Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1999/19199@2000-01-21/da

Indhold

1. Indledning

Under denne sag har klageren nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren 5.546.125,83 kr. med tillæg af 25 % moms, kr. 1.386.531,46, samt af rente, Nationalbankens diskonto + 5 %, af kr. 1.939.876,00 fra den 6. juni 1997, af kr. 723.509,00 fra den 3. juli 1997 og af kr. 4.269.272,29 fra den 9. september 1997, alt til betaling sker. Klageren har endvidere nedlagt en subsidiær påstand om betaling af samme beløb med tillæg af moms, men med ændrede renteforfaldstider.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb fastsat efter voldgiftsrettens skøn.

Klageren blev i 1996 af indklagede antaget til at udføre råhusentreprise, omfattende bygningsdel X. Denne bygningsdel er opdelt i en østlig og en vestlig del samt en midtersektion benævnt del Y. Voldgiftssagen vedrører alene klagerens krav på betaling for ekstraarbejder, som efter klageren er nødvendiggjort af uoverensstemmelser mellem aftalegrundlaget og den faktiske udførelse af del Y.

Klagerens krav på 5.546.125,83 kr. fremkommer således :

Ekstrakrav i henhold til replik kr. 5.619.166,00

Reduceret udgift til leje af ekstra totalstation fratrukket kr. 11.742,00

10 % administrationsbidrag heraf fratrukket kr. 1.174,20

Revideret ekstrakrav kr. 5.606.249,80

Reduktion som følge af pristalsregulering af

Oprindelig entreprisesum fratrukket kr. 60.123,97

Endeligt ekstrakrav, ekskl. moms kr. 5.546.125,83

Kravet omfatter bl.a. følgende poster: arbejdsløn (meromkostning) 2.473.790 kr., materialer (meromkostning) 1.037.279 kr. af drift af byggeplads 1.251.274 kr.

Sagen er blevet behandlet ved en af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed nedsat voldgiftsret bestående af civilingeniør Johan Nørgaard, civilingeniør Arne Thye-Petersen og højesteretsdommer Jacques Hermann som formand.

Under den mundtlige forhandling, der fandt sted i dagene 24-26 februar 1999, har parterne gennemført sagen på grundlag af de af dem udfærdigede processkrifter og fremlagte bilag, derfor klagerens vedkommende omfatter bilagene 1-109 og for indklagede bilagene A-U. Der er desuden afgivet forklaring af 6 vidner.

B. Sagens omstændigheder.

Udbygningen af den omtvistede bygning blev udbudt første gang i foråret 1995, men da de endelige licitationsresultater efter indklagedes vurdering var for høje, gennemførtes et nyt, begrænset EU-udbud ultimo 1995.

I udbudsbrev af 15. november 1995 hedder det bl.a. :

" Til de bydende entreprenører ved bunden licitation begrænset udbud (EU)

Entreprise E3

Vedr. : udbygning af bygning X

Udbudsbrev (jf. udbudsbekendtgørelse af 26. september 95)

På vegne af indklagedes Byggedirektorat anmodes De hermed om at afgive tilbud på ovennævnte entreprise.

Udbudsmaterialet fremsendes særskilt fra henholdsvis :

Arkitekterne ..

og

Rådgivende Ingeniører

..

Udbudsmaterialet består af følgende :

1. Nærværende udbudsbrev

2. Eventuelle rettelsesblade, eller rettede og supplerende tegninger, der udsendes inden licitationen

3. Tilbudslister i 3 eksemplarer

4. AB 92 TF, januar 1995.

Tilføjelser og fravigelser (TF) til Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, AB 92. Udarbejdet af indklagedes Byggedirektorat.

5. Særlig Betingelser og Fælles Bestemmelser.

6. Arbejdsbeskrivelser

7. Tegninger som anført i tegningsfortegnelser (inkl. rammetidsplan)

..

Eventuelle forbehold skal anføres på tilbudsblankettens forside og skal vedlægges i 3 eksemplarer.

.."

I AB 92. TF, januar 1995, hedder det bl.a. :

" § 2 stk. 2. Der tilføjes :

Særlige Betingelser (SB), tegninger og beskrivelser gælder hver for sig, således at ydelser skal medregnes i tilbud, selvom de kun er angivet et af stederne.

