Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1998/9969@1998-04-21/da

Indhold

1. Indledning

investeringsforening

tilladelse ej nødvendig

LR af 21/4 1998

Referende

FUL Ændringslov nr. 975 af 17/12 1997 § 3

LV 1997 S.D.2. og S.D.2.1.1.

Ligningsrådet meddelte, at den ansøgte spaltning ikke indebar en skattemæssig spaltning. Den påtænkte transaktion krævede derfor ikke Ligningsrådets tilladelse. Der blev ikke herved taget stilling til den modtagende forenings skatteretlige status jf. afslutningen af afgørelsen.

Sagens omstændigheder var følgende:

Afdeling I i en investeringsforening ønskedes spaltet til Specialforeningen J med virkning fra den 1. januar 1998. Såvel den indskydende afdeling som den modtagende afdeling var udloddende.

Af spaltningsredegørelsen fremgik bl.a.:

at spaltning ville blive gennemført efter principperne i aktieselskabsloven, således at aktiver og passiver, der tilhørte afdeling I blev indskudt som helhed i Specialforeningen J u/stiftelse mod vederlag til den indskydende afdelings medlemmer i form af andele udstedt af den modtagende afdeling.

at afdeling I herefter ophørte.

at antallet af andele, som medlemmerne ville modtage i den modtagende afdeling som følge af, at den modtagende afdeling ikke besad aktiver eller gæld forud for spaltningen, ville være uændret efter spaltningen.

Der var vedlagt udkast til åbningsbalance, hvoraf fremgik, at samtlige aktiver og passiver i den indskydende afdeling i sin helhed overførtes til den modtagende afdeling. Bytteforholdet skulle som følge heraf fastsættes til 1 : 1.

Af udkast til vedtægter for den modtagende afdeling fremgik, at den modtagende afdeling blev en placeringsforening. Adgangen til at oprette placeringsforeningen blev indført ved Lov om investeringsforeninger og Specialforeninger lov nr. 476 af 10. juni 1997. Specialforeninger omfatter flere typer foreninger, herunder placeringsforeninger.

Om baggrunden for spaltningen var anført følgende:

"Den planlagte spaltning kan henføres til, at placeringsreglerne i Lov om investeringsforeninger ikke har været optimale, idet der ikke må placeres mere end 25% af midlerne i en enkelt kreditforening indenfor en samlet grænse på 75% af formuen. Investeringer ud over 75% af formuen skal fordeles med max. 5% pr. institut. Da der er et begrænset antal danske realkreditinstitutter, der udsteder indeksobligationer, har det i praksis kun været muligt af placere op til 85% af formuen i indeksobligationer. Resten har været placeret som bankindskud.

Med vedtagelsen af den nye lov om specialforeninger, der trådte i kraft den 01. 01. 1998, er placeringsreglerne mindre restriktive. Det er således muligt at placere op til 30% i et enkelt institut, hvilket betyder, at hele formuen fremover kan placeres i indeksobligationer. Dette er en klar fordel for alle medlemmer, idet indeksobligationerne er realrenteafgiftsfritaget, i modsætning til afkast på bankindskud. Der sker i øvrigt ingen ændringer i afdelingens investeringspolitik, ligesom reglerne for specialforeninger er stort set identiske med reglerne for investeringsforeninger."

Told- og Skattestyrelsen var af den opfattelse, at den nævnte spaltning ikke var en spaltning i skatteretlig forstand, og at spaltningen derfor ikke krævede Ligningsrådets tilladelse. Denne opfattelse beroede på følgende forhold:

Af § 58 i Lov om investeringsforeninger og specialforeninger fremgår, at en spaltning af en forening eller en afdeling heraf ikke er gyldig, før Finanstilsynet har givet sin tilladelse. Af bemærkningerne til lovbestemmelsen fremgår, at investeringsforeningerne har ønsket mulighed for at foretage spaltning af en investeringsforening, typisk ved at foreningens enkelte afdelinger ved spaltning bliver selvstændige investeringsforeninger eller overgår til en anden forening.

Det fremgår af bemærkningerne, at spaltning i selskabsretlig forstand ikke i alle tilfælde indebærer en spaltning i skattemæssig henseende. Fusionsskatteloven indeholder ikke regler om skattefri spaltning af investeringsforeninger. For investeringsforeninger, der er opdelt i afdelinger, bedømmes skattepligten imidlertid for hver afdeling for sig.

Der er nu i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 4 skabt hjemmel til spaltning af investeringsforeninger, idet Ligningsrådet kan tillade, at lovens regler om spaltning kan bringes i anvendelse ved spaltning af investeringsforeninger. I bemærkningerne til den nye bestemmelse i fusionsskatteloven er anført følgende:

"For investeringsforeninger, der er opdelt i afdelinger med hver deres særskilte formue, bedømmes skattepligten for hver afdeling for sig, og en udskillelse af disse afdelinger uden omfordeling af medlemmerne vil ikke have skattemæssige konsekvenser for foreningen eller medlemmerne.

En spaltning, hvorved den enkelte afdeling opdeles, vil imidlertid indebære, at der skal ske afståelsesbeskatning, medmindre der indføres hjemmel til at fusionsskattelovens regler om succession kan bringes i anvendelse af investeringsforeninger".

Af bemærkningerne fremgår også, at spaltning for en investeringsforening i øvrigt på samme måde som for et selskab vil indebære, at foreningen overfører sine aktiver og passiver til eksempelvis 2 nye foreninger, og at medlemmerne tildeles beviser i begge disse afdelinger samt evt. en kontant udligningssum på 10% af investeringsbevisernes værdi.

Af de nye lovbestemmelser samt bemærkningerne hertil kan udledes, at der i nærværende tilfælde ikke var tale om en spaltning i skattemæssig henseende. Der opstod ikke ved spaltningen 2 foreninger, men kun én, der blev omkvalificeret til en specialforening nærmere betegnet en placeringsforening. Dette fremgik tydeligt af spaltningsdokumenterne, der som anført angav, at den indskydende forening ophørte, og at kun den modtagende forening levede videre. Der blev således foretaget en udskillelse af en hel selvstændig afdeling uden omfordeling af medlemmerne. Dette havde ikke i sig selv skattemæssige konsekvenser hverken for foreningen eller medlemmerne.

Når det blev påpeget, at transaktionen ikke i sig selv havde skattemæssige konsekvenser for foreningen beroede det på, at der ikke ved behandlingen af denne sag blev taget stilling til, om foreningen også fremover opfyldte betingelserne for at være omfattet af begrebet investeringsforening i skattelovgivningen. Opmærksomheden henledtes herunder på, at medlemsantallet har betydning for, om beskatning kan ske som for en investeringsforening. Specialforeninger med kun eet medlem vil ikke være at betragte som en investeringsforening. Hvor grænsen præcist går, er ikke ganske sikkert. Der henvistes til bemærkningerne til fusionsskattelovens § 15 a, stk. 4. Når især dette forhold blev fremdraget her, hang det sammen med vedtægterne for den modtagende forening. Det fremgik af vedtægterne, at foreningens formål var fra eet eller flere medlemmer, en videre kreds eller offentligheden at modtage midler .

Den skattemæssige behandling af den modtagende forening ville kunne fastlægges ved en bindende forhåndsbesked.

Versioner

1. 1998-04-21