Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1999/10975@1999-12-13/da

Indhold

1. Indledning

Klageren har nedlagt endelig påstand om, at indklagede skal betale 623.800 kr. med tillæg af moms, subsidiært et mindre beløb efter voldgiftsrettens skøn, alt med procesrente af 718.148 kr. fra klageskriftets indgivelse til den 23. april 1998, og af 623.800 kr. fra den 24. april 1998, til betaling sker.

Indklagede har nedlagt endelig påstand om frifindelse mod betaling af et af voldgiftsretten fastsat mindre beløb.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 4. oktober 1999, hvor der blev afgivet forklaring af klageren medarbejder, indklagedes direktør og af arkitekt.

Der ønskedes afsagt kendelse i sagen. Partene er enige om, at kendelsen kunne skrives i kort form uden fuldstændig sagsfremstilling og gengivelse af forklaringer.

Sagens væsentligste omstændigheder er følgende :

Sagsøgte købte i 1996 en ejendom. På grund af sælgerens tidligere anvendelse af ejendommen enedes parterne om, at der skulle foretages en undersøgelse af, om ejendommen var miljømæssigt forurenet. En sådan miljøundersøgelse blev foretaget og det konkluderedes i en rapport af 12. februar 1997 at :

" På denne baggrund vurderes det, at det ikke er sandsynligt at påtræffe uacceptabel forurening på lokaliteten. Der må dog tages forbehold for lokale forureninger, der ikke har kunnet spores ved denne miljøundersøgelse."

Indklagede indgik den 15. august 1997 entrepriseaftale med klageren om ombygning, renovering og nybyggeri på ejendommen. Arbejdet skulle starte straks på fire forskellige bygninger.

Det er ubestridt, at klageren ikke forud for eller i forbindelse med indgåelsen af entrepriseaftalen blev gjort bekendt med miljøundersøgelsen.

I begyndelsen af september måned 1997 fik to af klagerens medarbejdere efter arbejde i "bygning B" forgiftningssymptomer, og den 3. september 1997 blev arbejdet standset efter aftale med bedriftssundhedstjenesten og indklagedes totalrådgiver.

Ved skrivelse af den 4. september1997 anførte klageren, at man forbeholdt sig "ret til tidsfristforlængelse i henhold til AB 92 § 24 samt vore evt. meromkostninger honoreret".

På et møde den5. september 1997 blev det besluttet, at der skulle foretages støvanalyser og undersøges, hvilke stoffer der havde været håndteret hos den tidligere ejer af ejendommen.

I løbet af september måned drøftede klageren ved flere lejligheder med indklagedes totalrådgiver spørgsmålet om tidsfristforlængelse og om økonomisk kompensation.

I byggemødereferatet fra den 9. og den 16. september 1997 hedder der " Tidsplan ..Det endelige tidstab opgøres når forholdet er afklaret".

I referatet fra et møde den 18. september 1997, udarbejdet af totalrådgiveren, hedder det :

" ..Klager er delvis gået i stå og står nu med for stor bemanding på pladsen. Indklagede anmoder klager om at bemandingen, så vidt det er muligt, anvendes på andre pladser, men erkender, at der er spildtid p.g.a. forsinkelsen. Indklagede anmoder klager om at dokumentere lidte tab i forbindelse med arbejdsstandsningen, således at indklagede kan opgøre de samlede krav i forbindelse med miljøsagen.

Indklagede anmoder ligeledes rådgivere om at opgøre den tid der forbruges på miljøsagen "

Støvanalysen forelå den 25. september 1997. Det fremgik heraf bl.a., ar der i støvet var konstateret indhold af 2 pesticider.

I et byggemødereferat fra den 30. september 1997 er anført :

" PM bedes på baggrund af ovenstående udarbejde forslag til ændret tidsplan for bygning B, herunder økonomiske konsekvenser afledt heraf."

Arbejdet blev genoptaget den 2. oktober 1997, og den 7. oktober 1997 sendte klageren til indklagedes totalrådgiver et krav på betaling af 729.848 kr. ekskl. moms. I beløbet indgik omkostninger til omstilling m.v. samt rengøring, som senere er betalt af indklagede.

Under denne sag skal der herefter tages stilling til kravet som følge af forlængelse af byggeperioden, i alt 623.800 kr. med tillæg af moms. Beløbet er sammensat af 231.600 kr. i henhold til opgørelse over leje af grej, udstyr m.m. og 392.200 kr., som udgør funktionærlønninger i 4 uger a´ 530 kr. pr. time for fem mand.

Der er imellem parterne enighed om, at fristen for aflevering af bygning B blev forlænget med 4 uger.

