Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/9709@1999-06-03/da

Indhold

1. Indledning

Ved skrivelser af 14. august 1997 og 15. september 1997 har Juelsminde Efterskole ved bestyrelsesformand Walther Pedersen og forstander Ebbe Larsen indgivet en klage mod Deloitte & Touche Statsautoriseret Revisionsaktieselskab og de statsautoriserede revisorer Kjeld Chr. Bøg, Gunnar Christian Mikkelsen og Lars Jacobsen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har meddelt, at Kjeld Chr. Bøg har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 16. februar 1973, Gunnar Christian Mikkelsen siden den 21. december 1981 og Lars Jakobsen siden den 4. marts 1986.

Det fremgår af sagen, at indklagede Deloitte & Touche Statsautoriseret Revisionsaktieselskab efter undervisningsministeriets bemyndigelse af 6. marts 1996 udarbejdede en revisorundersøgelse vedrørende tilskudsgrundlaget for frie kostskoler under skolesamvirket Tvind samt kontrol af elevernes fysiske tilstedeværelse og lærernes ansættelsesforhold.

Klageren er en af de 25 skoler, som undersøgelsen vedrørte.

Undersøgelsens konklusion, der er underskrevet den 5. maj 1996 af de indklagede Kjeld Chr. Bøg og Gunnar Mikkelsen, var en del af det beslutningsgrundlag, der resulterede i vedtagelsen af lov nr. 506 af 12. juni 1996. Ved loven mistede skolerne under skolesamvirket Tvind, herunder klageren, retten til offentlige tilskud.

I bemærkningerne til lovforslaget (L 268), anføres bl.a.:

" Lovforslaget fremsættes i forlængelse af de den 13. marts 1996 fremsatte lovforslag, L 218 og L 219. Disse forslag har bl.a. til formål at klargøre den gældende lovgivnings krav om, at de frie skoler skal være selvejende institutioner.

Lovforslaget har til formål yderligere at beskrive kravene til de selvejende uddannelsesinstitutioner samt udbygge adgangen til at trække godkendelse og tilskud tilbage.

På baggrund af flere undersøgelser af skolerne, der har været tilknyttet Skolesamvirket Tvind, foreslås det samtidig, at disse skoler efter den 31. december 1996 ikke kan modtage tilskud fra stat og kommuner i henhold til lovgivningen om de frie skoler.

Den 26. januar 1996 afsluttede ministeriet en undersøgelse af, om skolerne under Skolesamvirket Tvind er selvejende institutioner i overensstemmelse med lovgivningen om de frie skoler. Konklusionen var, at ministeriet efter en samlet vurdering fandt, at skolerne ikke opfylder den fundamentale tilskudsbetingelse om at være selvejende institutioner, således som det er krævet i lovgivningen om de frie skoler.

På denne baggrund forlangte ministeriet i breve af 26. januar 1996, at samtlige skoler under skolesamvirket foretager de ændringer, der er nødvendige, for at ministeriet kan anerkende dem som selvstændige, frie, uafhængige skoler.

Skolerne har som svar på dette indsendt stort set ensartede planer for gennemførelse af de krævede ændringer til ministeriet. Skolerne angiver herunder, at skolesamvirket er under opløsning.

Den 2. maj 1996 afgav Rigsrevisionen til Statsrevisoratet en beretning til statsrevisorerne om sine undersøgelser af Skolesamvirket Tvind. Beretningen blev offentliggjort den 7. maj 1996 og behandles på Statsrevisorernes møde den 8. maj 1996. Rigsrevisionens undersøgelser omfatter 9 repræsentativt udvalgte skoler i samvirket. Undervisningsministeriet har endvidere den 6. maj 1996 modtaget resultatet af en undersøgelse af de 18 øvrige Tvind-kostskoler, som Undervisningsministeriet har bestilt hos revisionsfirmaet Deloitte & Touche. Undersøgelserne bekræfter og underbygger:

* at skolerne ikke fungerer som uafhængige, frie, selvejende institutioner, men er underkastet en central økonomisk styring af omfattende karakter med mange muligheder for udbytning af de enkelte skoler,

