Manglende diagnostik af malaria
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/9811@1998-01-01/da
Indhold
Malaria er en alvorlig og undertiden livsfarlig sygdom, specielt i den ondartede form: falciparum. Såfremt der under mikroskopi af de røde blodlegemer findes, at mere end 5% af disse er inficeret med falciparum parasitter, er det udtryk for, at patienten er i livsfare. Det gælder således som god klinisk standard for alle akutte infektionsprægede sygdomstilfælde hos patienter, der har været i malaria-inficerede områder de sidste 4 uger, at de skal betragtes som havende malaria, indtil andet er bevist.
Patientklagenævnet fandt i det aktuelle tilfælde, at vagtlægen ikke havde overtrådt lægeloven, fordi han var blevet vildledt af patientens oplysninger om sin af malariaprofylakse. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om vagtlægen, under henvisning til patientens sygehistorie, havde indledt malariadiagnostik for eksempel ved at tage en blodprøve eller ved at indlægge på nærmeste centralsygehus med mikrobiologisk service, idet den officielt anbefalede malariaprofylakse ikke er helt sikker. Det var herunder nævnets opfattelse, at enhver læge bør kunne tage en blodprøve til diagnostik af malaria.