Forældelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/9705@1998-04-28/da
Indhold
Under denne sag har Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR) ved skrivelse modtaget den 23. maj 1996 indgivet klage over registreret revisor Asger Fiig.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Asger Fiig blev optaget i Revisorregisteret den 9. december 1988, og at hans registreringsbevis har været deponeret i perioden 25. august 1995 - 10. september 1997.
I. Anledningen til klagen fra FRR.
Den 17. maj 1994 indgav advokat Preben Ottosen følgende klage til nævnet over indklagede:
"Der klages over, at Asger Fiig driver anden virksomhed end ren revisionsvirksomhed. Asger Fiig har således taget initiativet til gennemførelse af et K/S-projekt og tjent et betydeligt beløb herpå ved salg af anparter til egne klienter.
Klienterne var ikke bekendt med, at Asger Fiig opnåede en gevinst."
Klagen var ledsaget af en dom afsagt den 30. marts 1994 af Århus Byret i en sag mellem Bent Deichmann Larsen på den ene side og indklagede, Børge Kold-Hansen, Ole Langballe samt O.L. Constructors ApS på den anden side.
På foranledning af advokat C. Meyer Petersen som repræsentant for indklagede blev det senere oplyst, at advokat Preben Ottosen havde henvendt sig til nævnet på vegne Bent Deichmann Larsen som klager.
Under forberedelsen af sagen fremlagdes ud over den nævnte dom alene en kopi af Statstidende for den 8. juli 1994, hvoraf fremgik, at Århus Bowling-Center, Restauration ApS var erklæret konkurs den 4. juli 1994. Endvidere blev det oplyst, at den nævnte dom af 30. marts 1994 var anket til Vestre Landsret. Ingen af parterne fremsatte ønske om at give møde for nævnet.
På dette grundlag behandlede nævnet sagen på et møde den 9. februar 1995 og skrev derpå følgende til klagers advokat med kopi til indklagedes advokat:
"......Det fremgår af Deres nævnte skrivelse, at der klages over, at registreret revisor Asger Fiig driver anden virksomhed end revisionsvirksomhed ved at have "taget initiativet til gennemførelse af et K/S-projekt og tjent et betydeligt beløb herpå ved salg af anparter til egne klienter". I den forbindelse har De henvist til en vedlagt dom af 30. marts 1994 i en civil sag mellem Deres klient og blandt andre registreret revisor Asger Fiig. Dommen vedrører et andet spørgsmål end den for nævnet indbragte klage, ligesom dommen efter det oplyste er påanket til landsretten og således ikke endelig.
Den hidtidige forberedelse af sagen fra parternes side har bestået i ret kortfattede indlæg. Udover partsindlæggene og den omtalte dom er der alene fremlagt ét enkelt bilag i sagen.
Advokat C. Meyer-Petersen har som advokat for indklagede erklæret sig enig med Dem om, at sagen kan behandles af nævnet på det foreliggende grundlag.
I den anledning skal Disciplinærnævnet meddele, at man efter sagens karakter ikke finder den egnet til at blive afgjort på det foreliggende grundlag, og skal opfordre parterne til at genoptage forberedelsen....."
Nævnet henstillede samtdigt til parterne, at der fremkom et egentligt klageskrift med en sagsfremstilling ledsaget af relevante bilag og med en angivelse af klagerens anbringender samt et svarskrift med indklagedes anbringender og en angivelse af, i hvilket omfang indklagede bestred klagerens fremstilling af det faktiske begivenhedsforløb.
Indklagedes advokat svarede ved skrivelse af 23. februar 1994, at "... jeg kun (kan) være enig i, at klageren i sagen må redegøre nærmere for sagen, hvis man ønsker at fastholde sin klage....... Jeg afventer eventuelt yderligere materiale fra advokat Ottosen og vil selvsagt, hvis der fremkommer noget sådant, sende min klients nærmere kommentarer."
Klagerens advokat svarede ved skrivelse af 7. marts 1995, at ".......min klient har ikke de fornødne midler til at investere i min arbejdskraft......Jeg må derfor henvise min klient til at klage direkte til Disciplinærnævnet, såfremt han ønsker det....."
