Gelex

Behandling af spædbarn med forkert dosis medicin mod kramper

GældendeVersion 1998-01-01
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/9810@1998-01-01/da

Indhold
  1. Indledning

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at det af instruksmaterialet fremgår, at den anbefalede startdosis for Trileptal er 10 mg/kg fordelt på 3 doser, hvorefter der langsomt optrappes over dage eller uger til 30 mg/kg/døgn (eller mere), fordelt på 3 doser. Nævnet lagde endvidere vægt på, at de tre sygeplejersker gav barnet Trileptal 100 mg svarende til den fejlagtige ordination i journalen samt overførslen til medicinkardex. Nævnet lagde yderligere vægt på, at der på det pågældende tidspunkt var ekstraordinær travlhed på afdelingen.

Patientklagenævnet fandt, at de tre sygeplejersker burde have foretaget en selvstændig vurdering af, om dosis var i overensstemmelse med normal praksis. Da ordinationen var markant afvigende, 10 gange højere end sædvanlig praksis, burde sygeplejerskerne have reageret på denne. Nævnet fandt således, at de tre identificerede sygeplejersker udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med behandlingen af barnet. Nævnet indskærpede desuden overfor sygeplejerskerne, at de udviser større omhu i deres fremtidige virke. Nævnet fandt også, at de læger, der havde ordineret behandlingen i journalen, havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed.

Versioner

  1. 1998-01-01