Observation af selvmordstruede patienter
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/9792@1998-01-01/da
Indhold
Patientklagenævnet lagde til grund, at reservelægen mundtligt havde instrueret plejepersonalet om, at patienten skulle observeres som selvmordstruet samt at den vagthavende læge skulle tilkaldes, såfremt patienten ønskede sig udskrevet. Nævnet fandt på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere reservelægens handlemåde, der var i overensstemmelse med afdelingens lægefaglige instruks, hvorefter det var vigtigst, at "der gives umiddelbare instruktioner til afdelingspersonalet om eventuelle indskrænkninger i frihed, medicingivning samt særlige nødvendige observationer eller skærmning". Nævnet fandt ikke anledning til at kritisere instruksens udformning. Retslægerådet havde om dette spørgsmål udtalt følgende:
"Afdelingens instruks [ ] må efter Retslægerådets vurdering betragtes som tilstrækkelig. Den indebærer, at de vagthavende skal afgive meget detaljeret vejledning til plejepersonalet, hvilket er hensigtsmæssigt. Det havde været ønskeligt, om instruksen havde indeholdt operationelle handlemuligheder, herunder muligheden for at ordinere fast vagt, bl.a. til suicidalfarlige patienter. Rådet kan imidlertid tilslutte sig [overlægens standpunkt] om, at meget detaljerede instrukser ikke nødvendigvis giver det bedste grundlag for udøvelse af god observation og behandling."
Patientklagenævnet kritiserede heller ikke, at patienten ikke havde fået frataget sit læderbælte. Nævnet udtalte:
"Det er Patientklagenævnets opfattelse, at selvmordstruede patienter, der indlægges på en lukket psykiatrisk afdeling, bør visiteres for farlige genstande så som lommeknive, våben, medicin og gifte. Patienterne skal derimod ikke nødvendigvis fratages almindelige brugsgenstande, selv om disse eventuelt kan misbruges til et selvmordsforsøg, eksempelvis læderbælter, seler, slipse, tasker og snørebånd.
Baggrunden herfor er, at der på enhver almindelig psykiatrisk afdeling vil være adgang til nødtørftige stranguleringsmidler, eksempelvis tøj, gardiner, lagener og lignende. Et forsøg på at afværge selvmordsfare ved en fuldstændig fjernelse af alle potentielle stranguleringsmidler ville medføre forhold, der som oftest ikke ville være forenelig med patienters velfærd og trivsel, og som næppe ville blive accepteret af frivilligt indlagte patienter. Dertil kommer, at sådanne foranstaltninger kan forstærke selvmordsimpulser hos psykotiske patienter."