På denne baggrund behandlede nævnet på ny sagen på et møde den 30. marts 1995 og meddelte ved skrivelse af 9. maj 1995 følgende til klagerens advokat med genpart til indklagedes advokat:
"Ved skrivelse af 16. maj 1994 klagede De som advokat for Bent Deichmann Larsen over registreret revisor Asger Fiig.....
Efter at have drøftet sagen på et møde meddelte Disciplinærnævnet Dem ved skrivelse af 22. februar 1995, at parternes forberedelse af sagen efter nævnets opfattelse ikke var tilstrækkelig til, at den under hensyn til sagens kompleksitet og omfang kunne danne grundlag for en meningsfuld behandling ved Disciplinærnævnet.
I den forbindelse blev det fremhævet, at der ikke forelå nogen samlet sagsfremstilling, der var relateret til klagen, at den rejste klage var holdt i en generel form og burde præciseres, at parterne ikke havde oplyst nævnet om, i hvilket omfang de var enige eller uenige om det faktiske begivenhedsforløb, og at parterne ikke nøjere havde redegjort for de anbringender, som de ønskede at gøre gældende til støtte for deres synspunkter.
På denne baggrund opfordrede nævnet såvel Dem som advokat C. Meyer-Petsersen, der repræsenterer indklagede og samtidig modtog kopi af nævnets skrivelse, til at genoptage forberedelsen af sagen.
Advokat C. Meyer-Petersen har ved skrivelse af 23. februar 1995 til Disciplinærnævnet, hvoraf genpart vedlægges til Deres orientering, tiltrådt nævnets synspunkter.
De har ved skrivelse af 7. marts 1995 besvaret nævnets henvendelse. Nævnet har forstået Deres svar således, at der ikke vil fremkomme yderligere i sagen fra Deres side. Dette har De begrundet med, at klageren ikke har de fornødne midler til at investere i Deres arbejdskraft.
Disciplinærnævnet har på ny drøftet sagen på sit møde den 30. marts 1995.
Herefter, og da der ikke kan søges fri proces til en sag ved nævnet, skal nævnet henlede Deres opmærksomhed på, at Foreningen af Registrerede Revisorer har en selvstændig adgang til at indbringe en sag for Disciplinærnævnet, jf. § 11, stk. 4, i lov om registrerede revisorer.
Hvis Deres klient finder, at der er grundlag for en klagesag ved nævnet, men at han personlig af økonomiske grunde må afstå herfra, har han således mulighed for at forelægge sin klage for foreningen og forhøre sig om, hvorvidt denne ønsker at indbringe klage for nævnet. Foreningens adresse er........
I den anledning skal nævnet anmode Dem om at meddele, om Deres klient ønsker at benytte sig af denne mulighed, idet nævnet i så fald vil sætte sagen i bero, indtil foreningens stilling foreligger, eller om Deres klient ønsker at frafalde klagen eller fortsat ønsker den afgjort på det foreliggende grundlag.
En genpart af denne skrivelse er samtidig sendt dels til advokat C. Meyer-Petersen, dels til Foreningen af Registrerede Revisorer til orientering."
Efter at nævnet havde rykkket for svar både telefonisk og skriftligt, meddelte klagerens advokat den 24. juli 1995, at " jeg ønsker klagen behandlet ved, at Foreningen af Registrerede Revisorer oversender sagen til Disciplinærnævnet....". Samtidigt indbragte han sagen for foreningen.
Da nævnet ikke havde modtaget yderligere underretning om sagen, forespurgte nævnet ved skrivelse af 8. december 1995 foreningen, om denne agtede at indtræde i sagen.
Denne henvendelse besvarede Foreningen af Registrerede Revisorer ved skrivelse af 18. december 1995, hvori det meddeltes, "at Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR) ikke agter at indtræde i sagen." Det fremgik videre, at klagerens advokat ved skrivelse af 23. oktober 1995 var blevet underrettet om, at FRR ikke foretog sig yderligere i sagen.
Nævnet betragtede herefter sagen som bortfaldet.
Ved skrivelse af 22. februar 1996 til nævnet meddelte FRR, "at FRR har besluttet at genoverveje at indtræde i Disciplinærnævnssagen..." . Denne skrivelse videresendte nævnet i kopi til klagerens og indklagedes advokater.
