Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1999/11109@2000-06-07/da

Indhold

1. Indledning

byggeprojekt

planlægnings- og færdiggørelsesår sammenfaldende.

Reference:

AL § 29 E, stk. 2

LV 1998 E.C.4.10.1

A A/S klagede for indkomståret 1997 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt fradrag for forskudsafskrivning, 503.350 kr.

Det var oplyst, at selskabet i 1997 havde købt en erhvervsejendom, og den 11. juni 1997 blev der indgået hovedentreprisekontrakt med B om opførelse på ejendommen af kontor-overbygning, trappetårn, nye facadeelementer i stueetagen, malerarbejder, etablering af intern trappeforbindelse mellem stueetage og 1. sal samt etablering af P-pladser m.m. ved ny hovedindgang. Ifølge den indgåede kontrakt var tidsplanen følgende:

"Arbejdet udføres i h.t. skitsetidsplan, dateret 11/6-1997, hvor den overordnede rammetidsplan er:

Indgåelse af entreprisekontrakt 11/6-1997

Detailprojekt stål 20/6-1997

Øvrig detailprojekt 4/7-1997

Byggeperiode 1/8-97 - 15/12-97."

Ifølge kontrakten udgjorde den samlede entreprisesum 3.730.000 kr. excl. moms, og prisen var fast i byggeperioden. Den 12. juni 1997 underskrev parterne et tillæg til kontrakten vedrørende parkeringspladsen, hvorved entreprisen blev tillagt 30.000 kr. Parterne underskrev yderligere et tillæg til kontrakten den 29. september 1997 om udvidelse af glashus m.v., hvorved entreprisen blev tillagt 289.000 kr. Den samlede entreprisesum udgjorde herefter 4.049.000 kr.

Det var videre oplyst, at selskabets arkitekt og hovedentreprenøren på et byggemøde den 17. december 1997 aftalte, at forskellige arbejder først skulle udføres primo 1998. Byggeriet blev endeligt afleveret til ibrugtagning pr. 1. februar 1998.

I forbindelse med indsendelse af selskabets selvangivelse for indkomståret 1997, anmodede selskabets revisor om fradrag for forskudsafskrivning med 15% af kontraktssummen på 4.049.000 kr. - bundfradrag på 700.000 kr., eller med 503.350 kr.

Selskabsbeskatningskontoret havde ikke imødekommet anmodningen om fradrag for forskudsafskrivning. Selskabsbeskatningskontoret havde begrundet afgørelsen således:

"Den oprindelige kontrakt opfyldte ikke betingelserne for forskudsafskrivning, da ombygningen skulle afsluttes i planlægningsåret.

Der sker i december 1997 en udsættelse med afleveringstidspunktet til januar 1998. Der er ikke tale om indgåelse af en ny entreprisekontrakt, men at man udelukkende må tage stilling til, at den oprindelige afleveringsdato ikke kan overholdes. Der sker således ikke nogen egentlig ændring af kontrakten, men en udsættelse med afleveringsdatoen til januar 1998, der kan forklares ved, at A A/S ikke selv har nogen egentlig indflydelse på dette forhold, og at den oprindelige kontrakt står ved magt. At afslutningen af arbejdet først blev i januar 1998, kan udelukkende betegnes som et tillæg til den oprindelige kontrakt, og ikke indgåelse af en ny.

Ved Landsskatterettens kendelse af den 27/6 1994, TfS 1994.615, nævnes det også tydeligt, at entreprisen blev gennemført i et forhold til det oprindelige byggeprojekt, og at dette ikke kunne medføre, at forudsætningerne for de foretagne forskudsafskrivninger var bortfaldet.

Der vil derfor ikke kunne indrømmes fradrag for forskudsafskrivning på ombygning for 1997, da planlægningsåret og færdiggørelsesåret er sammenfaldende, således at det oprindelige byggeprojekt ikke opfylder betingelserne for forskudsafskrivning. At der sker en efterfølgende udsættelse med aflevering til januar 1998, er ikke en del af det oprindelige byggeprojekt, og der er ikke tale om indgåelse af en ny aftale, men der er udelukkende tale om en udsættelse med afleveringen, som bygherren ikke har haft nogen mulighed for at ændre ved."

Selskabets revisor nedlagde over for Landsskatteretten påstand om, at den begærede forskudsafskrivning burde godkendes.

Til støtte for påstanden havde revisoren anført, at det på byggemødet den 17. december 1997 var blevet aftalt mellem kontraktparterne, at leveringstidspunktet blev ændret til i 1998. Revisoren anførte videre, at arkitekten repræsenterede selskabet på byggemødet, og at selskabets direktør nøje havde instrueret arkitekten om, at byggeriet kunne vente med at blive afleveret indtil 1998. Revisoren havde herved bemærket, at der ikke lå nogen skattemæssig spekulation i udsættelsen, idet selskabet ville have kunnet foretage afskrivning på byggesummen, hvis byggeriet havde været færdigt i 1997.

Revisoren fandt således, at udsættelsen af afleveringen af byggeriet var en del af den oprindelige hovedentreprisekontrakt, idet begge parter via byggemødereferatet klart havde givet accept på, at byggeperioden kunne forlænges - i øvrigt uden yderligere omkostninger for begge parter.

Landsskatteretten bemærkede, at ifølge bestemmelserne i afskrivningslovens § 29 E, stk. 2, var betingelserne for at foretage forskudsafskrivning på byggeprojekter, at den skattepligtig havde indgået bindende aftale om opførelse af bygninger, hvorpå der kunne afskrives efter lovens afsnit IV, at fuldførelse af bygningerne ifølge aftalen tidligst skulle ske i det første og senest i det fjerne indkomstår efter bestillingsåret, og at den samlede anskaffelsessum var over 700.000 kr.

Landsskatteretten måtte være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at selskabet ikke var berettiget til at foretage forskudsafskrivning i henhold til den pr. 11. juni 1997 med tillæg af 12. juni og 29. september 1997 indgåede hovedentreprisekontrakt. Der var herved henset til, at fuldførelse af byggeriet ifølge hovedentreprisekontrakten skulle ske i samme indkomstår som bestillingsåret. Betingelserne for at foretage forskudsafskrivning, jf. afskrivningslovens § 29 E, stk. 2, var således ikke opfyldt. Det blev tilføjet, at retten ikke fandt, det kunne føre til et ændret resultat, at der på byggemøde den 17. december 1997 var aftalt en udsættelse med fuldførelsen af byggeriet til primo 1998.

Fradrag for forskudsafskrivning blev således ikke godkendt.

Versioner

1. 2000-06-07