Gelex

Diagnostik af blodprop i hjernen

GældendeVersion 2000-09-05
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1999/11308@2000-09-05/da

Indhold
  1. Indledning

Patientklagenævnet fandt, at lægerne på sygehus 1 havde handlet i overensstemmelse med almindelig faglig standard ved deres undersøgelse og vurdering af kvinden, idet de skøn, de foretog, ikke lå udenfor en rimelig klinisk vurdering. Endvidere fandt nævnet, at tidsforløbet var i overensstemmelse med almindelig faglig praksis, og den ventetid, som hun var udsat for, afspejlede en aktuel ressourcebetinget rimelig prioritering.

Nævnet oplyste, at der undertiden kan opstå tvivl i forbindelse med at skelne blodprop i hjernen fra visse hjernesvulster. En initial stærk formodning om den ene diagnose kan ende med, at den anden diagnose bliver slutresultatet, og dette forløb kan gå begge veje. Vurdering af symptomernes udvikling eller bedring i løbet af 1 - 2 måneder samt en fornyet scanning er den sædvanlige procedure for at opnå afklaring og for i visse tilfælde at undgå biositagning fra hjernen. Ved en hjernesvulst vil symptomerne og scanningsforandringerne ikke aftage, men tiltage, mens der ved en blodprop vil ses bedring af både symptomer og scanningsforandringerne i løbet af de følgende uger til måneder. I tvivlstilfælde er det almindelig praksis at gentage scanning af hjernen efter en tid.

Versioner

  1. 2000-09-05