.."

I " Særlige Betingelser & Fælles Bestemmelser " af 8. november 1995 hedder det bl.a. :

" ..

Entrepriseoversigt

..

E3. RÅHUSENTREPRISEN

3.1. Byggepladsetablering

3.2. Byggepladsdrift

3.3 Pilotering

3.4. Jordarbejdet

3.5 Kloak- og drænarbejdet

3.6 Nedbrydningsarb., murerarbejdet

3.7 Jernbetonarbejdet

3.8 Facadestålkonstruktioner

3.9 Betonelementarbejdet

..

B. ARBEJDSGRUNDLAG

..

8. Tegninger som anført i tegningsfortegnelser. Særlige Betingelser, Fælles Bestemmelser, Arbejdsbeskrivelse og Tegninger gælder hver for sig, således at ydelser skal medregnes i tilbud, selv om de kun er angivet et af stederne.

..

Arbejdsplanlægning

Entreprenøren er pligtig til, senest 4 uger efter bygherrens accept, at medvirke ved udarbejdelsen af de endelige detaljerede arbejdsplaner for byggeriet inden for rammerne af den i udbudsmaterialet indeholdte tidsplan.

..

2.33 3D-trådmodel

Under projekteringen er der udarbejdet en 3D-trådmodel i AutoCAD rel. 12, for definition af de geometriske forhold i del Y. Denne vil kunne stilles til rådighed for de udførende entreprenører til udarbejdelse af arbejdstegninger m.v.

Henvendelse herom skal ske direkte til arkitekterne.

Arkitekterne udfører detailmålsætning af del Y´s forløb i forhold til vægge og balkonkanter for entreprise E3, ..ved byggeriets opstart.

..

6.11 Udarbejdelse af udførelsesdokumenter

Det påhviler entreprenøren på basis af udbudsmaterialet at supplere dette med arbejdstegninger i fornødent omfang.

..

I arbejdsbeskrivelse, E3 Råhusentreprise hedder det bl.a. :

" ..

0. GENERELT

..

0.1.1 Grundlag

Grundlag for arbejdet er tegninger i henhold til tegningslisten, nærværende beskrivelse og tilbudslisten.

..

0.2.1 Alment

Entreprenøren skal levere alle materialer, som er nødvendige for arbejdets udførelse hvor andet ikke udtrykkelig er anført.

..

7.3.2 Overflader

For specielle overflader kræves følgende krav overholdt:

Formtype "Udfald 1" :

Der støbes mod helt glatte, vandfaste krydsfinerforme (nye eller nyrenoverede).

Med nyrenoverede menes forme uden synlige reparationer.

Udfaldskrav : planhed generel +/- 3 mm. Planhedsafvigelse ved samlinger max. +/- 5 mm. Hældning max. 1:100.

Lokal planhedsafvigelse max. + 0,2 til 1 mm. Porer max. 5 mm. Der må ikke forefindes væsentlige ansamlinger af porer, prophuller, sømhuller, spor, toppe eller revner i den færdige betonoverflade.

I forbindelse med arbejdets opstart vil nedenstående geometri forhold blive tilpasset det aktuelle materiel.

Formclamps placeres i angivne mønster under anvendelse af "snyde"-clamps (som ikke udøver sin funktion).

Formclampshuller efterlades åbne med skarpe kanter og lukket bund. Formclamps placeres i mønster som gentager sig på de enkelte formfelter og svarende til 6stk. pr. hel form, og skal altid på forhånd godkendes af tilsynet. Forskallingstegninger fremsendes forinden arbejdets udførelse til godkendelse.

Formfeltinddelinger udføres efter følgende anvisninger :

.."

I Almindelig Fagbeskrivelse for udførelse af betonkonstruktioner, AFB90, hedder det bl.a. :

" ..

1.2. PROJEKTGENNEMGANG

Inden projektgennemgangen skal entreprenøren kritisk gennemgå det udleverede projektmateriale. Tegningsmaterialet er ikke detaljeret som arbejdstegninger, men redegør entydigt for betonkonstruktionens geometri og armering.

2.3.3 FORMARBEJDE

2.3.3.1 ALMENT

Entreprenøren udarbejder fornødne stilladsformtegninger m.v., og på forlangende skal disse tegninger med tilhørende beregninger afleveres til tilsynets gennemsyn.

