Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1999/11086@2000-06-07/da

Indhold

1. Indledning

dansk ansættelseskontrakt - arbejde i Rusland

dansk/udenlandsk arbejdsgiver

Reference:

MFL § 7, stk. 1, litra a

A's klage til Landsskatteretten for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 skyldtes, at han var anset for bidragspligtig i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a, af lønindkomst optjent ved arbejde i Rusland i perioden fra den 1. juni 1996 til den 31. maj 1998.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren med virkning fra den 1. juni 1996 indgik en 2-årig ansættelseskontrakt med B. I hele ansættelsesperioden skulle klageren arbejde i Rusland som projektmedarbejder tilknyttet Russisk-Dansk Genhusningsselskabs genhusningsprojekt i Rusland.

I henhold til ansættelseskontrakten blev klageren ansat som projektmedarbejder i Rusland i perioden fra den 1. juni 1996 til den 31. maj 1998. Klageren skulle forestå den praktiske landbrugsoplæring af de russiske officerer i genhusningsprojektet, og han skulle referere til projektlederen hos B i Danmark. Lønnen skulle betales af B, der tillige skulle betale sygesikring for klageren og stille fri bolig til rådighed. Ferie skulle afholdes med løn efter ferielovens bestemmelser, og arbejdstiden blev aftalt til 37 timer pr. uge, men arbejdstiden var varieret, afhængig af projektets karakter.

Genhusningsprojektet var beskrevet i "Aftale om gennemførelse af landbrugsdelen af Boligministeriets genhusningsprojekt i Rusland for demobiliserede russiske tropper fra Baltikum" indgået mellem Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Boligministeriet, B og Russisk-Dansk Genhusningsselskab.

I henhold til nævnte aftale havde B's opgaver bl.a. bestået i indledende drøftelser, assistance ved jordfordeling, udarbejdelse af forskellige skitsetegninger og planer, indkøb af landbrugsmaskiner, dyr, udsæd, gødning og sprøjtemidler samt udarbejdelse af kvartalsrapporter og budgetter, og klagerens opgave i Rusland havde bestået i landbrugsfaglig oplæring samt rådgivning og driftsassistance for de demobiliserede officerer.

Russisk-Dansk Genhusningsselskab havde bygget 25 landbrugsbygninger i Shotkusa. Til hver bygning var knyttet 12 ha dyrkbar jord. 24 af landbrugsejendommene var stillet til rådighed for demobiliserede russiske officerer fra Baltikum, der efter planen skulle uddannes til landmænd. Klageren havde boet på den sidste af de 25 landbrugsejendomme under opholdet i Rusland.

B havde udbetalt klagerens løn. Samtlige udgifter, som B havde afholdt vedrørende genhusningsprojektet, var refunderet af Landbrugsministeriet.

Det var endvidere oplyst, at klageren var anset for fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1 i de omhandlede år.

Told- og Skatteregionen havde anset klageren for at have en dansk arbejdsgiver under arbejdet i Rusland, hvorfor han var bidragspligtig efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a. Der var herved bl.a. henset til, at genhusningsprojektet udelukkende finansieredes af danske offentlige midler i relation til den opgave, som B mod vederlag havde påtaget sig, B's opgave var af overordnet organisatorisk karakter, at klagerens opgave var oplæring, rådgivning og driftsassistance, og at han havde reference til dansk projektleder, at løn udbetaltes af B, at ferie afholdtes efter den danske ferielovs bestemmelser, at der var tale om et forhold, der reelt måtte betragtes som en privat virksomheds forretningsmæssige udlandsaktivitet, da B havde påtaget sig ansvaret for den praktiske gennemførelse af projektet mod et mindre vederlag og refererede til Landbrugs- og Fiskeriministeriets projektsektion, og at der ifølge administrativ praksis særligt blev lagt vægt på, hvem der afholdt lønudgiften som driftsudgift, og hvem der havde de overordnede instruktions- og ledelsesbeføjelser, jf. afgørelser fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene offentliggjort i TfS 1998.206. Der var endvidere ikke tale om en selvstændig organisation med egen ledelse, der var ansvarlig for de økonomiske, administrative og driftsmæssige forhold på arbejdspladsen, og der sås ikke at være (væsentlige) ledelses- og instruktionsbeføjelser fra Det Russisk-Danske Genhusningsselskabs side. Da ledelses-og instruktionsbeføjelserne var udøvet her fra landet, løn og sociale sikringsordninger ikke var påvirket af lokale vilkår, og da lønudgifterne ikke var afholdt som driftsudgifter i udlandet, kunne klageren ikke anses for at have udenlandsk arbejdsgiver.

Klagerens repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klageren ikke ansås for bidragspligtig efter arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a, af løn optjent ved arbejde i Rusland i perioden fra den 1. juni 1996 til den 31. maj 1998.

