Kursgevinst
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1999/11122@2000-06-08/da
Indhold
fordring
Reference:
LL § 16 A
SEL § 13, stk. 1, nr. 2
LV 1998 S.F.1.2.3.3
A ApS klagede over, at de stedlige skattemyndigheder for skatteåret 1995/96 havde forhøjet den skattepligtige indkomst med yderligere gevinst på fordring med 437.806 kr.
Det fremgik af sagens oplysninger, at A ApS (herefter benævnt selskabet) var moderselskab for B A/S (tidligere A/S C). Selskabets egen aktivitet bestod hovedsageligt i at eje og udleje fast ejendom. Hovedanpartshaver i selskabet var D.
Selskabet havde den 2. maj 1993 erhvervet hele den nominelle kapital på 300.000 kr. i A/S C. Ved et samtidigt oprettet dokument havde D erhvervet et tilgodehavende i A/S C på nom. 1.309.733 kr. for 97.750 kr. fra den tidligere aktionær i A/S C.
I juni 1993 blev der afdraget 35.556 kr. på fordringen, og fordringen var den 16. februar 1994 blevet overdraget fra D til Selskabet for 500.000 kr.
Der var ikke aftalt rente- og afdragsvilkår på fordringen, og der var ikke blevet oprettet noget lånedokument.
A/S C fik den 9. juni 1994 tilført ny kapital ved nytegning af aktier og efterfølgende kapitalnedsættelse, hvorefter selskabet havde en regnskabsmæssig egenkapital på 1.161.206 kr.
Pr. 1. juli 1994 overtog A/S C (nyt B A/S) aktiviteten i E A/S (tidligere B A/S), hvorefter E A/S blev likvideret.
A/S C (nu B A/S) indfriede i september 1994 gælden til moderselskabet, og Selskabet konstaterede derved en kursgevinst på 774.177 kr. beregnet i forhold til den bogførte anskaffelsessum på 500.000 kr. Kursgevinsten var medtaget i selvangivelsen for skatteåret 1995/96 for Selskabet.
De stedlige skattemyndigheder havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst i skatteåret 1995/96 med 437.806 kr.
Som begrundelse herfor havde skattemyndigheden henvist til, at selskabet havde opnået en yderligere kursgevinst på fordringen stor 437.806 kr., idet Landsskatteretten ved kendelse af 5. november 1998 havde fundet, at kursværdien på anskaffelsestidspunktet var 62.194 kr. i modsætning til anskaffelsessummen på 500.000 kr., der var lagt til grund ved selvangivelsen. Denne kursgevinst var skattepligtig i henhold til dagældende kursgevinstlov § 2.
Selskabets repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt principal påstand om, at selskabets indkomst skulle nedsættes med 1.211.983 kr., fra 5.716.776 kr. til 4.504.793 kr. Denne nedsættelse fremkom således:
Nedsættelse af beskattet indkomst,jf. årsregnskab 1/7-93 til 30/6-94 774.177 kr.
Yderligere skattepligtig kursgevinst 437.806 kr.
Repræsentanten havde nedlagt påstand om, at beskatningen af 437.806 kr. respektive 774.177 kr., ikke kunne gennemføres i skatteåret 1995/96, da beskatning var foretaget forud for det år, hvor selskabet havde erhvervet ret til beløbet. Ifølge repræsentanten fandt den beskatningsudløsende beslutning først sted på generalforsamlingen den 17. november 1994, dvs. i indkomståret 1995 jf. kursgevinstloven § 8, stk. 1, 1. pkt. om realisationsprincippet. Indkomståret 1995 omfattede perioden fra 1. juli 1994 til 30. juni 1995.