Efter at indklagedes totalrådgiver havde spurgt nærmere til opgørelsen, herunder hvorfor timelønnen var 530 kr. for alle funktionærer, blev der afholdt et møde den 30. oktober 1997, hvorefter totalrådgiveren den 4. november 1997 skrev bl.a. således til klageren :

" .. Efter vi har fået en forklaring på hvad I egentlig mente med jeres oplæg er vi blevet en del klogere. Vi er principielt ikke uenige i jeres måde at betragte parallelforskydningen af tidsplanen på.

Da opgørelsen er en vurdering og da vi er vidne om at nogle af de 5 funktionærer også har haft andre gøremål i den pågældende periode skal vi venligst anmode at de samlede omkostninger dokumenteres i form af originale ugelister og arbejdssedler.

.."

Det blev tilføjet, at man, når yderligere materiale var modtaget, ville drøfte spørgsmålet med bygherren.

Den 19. november 1997 redegjorde klageren for, at der ved udregningen af funktionærlønninger var tale om gennemsnitsbetragtninger. Klageren vedlagde 14 sider gagefordelingssedler.

Klageren har anført at der med indklagedes totalrådgiver er indgået en aftale om betaling af klagerens omkostninger begrundet i forureningen. Klageren har påberåbt sig AB 92 § 24 uden begrænsninger og anser sig derfor berettiget til erstatning for det lidte tab. Indklagedes totalrådgiver har på intet tidspunkt tilkendegivet, at klagerens tab alene ville blive dækket i form af en godtgørelse. Klageren har dokumenteret omkostningerne vedrørende materiellet, og udgifterne til funktionærerne, hvis nøgne lønudgift er knap 200.000 kr., er beregnet ud fra Praktiserende Arkitekters Råds beregnede timesatser.

Indklagede har bestridt, at der er indgået en aftale med klageren om honorering som påstået. Klageren kan kun gøre krav på godtgørelse og kan kun kræve kapacitetsomkostninger vedrørende materiellet i selve forsinkelsesperioden dækket, og disse er ikke dokumenteret. Klageren vil kun kunne kræve den direkte lønudgift betalt, ligesom det ikke er godtgjort, at funktionærerne ikke kunne anvendes andetsteds.

Voldgiftsnævnets afgørelse :

Da miljøproblemerne viste sig, blev arbejdet standset i bygning B, og partene indledte straks forhandlinger, og der synes ikke at have været uenighed om, at klageren var berettiget til tidsfristforlængelse. På grundlag af de førte forhandlinger har der også været enighed om, at klageren var berettiget til en økonomisk kompensation som følge af forsinkelsen.

Forhandlingerne herunder dem, der fandt sted den 18. september 1997 kan imidlertid ikke tages som udtryk for, at der er blevet indgået en aftale om et bestemt beløb, at kompensationen skulle være i form af erstatning, eller at en bestemt opgørelsesmetode skulle lægges til grund.

At arbejdet blev standset, kan ikke bebrejdes klageren, men skyldes udelukkende bygherrens forhold jf. AB 92 § 24 stk.1 nr.2.

Ved ikke under kontraktsforhandlingerne at gøre klageren bekendt med den miljøundersøgelse, som der var udarbejdet, fik klageren ikke lejlighed til at overveje eventuelle forholdsregler eller til eventuelt at angribe undersøgelsens konklusion. Indklagede burde have orienteret klageren om undersøgelsen, og det må betegnes som en forsømmelse, at det ikke skete. Den økonomiske kompensation, der tilkommer klageren, har derfor karakter af erstatning, jf. AB 92 § 27 stk.1 nr.1.

Ved erstatningsudmålingen, hvor der bl.a. skal tages hensyn til de faktiske afholdte udgifter set i forhold til, hvad udgifterne ville have været uden forsinkelse, må det tages i betragtning på den ene side, at det er klageren, der har bevisbyrden for tabets størrelse, og på den anden side, at det altid er meget vanskeligt fuldt ud at dokumentere forsinkelsestab. Bl.a. tabsbegrænsningspligten både med hensyn til materiel og funktionærer gør det vanskeligt for en entreprenør fuldt ud at godtgøre et forsinkelsestab, men dokumentationen kan ikke bestå i blot at angive de udgifter, man har haft i selve standsningsperioden, hvilket ikke ville give et korrekt billede f.eks. af indvundne fordele ved arbejdets omlægning m.v.

Erstatningen i den foreliggende sag fastsættes herefter rent skønsmæssigt til 400.000 kr. med tillæg af moms og renter som påstået.

Inden 14 dage fra kendelsens modtagelse skal indklagede til klager betale 400.000 kr. med tillæg af moms, med procesrente af 494.378 kr. fra den 6. marts 1998 til den 23. april 1998, og af 400.000 kr. fra den 24. april 1998, alt til betaling sker.

Versioner

1. 1999-12-13