Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1999/11121@2000-06-08/da

Indhold

1. Indledning

formalitetsindsigelse

agterskrivelse

Reference:

SL § 4

LV 1998 A.1

A klagede for indkomståret 1993 over, at skatteankenævnet havde tilsidesat en lånetransaktion og anset et beløb på 540.000 kr., for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Klagerens advokat nedlagde bl.a. påstand om, at ansættelsen var ugyldigt foretaget, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. l.

Det var oplyst, at skatteadministrationen den 18. april 1997 meddelte klageren, at man påtænkte at foretage ansættelsen på nærmere opgjort måde med en forhøjelse af kapitalindkomsten på 540.000 kr. vedrørende maskeret udlodning fra B ApS.

Den 1. maj 1997 meddelte advokaten skriftligt skatteadministrationen, at den ved agterskrivelse af 18. april 1997 påtænkte forhøjelse var uigennemførlig, idet klageren ikke var anpartshaver i B ApS.

Den 14. juli 1997 meddelte skatteadministrationen herefter klageren, at man under henvisning til advokatens indsigelse af 1. maj 1997 påtænkte at beskatte det omtalte beløb, 540.000 kr. som skattepligtig gave fra B ApS.

Den 21. juli 1997 protesterede advokaten mod agterskrivelsen af 14. juli 1997, idet han anførte:

"Da der for så vidt angår begge skatteydere er ændret begrundelse i forhold til de den 18. april d.å. fremsendte agterskrivelser, betragtes agterskrivelserne af 14. ds. som for sent fremkomne, jf. Skattestyrelseslovens § 35.

Det bemærkes ex tuto, at jeg ikke kan tiltræde det nu fremførte synspunkt, at der i stedet for maskeret udlodning er tale om skattepligtig indkomst i henhold til Statsskattelovens § 4.

Synspunktet - der som anført er forkert - vil i øvrigt føre til, at beløbet er fradragsberettiget for B ApS, idet beløbet i givet fald ikke skal betragtes som gave, men som løn."

Den 23. juli 1997 meddelte skatteadministrationen klageren, at ansættelsen var foretaget i overensstemmelse med agterskrivelsen af 14. juli 1997. Skatteadministrationen begrundede samtidig, hvorfor administrationen ikke var enig i advokatens synspunkt om fristoverskridelse.

Den 19. august 1997 indbragte advokaten skatteadministrationens kendelse af 23. juli 1997 for skatteankenævnet, hvorefter skatteankenævnet i kendelse af 4. marts 1997 meddelte klageren følgende:

"Ad.: Sagens formalitet.

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det Ankenævnets opfattelse herom,

at det følger af Deres rådgivers korrespondance med skatteadministrationen, at han ikke kan have været i tvivl om, at der efter hans besvarelse af "agterskrivelse" nr. 1 (af 18. april 1997) har pågået en fortsat sagsbehandling, der udspringer af agter 1, hvoraf følger, at denne ikke er tilbagekaldt,

det af Skatteministeriets cirkulære nr. 71 af 12. april 1996 om skattemyndighedernes skatteansættelsespligter efter skattestyrelsesloven, i pkt. 4.1 bl.a. fremgår: "Skattemyndighederne kan derfor efter fristens udløb foretage sådanne ændringer af skatteansættelsen, som ligger inden for rammerne af den rettidigt varslede forhøjelse.",

det på baggrund heraf er Nævnets opfattelse, at eftersom agter 1 er fremsendt rettidig, så konstituerer anvendelsen af en agter 2, fremsendt efter fristen i Skattestyrelseslovens § 35, stk. l, ikke ugyldighed, når den ikke udvider beskatningen i forhold til agter 1, men udelukkende ændrer på begrundelsen herfor, med angivelse af årsagen hertil (nye oplysninger i Deres advokats svarskrivelse af 1. maj), og

de givne begrundelser er behørige, hvorfor Nævnet må afvise Deres advokats anbringender om manglende samtidig begrundelse, skinbegrundelse og urigtig begrundelse.

Det skal for god ordens skyld lægges til, at Nævnet er enig i, at begrundelsesspørgsmålet alene skal bedømmes efter forvaltningslovens bestemmelser, efter skattestyrelsesloven i sin affattelse ved lov nr. 824 af 19/12 1989 ikke mere indeholder særbestemmelser om begrundelse af afgørelser.

Det følger heraf, at Deres repræsentants henvisninger til bogen FORVALTNINGSRET SAGSBEHANDLING af Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, 3. rev. udg., side 208, er uden relevans, allerede fordi bogen er udgivet før ændringen af skattestyrelsesloven."