Til støtte for den principale påstand havde repræsentanten bl.a. gjort gældende, at selskabets gevinst ved det helejede datterselskabs indfrielse af gæld til moderselskabet til kurs pari var omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorfor gevinsten var udtryk for et skattefrit udbytte. Som følge deraf skulle den selvangivne indkomst nedsættes med 774.177 kr. og forhøjelsen på 437.806 kr. skulle bortfalde. Repræsentanten havde endvidere henvist til kursgevinstloven med kommentar af Børjesson, hvor praksis TfS 1997.289 Ø samt TfS 1997.858 V (nu stadfæstet af Højesteret ved TfS 1999.346 H) var ledsaget af en bemærkning om, at såfremt fordringshaver var et selskab, burde afdrag i sådanne tilfælde være skattefri jf. selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2. Han havde videre henvist til Juridisk Ugebrev, uge 28, 1998, hvor Tommy V. Christiansen til TfS 1997.289 Ø samt til TfS 1997.858 V havde anført, at såfremt kreditor var et moderselskab, syntes det at være en logisk konsekvens af nævnte praksis vedrørende udlodningsbeskatning af kreditors kursgevinster, at moderselskabets "gevinster" måtte anses som skattefrit datterselskabsudbytte, og ikke skattepligtige kursgevinster omfattet af kursgevinstloven § 3.
Repræsentanten havde endvidere anført, at det i Landsskatterettens kendelse af 5. november 1998 var lagt til grund, at gevinst til fordel for en fysisk person som følge af et skyldnerselskabs afdrag på dets gæld til dets hovedaktionær var omfattet af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, og som sådan beskattet som aktieindkomst. Det var modsætningsvis ikke fundet relevant at anvende kursgevinstlovens bestemmelser, idet der i så fald ville have været tale om skattefrihed, jf. lovens § 2, som alene vedrørte juridiske personer. I nærværende sag var den begunstigede som følge af afdrag på en fordring ikke en fysisk person, men derimod en juridisk person, som var omfattet af skattepligt, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, idet indkomsten efter samme lovs § 8 skulle opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Ifølge repræsentanten fulgte det deraf, at ligningslovens § 16 A også fandt anvendelse for juridiske personer, og dette gjaldt uafhængigt af den skattepligtiges status. Når ligningslovens § 16 A fandt anvendelse, ville der for et moderselskab i den konkrete situation være tale om et udbyttebeløb, som var omfattet af skattefrihed i medfør at selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2.
Til støtte for den subsidiære påstand havde repræsentanten gjort gældende, at skatteadministrationen ikke kunne gennemføre beskatningen af 437.806 kr., idet den var foretaget forud for det år, hvor selskabet havde erhvervet ret hertil, jf. generalforsamlingsbeslutningen den 17. november 1994, dvs. i indkomståret 1995. Beslutningen om indfrielse og dermed realisation af den omhandlede gevinst var blevet truffet på denne generalforsamling ved godkendelse af de fremlagte udkast til årsregnskaber. Uanset om gevinsten var kvalificeret som maskeret udbytte jf. ligningslovens § 16 A eller som kursgevinst jf. kursgevinstloven §§ 2 og 8, udløstes den skattemæssige virkning ved retserhvervelse og realisation af den økonomiske fordel i indkomståret 1995. Han havde videre henvist til, at vedrørende beløbet stort 774.177 kr., da var det oprindeligt en fejl, at beløbet var blevet selvangivet i skatteåret 1995/96. Med henvisning til det ovenfor anførte, havde repræsentanten anført, at såfremt beløbet på i alt 1.211.983 kr. skulle beskattes, da kunne det tidligst ske i skatteåret 1996/97.
Landsskatteretten udtalte, at man under hensyn til omstændighederne omkring selskabets erhvervelse af fordringen og det helejede datterselskabs efterfølgende indfrielse heraf, hvorved moderselskabet A ApS opnåede en gevinst, fandt, at den indvundne gevinst var en udlodning af udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A og dermed skattefrit efter bestemmelsen i selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2, og ikke skattepligtig efter bestemmelserne i den dagældende kursgevinstlov.
Der var herved henset til praksis vedrørende udlodningsbeskatning, særligt Højesterets dom af 22. marts 1999 (TfS 1999.346 H), - hvorved blev stadfæstet, at såfremt en udbetaling til en aktionær fra et selskab i retlig henseende måtte anses som udbytte af aktier, var udbetalingen ikke omfattet af kursgevinstloven, men af ligningslovens § 16 A.
Den påklagede ansættelse blev derfor nedsat med i alt 1.211.983 kr.