i Bagsværd/Søborg Bladet beskyldt Gladsaxe Kommune for at holde hånden over institutionsleder [navn], der gennem de sidste ti år har ledet en kriseramt institution. Ifølge medlemmer af forældrebestyrelsen og en række andre forældre har [navn] været den direkte årsag til den årelange krise.

Usandt

Daginstitutionskontoret fastholder, at krisen og de mange klage over lederen ikke har haft en sådan karakter, at politikerne burde have været indblandet.

Daginstitutionskontoret har overfor socialudvalgsmedlem Kirsten Christophersen fastholdt, at der ikke findes nogle skriftlige klager over [navn]. Det har senere vist sig ikke at passe. Der er klaget over Også skriftligt."

Artiklen den 30. december 1997 havde overskriften " Forældre: Nu må kommunen altså vågne op " og bl.a. følgende indhold:

"Spredte grupper af chokerede forældre stod i tirsdags foran retsbygningen i Gladsaxe. De diskuterede dommen over den 30-årige pædagogmedhjælper.

Nu kan pædagoger og ledere se, at der var hold i historien. Indtil videre har alle ansvarlige jo vasket deres hænder.

- Det gælder institutionens leder [navn], leder af Daginstitutionskontoret, Peter Christiansen, og socialudvalgsformand Erling Schrøder, siger Ann-Dorrit, forældre til to krænkede børn i Vadstrupgård.

Ansvar placeres

Nu må de vågne op og tage os alvorligt. Institutionens leder [navn] skal stilles til ansvar for ikke at have levet op til sit ansvar som leder. Og det gælder også dem fra kommunen. De påstår jo aldrig at have set vores klager.

Vadstrupgårds tidligere leder, [navn], blev ansat 1968. Siden slutningen af 1980'erne har institutionen haft problemer med personaleflugt og højt sygefravær. Krisen kulminerer i 1994 med forældreklager og klager fra bestyrelsesmedlemmer over [navn]. Kommunen reagerer ved i to omgange at lade en pædagogisk konsulent følge institutionen.

Klager over leder

Fadder og Konservativt socialudvalgsmedlem Kirsten Christophersen har siden bedt daginstitutionskontoret om at se eventuelle skriftlige klager over [navn].

Kort efter sex-sagen dukker op, går den 61-årige [navn] af på pension. [navn] har været ansat i institutionen i 29 år heraf 26 år som leder.

[navn] ønsker ikke at udtale sig."

Artiklen den 6. januar 1998 havde overskriften " Klagen der blev væk " og bl.a. følgende indhold:

" Sexovergreb : Tidligere souschef fra børneinstitutionen Vadstrupgård i Bagsværd har klaget over leder [navn]. Men klagen er forduftet.

Kommunen beskyldes for ikke at have grebet ind i tide overfor det de kalder en langstrakt lederkrise i børnehaven. Peter Christiansen fra Daginstitutionskontoret i Gladsaxe har gentagne gange fastholdt, at der ikke findes skriftlige klager over den tidligere børnhave-leder [navn], der gik på pension i forbindelse med sex-sagen. Den 61-årige [navn] har været ansat i Vadstrupgård i 29 år heraf 26 år som leder. Den dømte pædagogmedhjælper blev ansat 1. januar 1993.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Daginstitutionskontoret. [navn] ønsker ikke at kommentere sagen."

Klageren har bl.a. fremlagt et brev fra bladets journalist dateret den 8. december 1997, hvori denne tilbød klageren et interview om det, som er passeret, mens hun har været ansat som leder af børneinstitutionen Vadstrupgård.

Klageren har yderligere fremlagt

referat af bestyrelsesmøde den 17/8-1994,

referat af bestyrelsesmøde den 14/8-1994,

skrivelse af 19/9-1994 fra kommunens social- og sundhedsforvaltning til institutionens forældre og

referat af forældremøde den 27/4-1995 på gul stue.

Bladet har bl.a. fremlagt

skrivelse med overskriften "Vadstrupgård en institution med problemer" dateret august 1994 til Borgmester Ole Andersen underskrevet af en gruppe af forældre og

udtalelse af 8/9-1994 fra Helle Sølvhøj vedr. børneinstitutionen Vadstrupgård.

Klageren har anført, at hun på grund af alder fratrådte som leder af institutionen Vadstrupgård pr. 1. oktober 1997, og at hendes fratræden ikke havde sammenhæng med sagen mod den tidligere pædagogmedhjælper.

Klageren har videre anført, at artiklen den 18. november skildrede hende på en sådan måde, at hun opfattes som medansvarlig for, at kriminelle handlinger har kunnet finde sted i institutionen. Hun har i den forbindelse anført, at de konkrete sigtelser på det pågældende tidspunkt ikke var offentliggjort, og at der ikke var faldet dom i sagen.

Klageren har i relation til artiklen den 2. december anført, at der ikke har været en leder-krise og ikke har været krise i børnehaven.

Klageren har yderligere anført, at det må være i strid med god presseskik, at bladet gennem flere artikler fremdrager en gammel sag 3 år efter, at den er afsluttet og 3 måneder efter, at klageren er gået på pension. Klageren har i tilknytning hertil anført, at det eneste, der forklarer artiklens fremkomst nu, er sammenkædningen med straffesagen mod pædagogmedhjælperen.