* at skolerne systematisk og ensartet fortolker og hermed omgår tilskudsbestemmelserne med det formål at maksimere de statslige tilskud til skolerne hver for sig og samlet,

* at skolerne som følge af den centrale styring ikke udviser skyldige økonomiske hensyn, herunder formodentlig tilsidesætter elevernes/kursusdeltagernes interesser (i undervisning, betryggende tilsyn m.v.) til fordel for formål, der er uvedkommende for de enkelte skoler,

* at offentlige midler bevilget til skoleformål hermed systematisk trækkes ud af skolerne til uvedkommende formål,

* at elevernes arbejdskraft tillige anvendes til uvedkommende formål (indsamling, rutinemæssigt arbejde),

* at skolerne unddrager sig kontrol gennem lemfældig revision, samt at der foreligger indicier for betydelige efterrationaliseringer i skolernes dokumentation for tilskudsgrundlaget.

Ministeriet har ført drøftelser med de 7 kostskoler, der er omfattet af Rigsrevisionens undersøgelse. Skolerne har under drøftelserne ikke på tilfredsstillende måde tilbagevist Rigsrevisionens udsagn. Udkast til Rigsrevisionens beretning om skolernes forhold i øvrigt har ligeledes været til udtalelse hos de 9 skoler. Udtalelserne har ikke ført til, at Rigsrevisionen har ændret sine konklusioner. I den undersøgelse, som Deloitte & Touche har udført på ministeriets vegne, dokumenteres de samme kritisable forhold, som Rigsrevisionen har påvist for så vidt angår de øvrige skoler i skolesamvirket.

I alle de år Tvind-skolerne har eksisteret, har der været problemer. Det har ikke hidtil været muligt at dokumentere omfanget, men de seneste undersøgelser fra Undervisningsministeriet og Rigsrevisionen viser, at skolerne er sammenflettet i et indbyrdes økonomisk, administrativt og ledelsesmæssigt netværk - en koncern - der styret udefra bl.a. har til formål at føre penge ud af skoledriften, og dermed fra eleverne, til aktiviteter, der ligger uden for lovgivningen om frie kostskoler og om frie grundskoler.

Først nu efter en umådeligt omfattende og krævende juridisk undersøgelse og revisionsmæssig gennemgang af regnskabsbilag, tilskudsmateriale, kontrakter, bestyrelsesprotokoller osv. på alle skoler har myndighederne kunnet samle et dækkende billede af de ulovlige og kritisable forhold på skolerne, der i øvrigt synes at være tiltagende i styrke og omfang.

Alle disse forhold tilsammen gør, at skolerne afgørende har svigtet den tillid, der er en forudsætning for at være en fri og uafhængig skole, der forvalter de modtagne store offentlige tilskud til størst mulig gavn for eleverne.

I forbindelse med de igangværende undersøgelser og forhandlinger må det konstateres, at Undervisningsministeriet ikke mener, at skolernes erklæringer om at ville følge lovgivningen er reel, idet skolernes afhængighed af bagvedliggende organer, fonde m.v. efter Undervisningsministeriets vurdering kun ændres på papiret, men ikke sikres reelt brudt.

Et konstaterbart forhold er således, at næsten al kapital, som er en forudsætning for skoledriften, og som i vid udstrækning må stamme fra denne, er blevet koncentreret i de erhvervsdrivende fonde inden for koncernstrukturen - specielt i Fælleseje, der ejer de bygninger, som skolerne anvender. Kun en opløsning af disse fonde med overførsel af bygninger og hermed forbunden tilbageførsel af egenkapital til de enkelte skoler ville kunne sikre skolerne reel økonomisk uafhængighed af de bagvedliggende erhvervs- og kapitalinteresser. En sådan tilbageførsel ville samtidig modsvare den anvendelse af offentlige midler til erhvervsmæssig kapitaldannelse, som Fælleseje og øvrige erhvervsdrivende Tvind-fonde er udtryk for.

Da de erhvervsmæssige fonde er lovgivningen om frie skoler uvedkommende, er der efter Undervisningsministeriets vurdering behov for en lovgivningsmæssig indgriben over for de skoler under Tvind-samvirket, der modtager statslige tilskud.

