Klager over behandling og vurdering af symptomer fra ryggen
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1999/11191@2000-08-31/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt, at kvinden blev behandlet i overensstemmelse med sædvanlig gældende praksis, idet der ikke var tegn på nervepåvirkning, og smerterne var forenelige med smerter i muskulaturen. Lægen ordinerede relevant smertestillende behandling samt øvelser, hvilket blev intensiveret, da smerterne blev værre. Nævnet lagde vægt på, at da der opstod sikre tegn til nervepåvirkning, kontaktede lægen neurokirurgisk afdeling, der imidlertid afviste at indlægge under henvisning til graden af nervepåvirkning. Nævnet lagde videre vægt på, at efter at lægen indlagde kvinden på reumatologisk afdeling, gik der 3 uger, før det blev besluttet at operere. Nævnet oplyste, at det er almindelig anerkendt praksis, at der ved rygsmerter uden ledsagende tegn på nervepåvirkning behandles med smertestillende medicin og genoptræning. Hvis der er tegn på nervepåvirkning, men ikke ophævede nervefunktioner, er behandlingen typisk sengeleje i 4 uger, suppleret med smertestillende medicin og behandlinger i ambulant regi. Akut indlæggelse finder sædvanligvis kun sted ved udfaldssymptomer i form af lammelser og/eller manglende kontrol over blære- og tarmfunktion. Operation for diskusprolaps kommer kun på tale som sidste udvej, idet resultatet af operationen ikke altid medfører smertefrihed og /eller generhvervelse af tabte funktioner.