Klageren har herudover anført, at hun ikke forud for artiklerne den 18. november og den 2. december 1997 var blevet kontaktet af bladet, men at hun først ved et brev fra journalisten dateret den 8. december 1997 blev tilbudt et interview.

Klageren har under sagens behandling i Pressenævnet tillige klaget over, at artiklerne den 30. december 1997 og den 6. januar 1998 blev bragt, uden at oplysningerne var blevet forelagt for hende på forhånd. Hun har over for Pressenævnet anført, at hun ikke ønsker et interview, men hun har ikke over for bladet afvist at udtale sig om konkrete forhold, udtalelser eller oplysninger.

Klageren har yderligere anført, at bladet heller ikke i øvrigt har kontrolleret oplysningerne tilstrækkeligt. Journalisten har således først den 25. november 1997 bedt om aktindsigt hos kommunen.

Bladet har i en udtalelse anført, at det fremgår af de fremlagte bilag, at en lang række tidligere ansatte, forældre og en pædagogisk konsulent har påpeget samarbejdsvanskeligheder i institutionen.

Bladet har videre anført, at der intet underligt er i, at den verserende sexmisbrugssag bringer institutionen i søgelyset, der er tale om en enestående sag i dansk sammenhæng alene på grund af mængden af overgreb -, og spørgsmålet om ansvar i forbindelse med en sådan retssag kan ikke betragtes som et irrelevant spørgsmål.

Bladet har yderligere anført, at bladet har søgt at afdække de samarbejdsvanskeligheder, der har været i institutionen gennem interviews med en bred vifte af de personer, der må formodes at kende noget til sagen, og også klageren er blevet tilbudt et interview, men har afslået.

Bladet har herudover anført, at klageren ikke er ansvarlig for de konkrete kriminelle handlinger, men at hun som leder havde et ansvar for, at børnene i hendes institution trivedes og havde det godt.

Bladet har endelig anført, at det er absurd, at klageren fastholder, at hun ikke er forsøgt hørt i sagen, idet bladet har sendt hende en skriftlig invitation om et interview, som hun har nægtet at reagere på.

Bladet har under sagens behandling i Pressenævnet oplyst, at bladet den 27. januar 1998 bragte følgende rettelse:

" Rettelse

I en række artikler har Bagsværd/Søborg Bladet beskæftiget sig med forholdene på børneinstitutionen Vadstrupgård. Herunder har forældre og bestyrelsesmedlem Lone Houborg udtalt, at "bestyrelsen i 1994 bad om at få [navn] fyret". Det foreligger der imidlertid ikke dokumentation for. Bagsværd/Søborg Bladet beklager at have viderebragt oplysningen."

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet er enig med bladet i, at straffesagen mod pædagogmedhjælperen har særlig offentlig interesse, og at det i den forbindelse har interesse at omtale forældrenes kritik af institutionen og dennes leder.

Pressenævnet finder imidlertid, at flere af artiklerne reelt giver det indtryk, at klageren har været ansvarlig for, at de seksuelle handlinger, som pædagogmedhjælperen blev dømt for i byretten den 29. december 1997, ikke blev opdaget.

Pressenævnet finder, at indholdet af artiklerne på grund af deres form og ordvalg kan være skadevoldende, krænkende og virke agtelsesforringende for klageren. Bladet var derfor forpligtet til at efterprøve oplysningerne i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Da bladet først den 8. december 1997 - efter at have modtaget en henvendelse fra klagerens mand har tilbudt klageren et interview, og da bladet således ikke forud for artiklerne den 18. november og den 2. december havde efterprøvet oplysningerne ved forelæggelse for klageren, har bladet tilsidesat god presseskik, og Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af Bagsværd/Søborg bladet.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Bagsværd/Søborg Bladet at offentliggøre følgende:

Bagsværd/Søborg bladet bragte i artikler den 18. november 1997, 2. december 1997, den 30. december 1997 og den 6. januar 1998 omtale af en sag, hvor en pædagogmedhjælper anset på børneinstitutionen Vadstrupgård var tiltalt for seksuelt misbrug af institutionens børn. I tilknytning til denne omtale bragte bladet tillige kritik af institutionen og navnlig af institutionens tidligere leder,

[Navn] har klaget til Pressenævnet, idet hun finder, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet har udtalt, at nævnet er enig med bladet i, at straffesagen mod pædagogmedhjælperen har særlig offentlig interesse, og at det i den forbindelse har interesse at omtale forældrenes kritik af institutionen og dennes leder.

Pressenævnet finder imidlertid, at flere af artiklerne reelt giver det indtryk, at klageren har været ansvarlig for, at de seksuelle handlinger, som pædagogmedhjælperen blev dømt for i byretten den 29. december 1997, ikke blev opdaget.

Pressenævnet finder, at indholdet af artiklerne på grund af deres form og ordvalg kan være skadevoldende, krænkende og virke agtelsesforringende for klageren. Bladet var derfor forpligtet til at efterprøve oplysningerne i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Da bladet først den 8. december 1997 - efter at have modtaget en henvendelse fra klagerens mand har tilbudt klageren et interview, og da bladet således ikke forud for artiklerne den 18. november og den 2. december havde efterprøvet oplysningerne ved forelæggelse for klageren, har bladet tilsidesat god presseskik, og Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af Bagsværd/Søborg bladet.

København, den 3. februar 1998.

Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig."

Afsagt tirsdag den 3. februar 1998.

Versioner

1. 1998-02-03