Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1999/11176@2000-08-16/da

Indhold

1. Indledning

Blandet benyttet ejendom

- ingen vurderingsfordeling

- fradrag for udgifter til vedligeholdelse

Reference:

VUL § 33, stk. 5

LL § 15 og § 15.

A klagede for indkomståret 1995 over, at skatteankenævnet ikke havde godkendt fradrag for vedligeholdelse af ejendom.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren var reklametegner og indtil 1996 havde haft egen virksomhed - B, der i 1995 omsatte for 1.122.832 kr. og havde et resultat før renter og afskrivninger på 222.636 kr. Virksomheden blev drevet fra 1. salen i den i sagen omhandlede ejendom, som klageren erhvervede den 1. juni 1987. Ejendommen var et nedlagt landbrug, der var vurderet som et enfamilieshus med et grundareal på 3.251 m². Stuehuset havde et areal på 96 m², udhuset et areal på 32 m², og ejendommens første sal, der i 1995 blev benyttet erhvervsmæssigt, havde et areal på 72 m². Klageren havde den 31. december 1995 afstået ejendommen og virksomheden til sin tidligere samlever.

I klagerens selvangivelse var overskuddet ved ejendommen opgjort således:

Lejeværdi, 2 % af 610.000 kr. 12.200 kr.

÷ erhvervsmæssig andel 25 %. 3.050 kr.

÷ standardfradrag 2.000 kr.

Overskud 7.150 kr.

Skatteankenævnet havde ved den påklagede afgørelse nægtet fradrag for udgifter til vedligeholdelse af ejendommen, jf. ligningslovens § 15 J. Som begrundelse herfor havde nævnet bl.a. anført, at ejendommen var vurderet som en enfamiliesejendom, og da der ikke var foretaget en ejerboligfordeling i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 5, kunne der alene godkendes et standardfradrag i henhold til ligningslovens § 15 J.

Klagerens revisor havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der blev godkendt fradrag for udgifter til udskiftning af vinduer i ejendommens 1. sal, der i 1995 blev benyttet erhvervsmæssigt. Til støtte for sin påstand havde revisoren gjort gældende, at hele udgiften til udskiftning af vinduer, der vedrørte den erhvervsmæssige del af ejendommen, var vedligeholdelse.

Subsidiært havde revisoren nedlagt påstand om, at der blev godkendt fradrag for den del af udgiften til udskiftning af vinduer, der kunne betragtes som vedligeholdelse, under hensyntagen til klagerens ejertid på ca. 10 år.

Til støtte for både den principale og subsidiære påstande havde revisoren vedlagt en meddelelse til ejendommens nuværende ejer af 17. juni 1998 om en ændret ejendomsvurdering for 1996, hvoraf fremgik at der var foretaget en ejerboligfordeling, og at vurderingsrådet endvidere havde tilkendegivet, at samme princip ville have været anvendt forud for den 1. januar 1996, hvis BBR havde været ajourført rettidigt.

Told- og Skattestyrelsen havde over for Landsskatteretten indstillet ansættelsen stadfæstet. Der var herved henvist til, at det var en forudsætning for anvendelsen af ligningslovens § 15, B, stk. 5, at der var foretaget en vurderingsfordeling for det pågældende indkomstår efter vurderingslovens § 33, stk. 5. Den omstændighed, at ejendomskontoret ved en skrivelse af 17. juni 1998 tilkendegav, at "samme princip ville have været anvendt forud for 1. januar 1996, hvis ..." kunne ikke medføre et andet resultat.

Landsskatteretten bemærkede:

Det lagdes til grund, at ejendommen i indkomståret 1995 var vurderet som et enfamilieshus, og at der ikke forelå en ejerboligfordeling i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 5. Ligningslovens § 15 K, stk. 2, jf. § 15 B, stk. 5, fandt derfor ikke anvendelse i indkomståret 1995.

Retten bemærkede videre, at ejere af ejendomme, som tjente til bolig for ejeren, og som indeholdt én eller to selvstændige lejligheder, i medfør af bestemmelsen i ligningslovens § 15 J kunne foretage et standardfradrag. Af udgifter vedrørende de nævnte ejendomme kunne herudover alene fradrages renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, jf. ligningslovens § 15 J, stk. 6. Den påklagede ansættelse blev stadfæstet.

Versioner

1. 2000-08-16