Arbejdsmarkedsbidrag
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1999/11087@2000-06-07/da
Indhold
social sikring
bopæl i Sverige, arbejde i Danmark
begrænset skattepligtig
dobbeltbeskatning
Reference:
AMFL § 7, stk. 4
KSL § 2, stk. 1, litra a
EF-forordning nr. 1408/71 artikel 13, stk. 2, litra a
Dobbeltbeskatningsoverenskomst Danmark-Sverige, artikel 2.
A klagede for indkomstårene 1995 og 1996 over, at Told- og Skattestyrelsen og Den Sociale Sikringsstyrelse ikke havde anset hende for berettiget til fritagelse for betaling af arbejdsmarkedsbidrag i indkomstårene 1995 og 1996, jf. lov om arbejdsmarkedsfonde § 7.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i 1995 flyttede fra Danmark til Sverige, og at hun i 1995 og 1996 havde arbejdet som vikar i Danmark.
Told- og Skattestyrelsen havde som begrundelse for den påklagede afgørelse bl.a. anført, at klageren opfyldte betingelserne for bidragspligt for lønmodtagere, jf. lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a, da hun i de nævnte år havde modtaget lønindkomst fra beskæftigelse udført her i landet for danske arbejdsgivere, og at hun havde været begrænset skattepligtig af den pågældende lønindkomst efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Klageren havde været fritaget for dansk indkomstbeskatning af løn for arbejde som vikar her i landet efter de mellem Danmark og Sverige dagældende grænsegængerregler, jf. afsnit VII i protokollen til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september 1989. Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholdt ikke bestemmelser om arbejdsmarkedsbidrag.
Den Sociale Sikringsstyrelse havde som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført, at en person var omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor den lønnede beskæftigelse blev udøvet, selv om den pågældende var bosat på en anden medlemsstats område, jf. artikel 13, stk. 2, litra a, i EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flyttede inden for Fællesskabet. Da beskæftigelsen som vikar i 1995 og 1996 ifølge det oplyste blev udført i Danmark, var klageren i henhold til EF-forordningens artikel 13, stk. 2, litra a, omfattet af dansk lovgivning om social sikring, selv om hun havde bopæl i Sverige. Efter § 7, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsfonde var personer, der var omfattet af EF-forordningen, kun bidragspligtige efter stk. 1-3, i det omfang det fulgte af forordningerne, at de pågældende var undergivet dansk lovgivning. Klageren var omfattet af dansk lovgivning om social sikring, hvorfor hun ikke kunne fritages for betaling af arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 4.
Klageren havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at anmodningen om fritagelse for betaling af arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 1995 og 1996 blev imødekommet.
Til støtte for påstanden havde klageren bl.a. gjort gældende, at hun i 1995 ved henvendelse til den læge og den tandlæge, som hun tidligere benyttede i Danmark, fik oplyst, at hun ikke var berettiget til normale tilskud, da hun nu boede i Sverige. Hun skulle derfor selv betale den fulde udgift ved eventuelt læge- og tandlægebesøg, medmindre hun havde akutte problemer. Dette blev oplyst, efter at lægen og tandlægen havde undersøgt sagen gennem sygesikringen. Da hun havde behov for jævnlige tandeftersyn/rensning, ligesom hun to gange årligt skulle til kontrol for kræft, medførte denne misinformation, at hun var nødsaget til at tage fridage på arbejdspladsen i Danmark med deraf følgende indtægtstab for at benytte svensk læge og tandlæge. Såfremt hun kunne have benyttet det danske sundhedsvæsen, ville hun have haft fri til dette med fuld løn. Det bemærkedes herved, at afstanden fra bopælen i Sverige til arbejdspladsen i Danmark var ca. 4 timer i bil. Det forekom derfor urimeligt, at hun på grund af manglende information til læger, tandlæger og sygesikringen havde mistet indtægt og samtidig skulle betale til en social sikring, som hun var nægtet adgang til.
Klageren havde endvidere bl.a. anført, at hun i 1995 og 1996 var fritaget for skattepligt til Danmark efter grænsegængerreglerne, og at hun som følge heraf var skattepligtig til Sverige. Dette medførte fritagelse for begrænset skattepligt i Danmark efter kildeskattelovens § 2. Som følge heraf var hun heller ikke omfattet af lov om arbejdsmarkedsfonde § 7. Det bemærkedes, at hun som følge af bopæl i Sverige var omfattet af social sikring og bistand der og også betalte dertil gennem skatten, og at hun nu arbejdede i Sverige.
Landsskatterettens bemærkninger:
Det fremgik af den dagældende bestemmelse i § 7, stk. 1, litra a, i lov om arbejdsmarkedsfonde, at bidragspligten påhvilede personer, der havde lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet, og som var skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c eller j.
Klageren, der ifølge det oplyste havde haft lønindkomst fra beskæftigelse udført her i landet for en arbejdsgiver her i landet i indkomstårene 1995 og 1996, var i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. § 43, stk. 1, begrænset skattepligtig til Danmark af denne lønindkomst.
Klageren var derfor bidragspligtig til Danmark i indkomstårene 1995 og 1996 i henhold til den dagældende bestemmelse i lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a.
Uanset at Sverige i henhold til afsnit VII i protokollen til den dagældende nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september 1989 havde retten til at indkomstbeskatte den lønindkomst, som klageren, der var hjemmehørende i Sverige, havde modtaget for personligt arbejde i tjenesteforhold udført i Danmark i de omhandlede indkomstår, fandt retten, at det omhandlede arbejdsmarkedsbidrag ikke var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 2.
Der var herved henset til, at der var en direkte forbindelse mellem opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget og de ydelser, de opkrævede arbejdsmarkedsbidrag skulle dække, og at dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 2, stk. 2, i modsætning til artikel 2, stk. 2, i OECD-modeloverenskomsten ikke indeholdt "skatter på det samlede beløb af gager eller lønninger udbetalt af foretagender".
Af den dagældende bestemmelse i lovens § 7, stk. 4, fremgik, at personer, der var omfattet af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flyttede inden for Fællesskabet, dog kun var bidragspligtige efter stk. 1-3, i det omfanget fulgte af forordningerne, at de pågældende var undergivet dansk lovgivning.
Det fremgik af artikel 13, stk. 2, litra a, i EF-forordning nr. 1408/71, at en person, der havde lønnet beskæftigelse på en medlemsstats område, var omfattet af denne stats lovgivning, selv om den pågældende var bosat på en anden medlemsstats område.
Da klageren havde udført beskæftigelse i Danmark i 1995 og 1996, havde hun i henhold til EF-forordningens artikel 13, stk. 2, litra a, været omfattet af dansk lovgivning om social sikring, hvorfor hun ikke kunne fritages for betaling af arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 4.
De påklagede afgørelser blev stadfæstet.