Der må her blive tale om direkte indgriben over for disse skoler, idet en yderligere opstramning af de i Folketinget den 13. marts 1996 fremsatte lovforslag, L 218 og L 219, efter ministeriets vurdering stort set kun vil ramme skoler, hvis forhold ikke er kritisable.

Undervisningsministeren har ifølge de gældende love for henholdsvis folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler samt for friskoler og private grundskoler hjemmel til administrativt at træffe afgørelse, der betyder stop for fremtidig tilskudsudbetaling.

Dels kan ministeren for højskoler m.v. bl.a. tilbagekalde godkendelsen, såfremt skolen ikke opfylder kravet om at være en selvejende institution, og i øvrigt hvis undervisning og øvrige forhold findes åbenbart i strid med sædvanlig praksis for den pågældende skoleform. Endvidere kan ministeren ifølge samme lov lade tilskud bortfalde, hvis skolen ikke følger eller opfylder bestemmelserne i loven eller regler fastsat af ministeren eller finansministeren.

Dels findes den sidstnævnte hjemmel om tilskudsbortfald også i loven om de frie grundskoler. Det er en tilskudsbetingelse i denne lov, at skolerne er selvejende institutioner.

En afgørelse om lukning af et så stort antal skoler er imidlertid så usædvanlig i det danske skolesystem og derfor af så principiel rækkevidde, at det findes nødvendigt at sikre en stillingtagen hertil fra Folketingets side. Hertil kommer, at en administrativ løsning mere sandsynligt end en lovgivningsmæssig løsning vil resultere i et stort antal retssager, der i en årrække vil betyde store og mangeartede omkostninger for samfundet. Også af denne grund bør beslutningen træffes af Folketinget.

Det foreslås derfor, at der efter den 31. december 1996 ikke ydes tilskud til skoler, der har været tilknyttet Skolesamvirket Tvind. Indtil denne dato har skolerne et retskrav på udbetaling af tilskud.

Med henblik på fremover at sikre, at de frie skoler lever op til lovens intentioner, præciseres kravene til, hvorledes en selvejende uddannelsesinstitution skal opføre sig. Findes dette krav ikke opfyldt med rimelig sikkerhed, kan undervisningsministeren træffe beslutning om tilbagekaldelse af godkendelsen (eller af fremtidige tilskud på de frie grundskolers område). Endvidere kan ministeren undlade at godkende sådanne nye skoler eller at give dem tilskud.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Undersøgelserne af Tvind-skolerne vil uanset dette lovforslag give anledning til fremsættelse af betydelige tilbagebetalingskrav overfor skolerne med deraf følgende udgifter til revisionsmæssig og juridisk bistand. Udgifterne hertil kan ikke skønnes på nuværende tidspunkt. Det må forventes, at tilbagebetalingskravene i de fleste tilfælde overstiger skolernes betalingsevne, således at heller ikke de samlede tilbagebetalinger kan skønnes på nuværende tidspunkt.

Administrative forhold

De netop afsluttede undersøgelser af Tvind-skolerne har medført en meget betydelig administrativ belastning, ligesom der over årene er gennemført en række andre mere eller mindre omfattende undersøgelser af Tvind-skolerne. Med dette lovforslag vil disse tilbagevendende undersøgelser ophøre ".

Klagen er bl.a. begrundet i, at de indklagede angiveligt ikke har været uafhængig af hvervgiver og i øvrigt ikke har taget stilling til alle forhold samt er fremkommet med vildledende udtalelser i undersøgelsen.

Under sagsforberedelsen har klageren anmodet Disciplinærnævnet om at pålægge klagerne at fremlægge korrespondancen med Undervisningsministeriet om udførelsen af undersøgelsen. Disciplinærnævnet har herefter meddelt klageren, at nævnet ikke har kompetence til at meddele et sådan pålæg, og de indklagede har afvist at fremlægge korrespondancen under henvisning til deres tavshedspligt.

Spørgsmålet, om klageren har retlig interesse i klagen, og om klagen må anses for åbenbar grundløs, er udskilt til særskilt afgørelse.