Ved skrivelse af 26. april 1996, modtaget 29. april 1996, meddelte FRR nævnet, "at Hovedbestyrelsen i Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR) har besluttet, at FRR indtræder i den verserende sag i Disciplinærnævnet....... Med hensyn til det videre praktiske fornødne vil FRR tage kontakt til Disciplinærnævnet med henblik på drøftelse heraf."
Nævnet modtog derpå den 23. maj 1996 skrivelse af 22. maj 1996 fra FRR med klageskrift og en række bilag.
II. Klagen fra FRR.
FRR har klaget over, at indklagede har tilsidesat god revisorskik
Ved erhvervsmæssigt og med en dominerende rolle at have deltaget i etableringen af K/S Århus Bowling-Center og ved at eje og deltage i driften af de to anpartsselskaber, der stod for driften af restauranten i bowling-centeret og bowlingbanerne, samt ved at være medudbyder af kommanditanparts-projektet K/S Århus Bowling-Center, jf. lov om registrerede revisorer §§ 4a og 6a.
Ved ikke at foranledige, at det over for investorerne var beskrevet, hvilke honorarer der ville tilgå indklagede i forbindelse med projektet, samt at indklagede skulle eje kommanditanparter uden at yde noget vederlag for disse.
Ved indklagedes udfærdigelse af overdragelseserklæringer vedrørende kommanditanparter i K/S Aarhus Bowling-Center.
Ved som revisor i tilknytning til projektet ikke at have sikret sig, at der var det fornødne grundlag for foretagelse af forskudsafskrivninger for 1989.
Ved at påtegne årsregnskabet for Ole Langballe for 1990, idet der var en sådan forbindelse mellem indklagede og Ole Langballe, at habilitetsbestemmelserne i lov om registrerede revisorer er blevet tilsidesat.
III. Sagsfremstilling.
Indklagede har oplyst, at hans daværende klient Per Smed og Børge Kold-Hansen i 1988 blev enige om at forsøge at få etableret et bowlingcenter i Århus, hvorefter de kontaktede indklagede for at få udarbejdet budgetter.
Det fremgår af sagen, at bowlingcentret tænktes etableret efter en model, hvorefter der skulle stiftes et kommanditselskab, som skulle opføre bowlinghallen. To anpartsselskaber skulle derpå henholdsvis forpagte restaurationsdriften samt leje og drive banerne.
Projektet forelå den 24. februar 1989 på indklagedes forretnings-brevpapir og underskrevet "F/ PROJEKTET ÅRHUS NY BOWLINGHAL" af Kold-Hansen og indklagede. Indklagede indsendte den 16. marts 1989 projektet til Århus Kommune. Han underskrev skrivelsen på vegne "Projektet ÅRHUS NY BOWLINGHAL", hvis adresse var anført c/o indklagede. I skrivelsen omtalte indklagede Kold-Hansen og sig selv som "de personer, som har skabt dette initiativ".
Den 8. juni 1989 forelå en projektbeskrivelse, hvori indklagede og Kold-Hansen var anført som bygherre.
Det fremgår videre af sagen, herunder af sagsfremstillingen i den ovenfor omtalte dom fra Århus Byret og af de fuldstændige udskrifter, som på nævnets opfordring er indhentet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selskabsregister, at indklagede og Kold-Hansen den 15. december 1989 stiftede anpartsselskabet FIKO ApS.
Samme dag stiftedes kommanditselskabet K/S Århus Bowling Center med FIKO ApS som komplementar og med bl.a. indklagede som kommanditist i henhold til tegningsaftale af 19. december 1989. Ledelsen bestod ifølge indklagedes forklaring i den nævnte dom af Kold-Hansen og Hanne Fiig, der efter selskabsudskrifterne havde samme adresse som indklagede.
Ligeledes samme dag stiftede Ole Langballe anpartsselskabet O. L. Constructors ApS. Indklagede var ifølge sin forklaring i dommen ikke anpartshaver i dette selskab.
Kommanditselskabet indgik den 20. december 1989 entreprisekontrakt med O.L. Constructors ApS om opførelse af bowlinghallen. Kontrakten blev på kommanditselskabets vegne underskrevet af indklagede og Kold-Hansen.