.."

I udbudsmaterialet indgik et meget stort antal konstruktionstegninger (ca. 150), hvoraf under sagen er fremlagt bilagene 6-6.17 samt et stort antal arkitekttegninger (ca. 110), hvoraf under sagen er fremlagt bilagene 7 og 7.1-7.15. Særlig for så vidt angår konstruktionstegningerne er fremdrager bilag 6.12 (bygningsdel Y, konstruktioner, vægopstalter), der er forsynet med følgende note : "Alle vægge er krumme. Vedr. geometri se arkitekttegninger."

Den 15. december 1995 afgav klageren tilbud på entreprisen. Tilbudet lød på 102.915.000 kr. ekskl. moms. Af den vedlagte tilbudsliste fremgår bl.a. følgende : D7 Jernbetonarbejdet, Del Y, 46.919.000 kr. samt delarbejdet heraf D7.14, Vægge mod del Y øst, inkl. væg 61, fast pris, 1.043.300 kr. og delarbejdet D7.15, Vægge mod del Y vest, inkl. væg 51, fast pris, 852.800 kr.

Aftale mellem parterne om råhusentreprise E3 blev indgået den 8. februar 1996. I et entreprisenotat af samme dato, der slutter sig til entrepriseaftalen, hedder det bl.a. :

"Supplerende bestemmelser :

Udbudsmaterialet skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold. Udbydes byggearbejdet på grundlag af bygherrens hovedprojekt, må udbudsmaterialet indeholde en fuldstændig beskrivelse af de ydelser, der skal gives tilbud på. Som vejledning for projektmateriale til et fuldstændigt arbejdsgrundlag henvises til bilag 2. Intentionerne i dette bilag efterleves."

Der er enighed mellem parterne om, at det nævnte bilag 2 er det til Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 174 af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. knyttede bilag 2. Det hedder i punkt 4 i bilaget bl.a. :

"4. Fundamentsplaner, planer af alle etager samt snit og facader i mål mindst 1:100, fuldstændig målsatte og med fast inventar indtegnet."

I en telefax af 29.april 1996 fra arkitektfirmaet til klageren hedder det bl.a. :

"Evt. bemærkninger : Ang. Entreprisen.

Vedr. bygningsdel Y, detaljering/målsætning af det kurvede forløb arbejder vi på flg.: (klar denne uge)"

I en skrivelse af 24. september 1996 fra klageren til arkitektfirmaet hedder det bl.a. :

"Vedr.: Afsætning af bygningsdel Y.

Med henvisning til fax d. 29/4-96 foreslås følgende :

Selve definitionen på cirklerne bedes oplyst, eventuelt for hvert niveau, hvis de ikke følger samme forskydning i top og bund, se bilag 1.

Den beskrevne plan for målsætning (se bilag 2) suppleres med mål på underkant "Brøstning". Endvidere ønskes alle detaljer i del Y målsat. Det være sig afgrænsninger, udsparringer, søjler osv. Som følger de dobbeltkrumme vægge."

I et notat af 18. oktober 1996 vedrørende et møde den 17. oktober 1996 mellem parterne hedder det bl.a. :

"Sag : UDBYGNING AF BYGNING X

Emne : Bygning X, del Y geometri

..

Arkitekterne har på et møde den 17.10.96 kl. 10.00 oplyst at del Y´s kurvede geometri er affødt af cirkeludsnit i kun én kote og balkonforkanter og vægge mod del Y alle er forskellige.

Lige frembringere med forskellig hældning parallelt med modullinjer definerer del Y´s afgrænsning.

Følgende aftaltes :

Arkitekterne angiver hældning på alle frembringere, 200 stk. for henholdsvis øst- og vestside. Hældning angives i 0/00

Arkitekterne udfører koordinatlister for de af klager ønskede konstruktionspunkter (ca. 4 lister pr.balkon/niveau). Koordinatlisterne defineres iht. klagers bilag 1 af 24.09.96 med x,y : 0,0 = modul B,2.

Arkitekterne udfører detaljemålsætning for hvert niveau som alm. Målsætning i samarbejde med E3.

Detaljemålsætningen begrænser sig til emner, der måtte indgå i de kurvede forløb.