Til støtte for påstanden havde repræsentanten bl.a. gjort gældende, at klageren efter en samlet bedømmelse af ansættelsesforholdet havde haft russisk arbejdsgiver under arbejdet i Rusland i relation til § 7, stk. 1, litra a, i lov om arbejdsmarkedsfonde, og at der derfor ikke skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af lønnen for dette arbejde. Der var herved henset til, at de 24 landbrugsejendomme i Rusland udgjorde en organisatorisk enhed med en række fælles faciliteter og fælles jordlodder, hvorover de russiske officerer samlet havde en høj grad af selvbestemmelse. Dette fremgik bl.a. af punkt 1 i "Aftale om gennemførelse af landbrugsdelen af Boligministeriets genhusningsprojekt i Rusland for demobiliserede russiske tropper fra Baltikum", hvorefter officererne/familierne skulle have mulighed for at tage stilling til samarbejdsformer og -regler for de nødvendige fællesfunktioner. Desuden forelå der et selvstændigt budget for projektet samt et selvstændigt projektregnskab, jf. aftalens punkt 11. Klageren havde reelt været beskæftiget ved den russiske enhed, og han havde afpasset sit daglige arbejde efter de henvendelser om driftsassistance, der var modtaget fra de 24 officerer, mens referencen til B i det væsentlige havde vedrørt opfølgning på bl.a. de budgetter, der var godkendt af Landbrugsministeriet. Der var derfor ingen tvivl om, at beslutninger vedrørende projektets daglige drift var taget lokalt i Rusland, og at klageren havde tilpasset sit arbejde under hensyntagen til lokale instruktioner. Dette understøttedes af ansættelseskontrakten, hvoraf fremgik, at arbejdstiden var varieret, afhængig af projektets karakter. Hertil kom, at arbejdet i det væsentlige var udført i Rusland og i officerernes/projektets interesse, idet projektet var økonomisk neutralt for B, der ikke havde økonomisk risiko ved projektet, men blot havde påtaget sig ansvaret for den praktiske gennemførelse mod et mindre vederlag, og at lønudgiften indgik i genhusningsprojektets regnskab, og dermed fragik i de midler, der var til de russiske officerers rådighed. Klageren havde endvidere været fast tilknyttet projektet, der havde almennyttig karakter, i en 2-årig periode, og B havde ikke den sædvanlige arbejdsgiverfunktion, idet projektet var økonomisk neutralt for B for så vidt angik løn til klageren. B havde således ikke afholdt lønnen som en driftsudgift. Det bemærkedes herved, at klagerens ansættelseskontrakt alene havde omfattet de 2 år, hvor han havde arbejdet på genhusningsprojektet i Rusland. De landbrugsmæssige aktiviteter på 24 landbrugsejendomme med betydelige fælles faciliteter m.v. havde umuligt kunnet ledes fra Danmark via den budgetopfølgning, der var udført af B. Der burde endvidere lægges særlig vægt på B's manglende økonomiske involvering i projektet, idet ansættelsesforholdet herved adskilte sig væsentligt fra almindelige private ansættelsesforhold. En konkret vurdering af de specielle forhold i sagen førte til, at genhusningsprojektet havde den fornødne selvstændighed. Der var herved henvist til Skatteministeriets afgørelse af 16. december 1994 offentliggjort i TfS 1994.303.

Landsskatterettens bemærkninger:

Det fremgik af den dagældende bestemmelse i § 7, stk. 1, litra a, i lov om arbejdsmarkedsfonde, at bidragspligten påhvilede personer, der havde lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet, og som var skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c eller j.

Efter en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger fandt retten, at B ikke med hensyn til genhusningsprojektet for Russisk-Dansk Genhusningsselskab havde have etableret en selvstændig virksomhedsdel i Rusland med egen ledelse, der havde været ansvarlig for de økonomiske, administrative og driftsmæssige forhold på arbejdspladsen i Rusland.

Der var herved henset til, at klageren som den eneste medarbejder blev udstationeret af B til genhusningsprojektet i Rusland i den omhandlede periode, at klageren i denne forbindelse skulle forestå den landbrugsfaglige oplæring af samt rådgivning og driftsassistance over for de 24 russiske officerer, og at klageren herved skulle referere til en projektleder i Danmark.

Da ledelses- og instruktionsbeføjelserne over for klageren var udøvet fra Danmark, da lønudgifterne ikke var afholdt som driftsudgifter i udlandet, og da Russisk-Dansk Genhusningsselskab ikke efter det oplyste havde udøvet ledelses- og instruktionsbeføjelser over for klageren, fandt retten, at klageren under arbejdet i Rusland havde haft en dansk arbejdsgiver.

På denne baggrund fandt retten, at klageren var bidragspligtig i henhold til § 7, stk. 1, litra a, i lov om arbejdsmarkedsfonde af lønindkomst optjent ved arbejde i Rusland for B i perioden fra den 1. juni 1996 til den 31. maj 1998.

Den påklagede afgørelse blev stadfæstet.

Versioner

1. 2000-06-07