Landbrugsejendom
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1999/11142@2000-06-08/da
Indhold
delsalg
genanbringelse
Reference:
EBL § 6 C, jf. § 6 A, stk. 1, litra a og c.
A klagede for indkomståret 1995 bl.a. over, at skatteankenævnet havde anset ham for skattepligtig af fortjeneste ved delsalg af ejendom.
Det fremgik af sagen, at klageren havde erhvervet en ejendom den 1. februar 1995. Den 15. februar 1995 havde han solgt bygningerne og 68.562 m² af jordtilliggendet, mens han havde beholdt restarealet på 390.987 m². Ved delsalget havde klageren opnået en fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler på 157.918 kr.
Klageren havde ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst for indkomståret 1995 genanbragt fortjenesten i anskaffelsessummen for den ikke solgte del af ejendommen, hvilket den kommunale skattemyndighed havde nægtet at godkende ved kendelse af 17. marts 1997. Under henvisning til Landsskatterettens kendelse af 15. juni 1998 (TfS 1998.699) havde skatteankenævnet den 21. december 1998 stadfæstet afgørelsen med den begrundelse, at avancen ved bortsalg af bygningsparcellen på en nyerhvervet ejendom ikke kunne genanbringes i anskaffelsessummen for restejendommen.
Skatteankenævnet havde endvidere nægtet at efterkomme klagerens anmodning om, at avancen i stedet skulle genanbringes i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C i ombygningsudgifter der var afholdt i 1996 på klagerens anden landbrugsejendom. Skatteankenævnet havde begrundet afslaget med, at bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, litra c, ikke var opfyldt, idet anmodningen om genanbringelse senest skulle have være indgivet sammen med rettidig indsendelse af selvangivelse for indkomståret 1996.
Klagerens repræsentant havde nedlagt påstand om, at den ved delsalget opnåede avance blev godkendt genanbragt i anskaffelsessummen for ombygningen af den anden landbrugsejendom, der var afholdt i 1996 med i alt 154.627 kr.
Repræsentanten havde til støtte for påstanden henvist til en ikke offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten af 21. oktober 1998 (j.nr. 671-1803-0513), der vedrørte genanbringelse af branderstatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B. Landsskatteretten havde udtalt, at der inden udløbet af indkomståret efter skadeåret var afholdt genopførelsesudgifter, der havde oversteget ejendomsavancen. Endvidere var det rettens opfattelse, at ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B ikke indeholdt nogen selvstændig fristregel, bortset fra fristen for genopførelse, idet henvisningen i § 6 B til reglerne i § 6 A alene var en henvisning til de materielle betingelser i § 6 A. Der fandtes derfor ikke at være tilstrækkeligt klare holdepunkter i loven, dennes forarbejder eller cirkulæret for at antage, at tidsfristen i § 6 A, stk. 1, litra c, også fandt anvendelse i tilfælde omfattet af § 6 B.
Det var med støtte i den anførte kendelse gjort gældende, at genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C på samme måde som genanbringelse efter § 6 B kunne ske uanset manglende overholdelse af fristen for anmodning om genanbringelse i § 6 A, stk. 1, litra c, idet der heller ikke i § 6 C var henvist direkte til denne regel.
Repræsentanten havde endvidere anført, at der på tidspunktet for aflevering af selvangivelsen for 1996 (1/7 1997) ikke havde været grund til at anmode om genanbringelse i de foretagne investeringer i dette indkomstår, da klageren måtte formode, at genanbringelse var foretaget i anskaffelsessummen for restejendommen, så længe der ikke forelå en afgørelse, der klart nægtede dette.
Landsskatterettens bemærkede, at det måtte lægges til grund, at klageren havde afholdt ombygningsudgifter på ejendommen i indkomståret 1996, som var det indkomstår, der fulgte efter det indkomstår, hvor avancen ved delsalget af den anden ejendommen var indvundet. Den tidsmæssige betingelse for genanbringelse af avancen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C, jf. § 6 A, stk. 1, litra a, var dermed opfyldt.
Med hensyn til den formelle fristregel i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, litra c, var det rettens opfattelse, jf. den af klagerens repræsentant påberåbte kendelse, at der ikke var tilstrækkeligt klare holdepunkter i loven, dennes forarbejder eller cirkulæret for at antage, at tidsfristen i § 6 A, stk. 1, litra c, også fandt anvendelse i tilfælde omfattet af § 6 C.
Klageren kunne herefter i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C nedsætte anskaffelsessummen for ombygningen i 1996 med avance opnået ved delsalg af den anden ejendom i indkomståret 1995.