Klager fremkommer med forslag til formteknik :

- formstørrelse

- støbeskel

- konusplacering (set i relation til vægge)

- arbejdsbeskrivelse

- eventuelle ønsker til afklaring i rådgivergruppen.

Klager tager ikke imod tilbud om at få diskette af 3D-model til eget brug.

.."

Som en følge heraf sendte klageren den 29. oktober 1996 indklagede et brev, hvori det hedder :

"Råhusentreprise E3 .

Klager har ved møde 96.10.17 og referat fra samme møde modtaget bygherrens rådgivende teknikeres anvisninger på del Y´s geometri og formkrav til samme.

Ovennævnte geometri og formkrav fremgår ikke af udbudsmaterialet.

De givne anvisninger gør opgaven så speciel, at gængse formsystemer med rektangulære formfelter ikke kan benyttes.

Anvisningerne vil medføre ekstra tid til planlægning, samt teknisk bistand i forbindelse med detaljering af formarbejdet.

Den nævnte tekniske bistand er en forudsætning for at kunne vurdere kompleksiteten i geometrien, samt en nødvendighed for at kunne fremkomme med de på mødet d. 17/10-96 nævnte oplysninger vedrørende formteknik.

Kravet om at udbudsmaterialet skal være entydigt og således udformet, at der skal være klarhed over ydelsernes omfang og indhold, samt at udbudsmaterialet skal indeholde en fuldstændig beskrivelse af de ydelser, der gives tilbud på, er ikke overholdt i dette tilfælde.

Klager må følgelig tage forbehold for såvel pris som tid."

Indklagede svarede herpå i et brev af 30. oktober 1996, hvori det bl.a. hedder :

"Vedr. klagers skrivelse af 29.10.96 vedr. del Y.

Vi har modtaget ovennævnte skrivelse. Da forholdet var omtalt ved vort møde d.28.10.96 skal vi gentage at vi ikke er enig i Deres udlægning."

Af en af klageren fremlagt tilbudskalkulation indeholdene oversigt over mængder, timer og materialekroner på krumme vægge og brystninger i del Y fremgår, at der til udførelsen af arbejdet var anslået anvendt 1.833 timer og materialer for et beløb på 130.855 kr. Efter byggeriets afslutning er merforbruget af timer opgjort til 10.493,6 timer, og merforbruget af materialer til 1.037.279 kr.

Voldgiftsretten har under den mundtlige forhandling fået forevist en videofilm fra byggeriet af del Y, ligesom der er foretaget en gennemgang af en billedserie herfra. Retten har endvidere fået forevist den i sagen omhandlede 3D-model i AutuCAD rel. 12.

C. Forklaringer.

Under den mundtlige forhandling er der afgivet forklaring af for klager projektleder, divisionsdirektør, ingeniør og landinspektør og for indklagede af arkitekt og ingeniør.

Klagers projektleder har bl.a. forklaret, at han var med til at udarbejde tilbud på råhusentreprisen. Som projektleder så han mere overordnet på udbudsmaterialet for at finde de vanskelige punkter. Han hæftede sig især ved overfladekravene og forskallingsproblemerne. Han arbejdede i det væsentlige ud fra konstruktionstegningerne, men han har også set arkitekttegningerne igennem for at danne sig en overordnet fornemmelse af byggeriet, men ikke så meget mere. Klager opfattede ved tilbudsgivningen og gennem den første fase arbejdet med væggenes form således, at væggene ved stuegulvets niveau fulgte en kurve sammensat af tangerende cirkelstykker og korte rette linier. Fra denne ledekurve hældede væggene bort fra bygningsdel Y, men til stadighed med en konstant hældning. Først ved mødet den 17. oktober 1996 blev man klar over, at væggene havde hældninger, der var kontinuerligt varierende, d.v.s. at væggene var krumt forløbene og vindskæve. Han må efterfølgende erkende, at det teoretisk er muligt af arkitekttegningerne at se, at væggene er vindskæve. Han så det imidlertid ikke uanset noten på konstruktionstegningen bilag 6.12. Det måtte have krævet nøjere præciseringer. Når han anså væggene for blot skæve, hang det også sammen med arbejdsbeskrivelsen i punkt 7.3.2, der efter hans opfattelse indeholdt tekniske oplysninger af oplysende karakter vedrørende udførelsen af væggene. Han opfattede ordene "nyrenoveret form" og "geometriforhold bliver tilpasset det aktuelle materiale" som sigtende til forme, man havde i forvejen, og som i et vist omfang kunne genanvendes. De supplerende bestemmelser i entreprisenotatet af 8. februar 1996 blev aftalt uden tanke på bygningsdel Y, og ikke fordi klager var i tvivl om udbudsmaterialets lødighed, men alene ud fra et generelt ønske om den størst mulige sikkerhed.