Indklagede og Kold-Hansen stiftede den 19. april 1990 anpartsselskabet Århus Bowling Center Restauration ApS, det ene af de to driftsselskaber. Indklagede var medlem af direktionen for selskabet, som han ifølge sin forklaring i dommen ejede anparterne i sammen med Kold-Hansen med 50 % til hver.
Den følgende dag ansatte Århus Bowling-Center den oprindelige klager, Bent Deichmann Larsen, som daglig leder. Indklagede underskrev ansættelsesbrevet på bowlingcenterets vegne.
Den 2. juli 1990 stiftede indklagede og Kold-Hansen anpartsselskabet Århus Bowling Center, Bowling ApS, det andet af de to driftsselskaber. Også dette selskab ejede indklagede og Kold-Hansen anparterne i med 50 % til hver, ligeledes ifølge indklagedes forklaring i dommen.
Indklagede udtrådte den 11. september 1990 af direktionen i driftsselskabet Århus Bowling Center Restauration ApS og afløstes som direktør af Hanne Fiig. Den 18. oktober 1990 udtrådte indklagede af direktionen i komplementarselskabet FIKO ApS. I stedet indtrådte Hanne Fiig, der endvidere den 14. november 1990 indtrådte i direktionen for driftsselskabet Århus Bowling Center, Bowling ApS.
Ved to overdragelsesaftaler, hvoraf den ene er dateret 18. december 1990, mens den anden er udateret, overdrog indklagede anparter i kommanditselskabet til andre. Det er ikke oplyst, om indklagede hermed afhændede samtlige sine anparter i selskabet eller kun en del heraf.
Udskrifterne fra selskabsregisteret oplyser endvidere, at Hanne Fiig den 8. januar 1992 afløstes som medlem af direktionen i begge driftsselskaber af Christina Fiig, som fratrådte begge poster den 20. januar 1993. Den 15. februar 1993 fratrådte Hanne Fiig som direktør for komplementarselskabet FIKO ApS.
Indklagede underskrev den 20. august 1992 revisionspåtegningen på det personlige regnskab for 1990 for Ole Langballe, stifteren af O.L. Contractors ApS.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indgav den 5. oktober 1993 begæring til skifteretten om tvangsopløsning af begge driftsselskaber.
Christina Fiig var i perioden 10. marts 1994 til 7. september 1994 medlem af direktionen for FIKO ApS.
Det ene driftsselskab, Århus Bowling Center Restauration ApS, blev erklæret konkurs den 4. juli 1994, og konkursbehandlingen blev afsluttet den 18. december 1995 med selskabets opløsning. Det andet driftsselskab, Århus Bowling Center, Bowling ApS, blev opløst i forbindelse med skiftebehandlingens afslutning den 15. juli 1994.
Parterne har ikke besvaret nævnets forespørgsel, om der foreligger en afgørelse i ankesagen vedrørende den omtalte dom af 30. marts 1994 fra Århus Byret.
IV. Parternes påstande og anbringender om forældelse.
Efter en fornyet drøftelse af sagen har nævnet ved skrivelse af 15. maj 1997 henledt parternes opmærksomhed på spørgsmålet om forældelse, herunder om den 5-årige forældelsesfrist skal anses for afbrudt ved nævnets modtagelse den 17. maj 1994 af den oprindelige klage fra Bent Deichmann Larsen eller fra modtagelsen den 23. maj 1996 af klagen fra FRR.
Parterne har herefter anmodet om, at spørgsmålet om forældelse blev udskilt til særskilt påkendelse.
