Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1999/11157@2000-08-16/da

Indhold

1. Indledning

Kursgevinst ved indfrielse af gældsbrev ved likvidation

- maskeret udlodning

Reference:

KGL § 7 (dagældende)

A klagede for indkomståret 1997 over, at skatteankenævnet havde anset kursgevinst ved selskabs indfrielse af gældsbrev ved likvidation for maskeret udlodning.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren den 1. oktober 1993 overdrog sin tandlægepraksis til Tandlægerne B og C ApS (herefter benævnt selskabet), da praksisen ikke kunne sælges til tredjemand på dette tidspunkt. Årsagen til salget var at minimere goodwillbeskatningen. Klageren var eneanpartshaver i selskabet. Det var herefter meningen, at selskabet skulle videresælge tandlægepraksisen, så snart der kunne findes en køber, hvilket klageren forventede ville ske inden for de følgende 3-4 år. Ved overdragelsen blev der den 30. november 1993 udstedt et gældsbrev på 2.250.000 kr., som blev nedskrevet til kurs 80. Det fremgik af gældsbrevet, at det var forrentet med 8 % p.a. fra den 1. oktober 1993 og blev afdraget hver den 1. januar og 1. juli med 125.000 kr. Mindsterenten var på udstedelsestidspunktet 6 %.

I 1996 solgte selskabet tandlægepraksisen, hvorefter selskabet blev likvideret den 31. januar 1997. Klageren fik i forbindelse med likvidationen udbetalt restgælden på gældsbrevet 1.500.000 kr. til pari. Der fremgik af selskabets endelige likvidationsregnskab, at aktiverne pr. 31 december 1996 udgjorde i alt 1.919.730 kr., deraf obligationer 1.120.996 kr., tilgodehavender 155.401 kr. og likvide beholdninger 643.333 kr.. Det fremgik endvidere af likvidationsregnskabet, at eneste kreditor i selskabet ud over klageren pr. 31. december 1996 var skyldig revision på 30.000 kr.

Skatteankenævnet havde ved den påklagede afgørelse fundet, at kursen på gældsbrevet ved selskabets indfrielse skulle ansættes til 93, og at klagerens kursgevinst ved indfrielsen skulle anses for maskeret udlodning.

Man havde herved bl.a. henset til, at såfremt et i forbindelse med stiftelse af et hovedaktionærselskab udstedt gældsbrev blev afdraget ekstraordinært, ansås afdraget at indeholde maskeret udlodning jf. Ligningsvejledningen 1997, afsnit S.F.1.2.3.5. og LSRM 1980.186. Størrelsen af udlodningen skulle opgøres på grundlag af den kurs, som gældsbrevet havde på tidspunktet for erlæggelsen af det ekstraordinære afdrag. Restgælden på gældsbrevet udgjorde ved indfrielsen 1.500.000 kr. svarende til en restløbetid på 6 år.

Indfrielsen af gældsbrevet stod ikke i forbindelse med overdragelse af formuegoder. Ifølge TSS-meddelelse 1997.304 af 25. marts 1997 kunne private pantebreve og gældsbreve, som ikke stod i forbindelse med overdragelse af formuegoder ansættes til kursværdi ved opgørelsen af den skatte- og afgiftspligtige værdi, jf. punkt 19 i Skattedepartementets cirkulære af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m.

Henset til at gældsbrevet var usikret, at gældsbrevet ved indfrielsen havde en restgæld på 1.500.000 kr. og en restløbetid på 6 år, at gældsbrevet var forrentet med 8 % p.a., at gældsbrevet tilhørte et anpartsselskab, som var 100 % ejet af klageren, og at "anden gæld" med en rente på 8 % p.a. og en løbetid på 6 år ifølge kurstabel fra Told- og Skattestyrelsen 1. kvartal 1997 skulle fastsættes til en kurs på 93, blev klagerens kursgevinst ved indfrielsen af gældsbrevet til kurs pari anset for maskeret udlodning.

Klagerens repræsentant havde overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den påklagede ansættelse blev nedsat til det selvangivne.

Til støtte herfor var det bl.a. anført, at gældsbrevet blev indfriet, fordi debitor, selskabet, trådte i likvidation, efter at aktiviteten i selskabet var afhændet. Gældsbrevet kunne herefter ikke fortsætte på de normale afdragsvilkår, idet debitor forsvandt. Herved blev gældsbrevet til en normal anfordringsgæld, hvilket beløb var anmeldt i likvidationsboet og udbetalt i forbindelse med selskabets betaling af kreditorerne. Den samme procedure ville være blevet fulgt, hvis gældsbrevet var ejet af en tredjemand, og klageren havde således ikke anvendt sin eneanpartshaverstatus til at opnå en bedre indfrielsespris, end hvad der tilkom enhver kreditor. Der var derfor ikke tale om indfrielse af et gældsbrev før tiden, hvorfor de af skatteankenævnet anførte kendelser og henvisninger ikke var aktuelle i den foreliggende sag.

Ved selskabets stiftelse blev gældsbrevet nedskrevet til kurs 80. Da selskabet i 1996 frasolgte tandlægepraksisen, forsvandt den usikkerhed som lå bag gældsbrevets kursfastsættelse, da selskabet nu havde likvide midler til at indfri gældsbrevet, og kursen på gældsbrevet efter salget af praksisen måtte herefter anses at være pari. Det fremgik således af selskabets likvidationsbalance, at der var fuld dækning for gældsbrevets restgæld. Skatteankenævnets beregning var baseret på et usikkert pantebrevsforhold, dette gjaldt ikke i nærværende situation.

På tidspunktet for likvidators udlodning var mindsterenten 4 % p.a., og kursen på et gældsbrev, som forrentedes med 8 % p.a., og som havde fuld sikkerhed i kontanter, kunne ikke være under 100. Hvis der havde været tale om et gældsbrev til tredjemand, måtte det forventes, at gældsbrevet kun kunne indfries til en overkurs. Det var således ikke i takt med virkeligheden, når skatteankenævnet hævdede, at kursen var under 100.

Den anførte tabel til kursfastsættelse vedrørte pantebreve, som havde et kursmæssigt usikkerhedsmoment. Denne tabel kunne ikke anvendes overfor dette gældsbrev, som skulle bedømmes efter de faktiske forhold.

Landsskatteretten udtalte:

Retten fandt, at klagerens kapitalgevinst ved indfrielse af gældsbrevet til pari ved selskabets likvidation måtte anses for omfattet af den dagældende kursgevinstlovs bestemmelser, da kapitalgevinsten i retlig henseende ikke kunne anses som udbytte af aktier. Der var herved bl.a. henset til grundlaget for klagerens erhvervelse af gældsbrevet, dettes vilkår herunder afdragsprofil og forrentning, at gældsbrevet blev indfriet mere end 3 år efter udstedelsen, ligesom indfrielse af fordringen til pari under de foreliggende omstændigheder ikke udelukkende var et udslag af klagerens aktionærstatus. Da gældsbrevet opfyldte mindsterentekravet på stiftelsestidspunktet var kursgevinsten herefter skattefri, jf. dagældende kursgevinstlov § 7.

Versioner

1. 2000-08-16