Klagers divisionsdirektør har bl.a. forklaret, at man ikke forventer, at helt specielle konstruktioner som dem, der var tale om i forbindelse med bygningsdel Y, kun er vist på arkitekttegninger.

Klagers ingeniør , der blev inddraget i arbejdet med bygningsdel Y i september 1996, har i det hele forklaret i overensstemmelse med klagers projektleder. Han har ikke trods forsøg herpå kunnet finde anvendelige standardsystemer til bygningsdel Y´s konstruktion.

Klagers landinspektør har forklaret, at han blev ansat hos klager i forbindelse med udbygningen. Han arbejdede i starten på en anden bygningsdel, hvor alle geometriske forhold i modsætning til, hvad tilfældet var med bygningsdel Y var angivet på ingeniørtegningerne. Han har set arkitekttegningerne og forstod, at væggene i bygningsdel Y var skrå. Han arbejdede i almindelighed efter konstruktionstegninger, og det afgørende for ham var at få en geometrisk formel. Da indklagedes ingeniør havde ansvaret for målsætningen, fandt han ikke behov for 3D-modellen.

Indklagedes arkitekt har bl.a. forklaret, at årsagen til, at man ikke i udbudsmaterialet beskrev konstruktionen med vindskæve vægge, var, at beskrivelsen heraf er vanskelig. Alle aktører i et byggeri som det omhandlede er imidlertid vant til at se på tegninger, der giver et bedre indtryk af konstruktionerne end en beskrivelse. Arkitekttegningerne viser så præcist som muligt, hvordan væggene ser ud. De vindskæve vægge fremgår tydeligt af tegningerne bilagene 7.3 7.7. Også den bygningsdel som klagers landinspektør startede på havde en særlig geometri en buet væg. I arkitekttegning bilag 7.1 kunne denne vises men en enkel form. Noget tilsvarende var ikke tilfældet for så vidt angår bygningsdel Y. Enkelthederne skulle her nærmere fastlægges ved opstart af byggeriet i samarbejde med entreprenøren, hvor det var muligt at foretage en afpasning efter det forskallingssystem, som entreprenøren valgte. 3D-modellen var en del af udbudsmaterialet ved det første udbud, men ingen af de tilbudsgivende rekvirerede den. Hvis klageren ved andet udbud havde ønsket at låne modellen, ville den være blevet stillet til rådighed. Der var ved andet udbud en vis spredning i de indkomne tilbud, men de lå ikke langt fra hverandre. Han husker ikke nærmere detaljer herom.

Indklagedes ingeniør har bl.a. forklaret, at de vindskæve vægge efter hans opfattelse klart fremgår af arkitekttegningerne, hvorimod de ikke fremgår af konstruktionstegningerne. Konstruktionstegning bilag 6.12 henviser da også til arkitekttegningerne for så vist angår bygningsdel Y´s geometri.

D. Klagerens hovedanbringender.

Klageren har indledningsvis henvist til, at der konkret er aftalt meget strenge krav til udbudsmaterialets klarhed og tydelighed. Udbudsmaterialet opfylder ikke disse krav.

Der er for så vidt angår bygningsdel Y´s vægge tale om en helt unik konstruktion, der aldrig er set før, og som kom til at kræve et grundlæggende udviklingsarbejde, før det lod sig afgøre, om konstruktionen overhovedet var praktisk mulig.

Udbudsmaterialet indeholder ingen ordmæssig beskrivelse af denne helt unikke konstruktion, og heller ikke ingeniørtegningerne indeholder nogen angivelse af forholdet. Når der i konstruktionstegningen bilag 6.12, der henviser til arkitekttegningerne, tales om krumme vægge, må dette opfattes som enkeltkrumme, d.v.s. ikke vindskæve, og i øvrigt som en beskrivelse ved cirkelforløb.