De indklagede har i denne anledning gjort gældende, at klageren ikke har den fornødne retlige interesse i sagen. Det er korrekt, at undersøgelsen har omfattet klageren, men den har ikke haft direkte retlige konsekvenser for klageren, herunder medført et tilbagebetalingskrav. Undersøgelsens resultater er indgået i en samlet vurdering, der har dannet grundlag for undervisningsministerens beslutning om at fremlægge et lovforslag. Konsekvenserne af, at det lægges til grund, at klageren har retlig interesse, ville være uoverskuelige. I givet fald ville alle, for hvem et lovforslag måtte have konsekvenser, kunne indbringe en sag for Disciplinærnævnet, såfremt et revisionsfirma har ydet et ministerium bistand i relation til forarbejdet med et sådan lovforslag.

Klagen må dog også afvises, idet den på forhånd må skønnes grundløs. I henhold til § 13 i lov om folkehøjskoler m.v. fører undervisningsministeren tilsyn med skolerne og kan indhente oplysninger til dette brug. Undervisningsministeriet kunne have valgt selv at indhente de ønskede oplysninger, ligesom ministeriet kunne have bemyndiget et andet revisionsfirma til at tilvejebringe disse. Ministeriet har selv draget de retlige konsekvenser og bedømt bevisværdien af oplysningerne. Oplysningerne har således udelukkende været bestemt til hvervgiverens eget brug, jvf. § 1 i erklæringsbekendtgørelsen, jvf. § 6 a, stk. 3 i lov om statsautoriserede revisorer. Klagen mod Lars Jakobsen må endelig afvises allerede af den grund, at han ikke har underskrevet undersøgelsesrapporten.

De indklagede har i øvrigt anmodet Disciplinærnævnet om at overveje, hvorvidt klagen muligvis alene tilsigter at opnå en uberettiget adgang til oplysninger om interne forhold mellem de indklagede og undervisningsministeriet.

Klageren har påstået sagen fremmet i realiteten.

Klageren har således anført, at man har den fornødne retlige interesse i at indbringe sagen for Disciplinærnævnet. Ved loven mistede klageren sin adgang til statstilskud med begrundelse i, hvad der (med urette) er anført i de indklagedes undersøgelse. Det fremgår af lovens forarbejder, at bl.a. de indklagedes undersøgelse bekræfter og underbygger de punkter, der har været undervisningsministerens grundlag for at fremsætte lovforslaget. Klageren er direkte anført i lovens § 7 og klagerens forhold er refereret og indgår på mange måder i undersøgelsen. Klageren har derfor en konkret og individuel interesse i de forhold, klagen angår.

Klageren har i øvrigt bestridt, at sagen må anses som åbenbar grundløs. Endelig, for så vidt angår indklagede Lars Jakobsen, har klageren henvist til, at denne indklagede efter det oplyste har ledet undersøgelsen og derfor har haft et selvstændigt ansvar for undersøgelsens tilblivelse.

Formanden for Disciplinærnævnet udtaler:

Nærværende klage angår en angiveligt mangelfuld revisorundersøgelse, der var bestilt af Undervisningsministeriet vedrørende bl.a. klagerens forhold, og som indgik i det lovforberedende arbejde forud for vedtagelsen af lov nr. 506 af 12. juni 1996, hvorved klageren i lighed med en række andre tilsvarende institutioner under skolesamvirket Tvind mistede retten til offentlige tilskud.

Klageren er således ikke blevet berørt af det påklagede revisorarbejde på en sådan måde, at klageren har lidt en skuffelse eller tab ved at have stolet på eller i øvrigt disponeret i tillid til arbejdets rigtighed. Klageren findes herefter ikke at have en retlig interesse i den rejste klage, således som påkrævet i henhold til § 18, stk. 4, i lov om statsautoriserede revisorer.

Klagen vil derfor allerede af denne grund i det hele være at afvise.

Beslutningen offentliggøres, jf. § 18 a, stk. 6, i lov om statsautoriserede revisorer.

Det indbetalte gebyr på 500 kr. vil være at tilbagebetale klageren, jf. forretningsordenens § 13, stk. 4.

Versioner

1. 1999-06-03 · til 2003-08-25