Advokaten anførte i sin klage til Landsskatteretten bl.a. følgende:

"Ved agterskrivelse af 18. april 1997 foreslog Skatteadministrationen ansættelsen ændret fra kr. 408.136,00 til kr. 948.136,00, idet der som begrundelse blev angivet, at et af selskabet B ApS, ydet lån skulle betragtes som maskeret udlodning til skatteyderen, hvilket var klart uigennemførligt, allerede fordi skatteyderen ikke var anpartshaver i det omtalte selskab.

Ved skrivelse af 1. maj 1997 afviste undertegnede på skatteyderens vegne den varslede forhøjelse.

Den 14. juli 1997 fremsendte Skatteadministrationen ny agterskrivelse, idet begrundelsen for ændringen nu ikke længere var, at et beløb stort kr. 540.000,00 skulle anses som maskeret udlodning, men nu blev begrundet med, at et af B ApS til Mrs. C ydet lån skal betragtes som en af selskabet til skatteyderen ydet gave.

Det gøres for Landsskatteretten gældende,

at agterskrivelsen af 18. april 1997 er tilbagekaldt ved fremsendelse af agterskrivelsen af 14. juli 1997,

at agterskrivelsen af 18. april 1997 i øvrigt er uden betydning, da den i agterskrivelsen af 18. april 1997 varslede forhøjelse ikke var foretaget senest den 1. august 1997, jf. Skattestyrelsesloven § 35, stk. l,

at den i agterskrivelse af 18. april 1997 urigtige begrundelse må sidestilles med manglende begrundelse. Der henvises særligt til "Forvaltningsret - Sagsbehandling" af Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, 4. udgave, side 246-247 og side 257-259, Hans Gammeltoft Hansen m.fl. "Forvaltningsret", l. udgave side 373 f, TfS 1996.779,

at agterskrivelsen af 14. juli 1997 er fremkommet for sent, jf. Skattestyrelsesloven § 35, stk. l."

Landsskatteretten bemærkede, at skattestyrelseslovens § 35, stk. l, bestemte, at der senest den 30. april i det 4. år efter indkomstårets udløb skulle afsendes varsel om forhøjelse af en skatteansættelse, jf. § 3, stk. 4, l. pkt.

§ 3, stk. 4, l. pkt. var sålydende:

"Agter den kommunale skattemyndighed at foretage en skatteansættelse på et andet grundlag end det, der er selvangivet, herunder tilfælde, hvor behørig selvangivelse ikke foreligger, eller agter den kommunale skattemyndighed at ændre en skatteansættelse, skal den skattepligtige underrettes skriftligt derom."

Denne betingelse var opfyldt ved agterskrivelsen af 18. april 1997.

Såfremt skatteyderen reagerede på agterskrivelsen, måtte skattemyndigheden besvare henvendelsen og eventuelt tilkendegive et nyt standpunkt. Standpunktet og agterskrivelsen kunne fastholdes. Der kunne indtages et nyt standpunkt om forhøjelse eller forhøjelsen kunne opgives.

Skattestyrelseslovens § 35, stk. l, 2. pkt., stillede yderligere det krav, at den varslede forhøjelse skulle være foretaget senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette var sket ved skatteadministrationens kendelse af 23. juli 1997.

Landsskatteretten bemærkede videre, at den forhøjelse, som skattemyndighederne foretog, i det væsentlige skulle være begrundet i de faktiske oplysninger, som gav skattemyndighederne anledning til at afsende agterskrivelsen, jf. udtrykket "den varslede forhøjelse" i § 35, stk. l, 2. pkt. En sådan overensstemmelse med hensyn til de faktiske oplysninger forelå i den aktuelle situation.

Det forhold, at skatteadministrationen over for klageren i sin skrivelse af 14. juli 1997 betegnet som "agterskrivelse" erkendte, at den i agterskrivelsen af 18. april 1997 foretagne retlige subsumtion ikke var korrekt, medførte efter Landsskatterettens opfattelse ikke, at der ikke var den fornødne og tilstrækkelige identitet mellem det sagsfaktum på baggrund af hvilket, skatteadministrationen i agterskrivelsen af 18. april 1997 og i kendelsen af 23. juli 1997 havde vurderet de skattemæssige konsekvenser. Det var i denne forbindelse ikke afgørende, at beskatningen i agterskrivelsen af 18. april 1997 var påtænkt foretaget som kapitalindkomst (maskeret udlodning) og i kendelsen af 14. juli 1997 var foretaget som personlig indkomst (gave).

Landsskatteretten bemærkede herved videre, at den af agterskrivelsen af 18. april 1997 ubestridt urigtige begrundelse, ikke kunne sidestilles med manglende begrundelse, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Retten fandt således, at skatteadministrationens ansættelse af 23. juli 1997 var foretaget i overensstemmelse med skattestyrelseslovens § 35, stk. l, og at reglerne om begrundelsespligt i forvaltningslovens §§ 22 og 24 ikke medførte, at ansættelsen var ugyldigt foretaget.

Versioner

1. 2000-06-08