Det kræver en helt urealistisk grad af indlevelse hos de bydende råhusentreprenører at udlede af arkitektprojektet, at væggene er vindskæve. Denne brist i udbudsmaterialet sættes i relief af, at der for så vidt angår den bygningsdel som landinspektøren først startede på eksplicit advares mod geometriske forhold af langt mindre belastende karakter, jf. bilag 7.1.

Bygningsdel Y´s vindskæve konstruktion fremgår kun med en vis grad af klarhed af 3D-modellen, men denne model er ikke tilbuds- eller aftalegrundlag.

Arbejdsbeskrivelsens punkt 7.3.2 vedrører ikke kun udfaldskrav, men indeholder faktiske beskrivelser, der må forstås som anvisninger med hensyn til den faktiske udførelse af bygningsdel Y´s vægge. Ordene kan forstås som sigtende til udførelse under anvendelse af bestående forme med mulighed for genanvendelse i et vist omfang.

Det må efter indklagedes arkitekts forklaring antages, at klagerens og de øvrige tilbudsgiveres tilbud lå nogenlunde på linie, og at formentlig ingen af de bydende prækvalificerede entreprenører derfor ved deres prissætning har været i stand til at opdage bygningsdel Y´s væggenes reelle konstruktion.

Der er ikke fra indklagedes side fremkommet reelle indvendinger mod klagerens tabsopgørelse.

E. Indklagedes hovedanbringender.

Vedtagelsen af de supplerende bestemmelser i entreprisenotatet af 8. februar 1996 er uden særskilt betydning for sagen, idet den ikke ændrer udgangspunktet for udbudsmaterialet, hvorefter dette skal have en sådan klarhed, at entreprenøren kan sætte sig ind i opgaven og kunne afgive tilbud. Klageren var fuldt ud klar over, at bygningsdel Y ikke var målsat i udbudsmaterialet. Årsagen hertil var hensynet til klagerens metodevalg. Klageren havde ansvaret for udførelsen og levering af det bestilte projekt under anvendelse af egne metoder inden for den angivne metodefrihed.

Udbudsmaterialet vedrørende bygningsdel Y var ikke uklart og gav ikke anledning til misforståelser. Det fremgik med tilstrækkelig klarhed, at klageren var forpligtet til som en del af entreprisen at udføre to betonvægge, der begge er både buede (bølgende) og vindskæve. Den buede og vindskæve geometri fremgår utvetydigt af arkitekttegningerne, hvortil der er henvist i konstruktionstegningerne, jf. herved bilagene 7.3 7.7 sammenholdt med bilagene 6.12. Der kan ikke ud over tegningerne kræves en ordmæssig beskrivelse af konstruktionen. Valget af metode for udførelse af de buede og vindskæve vægge, herunder valget af formmateriel, har efter kontraktsmaterialet været overladt til klageren, der på dette punkt har haft frit metodevalg. Det er derfor ikke en mangel ved udbudsmaterialet, at væggenes geometri på bygningsdel Y og eventuelle udførelsesmæssige vanskeligheder ikke er behandlet nærmere i arbejdsbeskrivelsen. Havde klageren været i tvivl, kunne denne været afklaret ved spørgsmål, ligesom klageren kunne have lånt 3D-modellen. Der kunne endeligt være taget forbehold i forbindelse med tilbudet.

Arbejdsbeskrivelsens punkt 7.3.2 vedrører udfaldskrav og har ikke noget med faktisk udførelse at gøre. Ordene giver ikke grundlag for en antagelse om, at der skulle kunne anvendes standardforme.

Der kan ikke lægges noget i, at de andre tilbudsgiveres tilbud ikke afveg væsentligt fra klagerens. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at heller ikke de kunne gennemskue bygningsdel Y´s vægges rette konstruktion.

Kan indklagedes frifindelsespåstand ikke tages til følge, kan der ikke uden videre tages udgangspunkt i klagerens tabsopgørelse ved fastlæggelsen af den kompensation, der tilkommer klageren. Klageren har alene krav på betaling for ydelser eller arbejder, som ikke under alle omstændigheder skulle have været leveret eller foretaget. Det meget betydelige misforhold mellem klagerens tilbudskalkulation og det opgjorte forbrug af timer og materialer tyder på, at klageren i høj grad har undervurderet arbejdets karakter.

