Personalearrangement
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1999/11144@2000-06-08/da
Indhold
fradrag for ikke-ansatte (ægtefæller m.v. samt forretningsforbindelser)
Reference:
SL § 6a
LL § 8, stk. 4
LV 1998 E.B.3.1 og E.B.3.7.1
A klagede for indkomstårene 1995 og 1996 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt fradrag for ikke-ansattes andel af udgifter ved personalearrangementer, hhv. 4.406 kr. og 2.968 kr.
Det var oplyst, at klageren siden 1983 havde drevet kursusvirksomhed, der 2 måneder om året udbød eksamensrepetition til merkonomstuderende. Der undervistes i 11-12 forskellige merkonomfag. Undervisningen varetoges af et fast team af lærere, hvoraf de fleste havde været tilknyttet virksomheden gennem en årrække. Lærerne blev aflønnet på honorarbasis.
Virksomhedens omsætning og resultat for 1995 udgjorde henholdsvis 124.395 kr. og ÷5.491 kr., og for 1996 henholdsvis 128.295 kr. og 1.362 kr.
Det var videre oplyst, at klagerens virksomhed hvert år, efter sæsonens afslutning, afholdt et arrangement for de ansatte lærere. Klageren havde forklaret, at der i august 1995 blev afholdt en firmaskovtur, hvori deltog 8 ansatte med ægtefæller/partnere samt en tidligere ansat og dennes ægtefælle, i alt 18 personer. I august 1996 afholdt klagerens virksomhed ligeledes at arrangement for de ansatte. Klageren havde forklaret, at der heri deltog 6 ansatte med ægtefæller/partnere samt 2 børn af ansatte, i alt 14 personer. Klageren havde forklaret, at den ved personalearrangementet i 1995 deltagende tidligere ansatte og dennes ledsager var inviteret, fordi klageren af forretningsmæssige årsager ønskede at bevare kontakten hertil. De ved personalearrangementet i 1996 deltagende børn var med, da der ikke havde været muligheder for pasning heraf.
Udgifterne til det i 1995 afholdte personalearrangement androg (eksklusiv drikkepenge) i alt 7.949 kr., og var af klageren ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1995 selvangivet til fradrag som personaleudgifter. Udgifterne til det i 1996 afholdte arrangement androg (eksklusiv drikkepenge) i alt 5.374 kr., og var af klageren ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1996 ligeledes selvangivet til fradrag som personaleudgifter.
De stedlige myndigheder havde ved den påklagede afgørelse nedsat de af klageren for 1995 og 1996 selvangivne personaleudgifter med en til de ikke-ansatte svarende andel af udgifterne ved de afholdte personalearrangementer. De for 1995 selvangivne udgifter til firmaskovtur var således nedsat med 10/18 eller 4.406 kr., mens de for indkomståret 1996 selvangivne udgifter til personalefest, efter reduktion for udgifter til gave, 180 kr., var nedsat med 8/14 eller 2.968 kr.
De stedlige myndigheder havde til støtte for afgørelsen henvist til, at de ikke-ansattes deltagelse i firmaarrangementerne ikke kunne anses for at have en direkte tilknytning til virksomhedens indkomsterhvervelse, hvorfor udgifterne forbundet hermed ikke kunne anses for fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6 a. Myndighederne havde endvidere henvist til Landsskatterettens kendelse refereret i LSRM 1982.105, hvor udgifter til en rejse til Italien for hovedaktionærens ægtefælle samt ansattes ægtefæller ikke blev anset for fradragsberettigede driftsudgifter. Myndighederne havde samtidigt bemærket, at den i TfS 1988.618 refererede afgørelse, hvor fradrag for ægtefællers andel af en banks udgifter ved repræsentantskabsmøde blev godkendt ikke fandtes sammenlignelig med den foreliggende sag.
Klageren havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der skete ansættelse i overensstemmelse med det selvangivne.
Til støtte herfor havde klageren gjort gældende, at også de ikke-ansattes andel af udgifterne ved personalearrangementer var fradragsberettigede driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6 a. Klageren havde herved henvist til, at ledsagerne indirekte havde en andel i at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden. Klageren havde endvidere henvist til, at udgifter til ledsageres deltagelse ved firmaarrangementer i praksis anerkendtes som fradragsberettigede driftsomkostninger, og at han ikke havde kendskab til en eneste virksomhed, der udskilte ledsageres andel af udgifterne ved personalearrangementer. Klageren havde herved samtidig bemærket, at man måtte formode, at det var kommet frem på et tidligere tidspunkt, hvis det forholdt sig således, at der ikke var hjemmel i lovgivningen for fradrag for ledsageres andel af udgifterne ved personalearrangementer. Klageren havde endelig henvist til, at sagen måtte anses for sammenlignelig med den i TfS 1988.618 refererede afgørelse og havde herved bemærket, at der i nævnte afgørelse var en løsere forbindelse mellem virksomhed og ansatte end i den foreliggende sag.
Landsskatteretten bemærkede, at de deltagende ægtefæller/partnere samt børn af de ansatte skulle henregnes som ledsagere, mens den ved personalearrangementet i 1995 deltagende tidligere ansatte og ægtefælle efter omstændighederne kunne henregnes som forretningsforbindelser. I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kunne udgifter, som i årets løb var anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skulle således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette krævede, dels at udgiftsafholdelsen lå inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kunne karakteriseres som en privatudgift, som var indkomstopgørelsen uvedkommende. Udgifter til personalearrangementer var normalt fuldt fradragsberettigede som driftsudgifter efter statsskattelovens § 6 a. Det gjaldt bl.a. udgifter til personalefester og personaleskovture. Retten bemærkede herved samtidigt, at det fremgik af forarbejderne til ligningslovens § 8, stk. 4, jf. tillige pkt. 11.2.4. i cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993, at i det omfang der havde deltaget forretningsforbindelser i personalearrangementer, ville en forholdsmæssig del af udgiften være at henføre til repræsentationsudgifter.
Landsskatteretten fandt, at ledsageres deltagelse ved personalearrangementer som de omhandlede var en naturlig del af sådanne arrangementer, og at virksomhedens afholdelse af de hermed forbundne udgifter lå inden for rammerne af sædvanlig personalepleje. Retten fandt derfor, at den til ledsagerne svarende andel af udgifterne ved de pågældende personalearrangementer var fradragsberettiget som personaleudgifter. De ikke godkendte udgifter ved det i 1995 afholdte personalearrangement blev godkendt fratrukket som personaleudgifter med 8/10 af 4.406 kr. eller 3.525 kr. De ikke godkendte udgifter ved det i 1996 afholdte personalearrangement blev godkendt som personaleudgifter med hele beløbet eller 2.968 kr.
Den resterende andel af de ikke godkendte udgifter ved personalearrangementet i 1995, 2/10 eller 881 kr., svarende til den tidligere ansatte og ægtefælles andel af udgifterne, blev godkendt fratrukket som repræsentationsudgifter med 25 % eller 220 kr.