Klageren, FRR , har nedlagt påstand om, at sagen fremmes til behandling i realiteten, og har til støtte herfor gjort gældende, at FRR er indtrådt i den oprindelige klage fra 1994. Det er uden betydning, at FRR den 18. december 1995 meddelte nævnet, at foreningen ikke ville indtræde i sagen. Det må herved tages i betragtning, at der kun forløb ca. 2 måneder, inden foreningen oplyste, at spørgsmålet ville blive taget op til fornyet overvejelse, og fulgte dette op med meddelelsen af 26. april 1996 om, at foreningen ville indgive klage. Endvidere må det tages i betragtning, at nævnet tilsyneladende ikke havde underrettet indklagede om skrivelsen af 18. december 1995, inden den nye meddelelse om indtræden fremkom. Indklagede har derfor ikke haft nogen berettiget forventning om, at foreningen ikke ville gå ind i sagen, og har i øvrigt ikke gjort forældelse gældende, før nævnet rejste spørgsmålet i skrivelsen af 15. maj 1997. Derimod har FRR med rette haft en forventning om, at foreningen var indtrådt i den verserende klagesag fra 1994.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning af sagen og har til støtte herfor gjort gældende, at FRR ved skrivelse af 18. december 1996 meddelte, at foreningen ikke agtede af indtræde i sagen. Denne tilkendegivelse må være bindende for foreningen. Den oprindelige klage kan således ikke danne grundlag for nævnets behandling af sagen, som derfor må bedømmes i forhold til modtagelsen af FRR's klageskrift af 22. maj 1996. Samtlige selskaber, der er omhandlet i sagen, er stiftet mere end 5 år forud for dette tidspunkt. Indklagede har ikke haft bestyrelses- eller direktionsfunktioner i nogen af selskaberne inden for 5 år forud modtagelsen af klagen fra FRR. Ethvert krav om disciplinæransvar er herefter forældet.
V. Disciplinærnævnets afgørelse.
Ifølge § 11c i lov om registrerede revisorer er forældelsesfristen 5 år regnet fra den dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt, og forældelsesfristen afbrydes ved indgivelse af klage til nævnet. Efter nævnets opfattelse skal nævnet af egen drift påse overholdelsen af denne bestemmelse. Det er derfor uden betydning, at indklagedes indsigelse om forældelse først er fremkommet efter, at nævnet havde rejst spørgsmålet om forældelse over for parterne.
Klagepunkt 1 i klagen fra FRR må indholdsmæssigt anses for at være identisk med den klage, som den oprindelige klager indgav i 1994, men efterfølgende ved skrivelse af 24. juli 1995 overlod det til FRR at forfølge. FRR meddelte ved skrivelse af 18. december 1995, at foreningen ikke agtede at indtræde i sagen. Herefter finder nævnet, at forældelsesfristen i relation til den klage, som nævnet alligevel senere modtog fra FRR den 23. maj 1996, ikke kan anses for afbrudt ved indgivelsen af den oprindelige, men bortfaldne klage fra 1994. Nævnet kan således ikke realitetsbehandle klagepunkt 1 i det omfang, hvori de påklagede handlinger er ophørt forud for den 23. maj 1991.
Klagepunkterne 2-5 kan indholdsmæssigt ikke anses for at være omfattet af den oprindelige klage fra 1994, men må anses for nye klagepunkter, der først blev rejst ved modtagelsen af klagen fra FRR i 1996. Det følger allerede heraf, at forældelsesfristen ikke er blevet afbrudt ved indgivelsen af den oprindelige klage fra 1994. Nævnet kan således heller ikke tage disse klagepunkter under realitetspåkendelse i det omfang, hvori de påklagede handlinger er ophørt forud for den 23. maj 1991.
Indklagede påtegnede Ole Langballes regnskab for 1990 den 20. august 1992. Den under klagepunkt 5 rejste klage er derfor ikke forældet. For så vidt angår de øvrige klagepunkter 1-4 må nævntet lægge til grund, at indklagedes engagement i bowlingprojektets tilblivelse og realisering går tilbage til årene 1988-90. På det grundlag, som det har været muligt for nævnet at tilvejebringe, kan det ikke med fornøden sikkerhed anses for godtgjort af klageren, FRR, at indklagedes påklagede deltagelse i projektet har været opretholdt også inden for de seneste 5 år forud for modtagelsen af klagen fra FRR. Et eventuelt disciplinæransvar for denne virksomhed må derfor anses for forældet.
Som følge heraf tages indklagedes påstand om afvisning til følge angående klagepunkterne 1-4, mens FRR's påstand om sagens fremme tages til følge angående klagepunkt 5.
Den fra FRR den 23. maj 1996 modtagne klage over indklagede Asger Fiig afvises for så vidt angår klagepunkterne 1-4, således at sagen alene fremmes med hensyn til klagepunkt 5.