F. Voldgiftsrettens bemærkninger.

Sagens hovedproblem er, om udbudsmaterialet viser bygningsdel Y´s geometriske form på en sådan måde, at klageren har haft det fornødne grundlag for i forbindelse med tilbudsgivelsen at bedømme og tage højde for de udførelsesmæssige konsekvenser.

Det bemærkes indledningsvis, at vedtagelsen af de supplerende bestemmelser i entreprisenotatet af 8. februar 1996 ikke for så vidt angår kravene til udbudsmaterialet medfører anden retsstilling end den, der ville gælde uden vedtagelsen. Udbudsmaterialet skal under alle omstændigheder være entydigt og udformet således, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold.

Der er enighed om, at bygningsdel Y´s geometri ikke fremgår af konstruktionstegningerne.

Indklagede har under sagen særligt henvist til udbudstegningerne bilagene 7.3 7.7, som er arkitekttegninger, der med planer viser etageniveauerne C G. For hvert niveau ses et snit i væg/dæk med begrænsningen mod del Y, og man ser de underliggende vægdele af del Y, som springer længere frem, jo dybere man ser ned i del Y. Det fremgår tydeligt, at del Y´s vægge har varierende hældninger over husets bredde. Også af udbudstegningen bilag 7.11, som viser et snit i huset tværs over del Y, fremgår det, at del Y´s vægge har varierende hældning, størst mod havnesiden og mindst bort fra havnen.

Disse geometriske forhold er vist på arkitekttegningerne. Præsentation er gennemført over alle plantegningerne bilagene 7.1 7.7. På ingeniørens konstruktionstegninger ses de nævnte forhold ikke, men tegningen bilag 6.12 har en note om, at geometrien vil fremgå af arkitektprojektet. Projektet er ikke blevet ændret efter kontraktsafslutningen, men detaljerede hældningsangivelser er meddelt i begyndelsen af 1997.

Af det fremlagte materiale og de afgivne forklaringer fremgår således, at udbudsmaterialets arkitekttegninger havde sådanne afbildninger af del Y´s vægge, at entreprenørerne (klageren) ved almindelig omhyggelig undersøgelse kunne se, at disse vægge var krumt forløbende og var vindskæve. Tegningerne har systematiske angivelser heraf. Nogen geometrisk forklaring er ikke forsøgt i beskrivelsen, men entreprenørerne kunne om ønskes støtte forståelsen af forholdet på den eksisterende 3D-model (EDB CAD-fremstilling), som kunne lånes. Med den senere meddelte detailmålsætning af hældninger er der ikke foretaget nogen projektændring, og retten finder, at disse detailmål er afgivet på en form som forventelig efter kontrakten.

Der er ikke af klageren godtgjort nogen kutyme for, at arkitekttegninger som de i sagen foreliggende skal være ledsaget af en beskrivelse ad de geometriske forhold. Det forhold, at der i en arkitekttegning bilag 7.1. vedrørende en anden bygningsdel er givet en beskrivelse af geometri giver ikke klageren nogen berettiget forventning om, at noget tilsvarende skulle kunne kræves for så vidt angår bygningsdel Y´s mere komplicerede geometri.

Ordlyden af arbejdsbeskrivelsens punkt 7.3.2 giver endeligt ikke grundlag for en antagelse om, at udførelsen af del Y skulle ske med standardiserede eller dog kendte til opgaven fremstillede forme med mulighed for en vis genanvendelse.

Herefter og da det i øvrigt af klageren anførte ikke kan føre til noget andet resultat, finder voldgiftsretten, at indklagedes frifindelsespåstand må tages til følge.

I sagsomkostninger skal klageren betale 185.000 kr. til indklagede.

Klageren skal betale de med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger. Der afsiges herefter sålydende

KENDELSE :

Indklagede frifindes.

I sagsomkostninger skal klageren inden 14 dage efter dennes kendelses afsendelse betale 185.000 kr. til indklagede.

De udgifter, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af klageren efter nærværende opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Versioner

1. 2000-01-21