Flytteudgifter
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1999/9776@1999-06-21/da
Indhold
LR af 23.3.1999
Spørgsmål:
Kan et datterselskab fratrække udgifter i forbindelse med flytning af produktion fra selskabets adresse i Jylland til moderselskabets adresse på Fyn i sin skattepligtige indkomst som en driftsomkostning?
Kan datterselskabet som driftsomkostning fratrække udgift til betaling af et energianlægs erstatningskrav i anledning af selskabets misligholdelse af en indgået aftale om levering af overskudsvarme i anledning af selskabets flytning til Fyn.
Svar:
Ad 1. Ja.
Ad 2. Ja
Sagsfremstilling og begrundelse
Såvel datter som moderselskabet producerer og sælger snacks og chips, primært på det danske marked. Snacks produceres på moderselskabets produktionsanlæg på Fyn, mens chips produceres af datterselskabet i Jylland.
Moderselskabet har i sit produktionssortiment hele tiden haft chips, men chips blev i en årrække produceret som lønproduktion af eksterne producenter. Før erhvervelsen i 1995 af det i sagen omhandlede datterselskab havde moderselskabet givet betydelige underskud og overlevede kun, fordi selskabets tidligere aktionærer indskød kapital til sikring af den daglige drift. Erhvervelsen af datterselskabet var begrundet i ønsket om at stå for det produktionen af det samlede produktprigram.
Det var økonomisk mere fordelagtigt end at få chips produceret som lønproduktion, ligesom der var rationaliseringsgevinster forbundet med overtagelsen.
Branchen er præget af stor konkurrence, og på det danske marked har det for visse af producenterne været vanskeligt at opnå et positivt økonomisk resultat.
For at opnå en yderligere rationalisering og effektivisering er det overvejet at flytte datterselskabet med hele dets aktivitet og produktion til Fyn, således at datterselskabets samlede aktiviteter foregår på moderselskabets adresse.
Datterselskabet vil bevare sin samlede aktivitet efter flytningen og således stadig fremstå som det juridisk selvstændige aktieselskab, som selskabet er og var, før flytningen. Flytningen er planlagt til at gennemføres primo indkomståret 1999.
I forbindelse med datterselskabets flytning til Fyn skal der afholdes udgifter til flytning, som man ønsker bindende forhåndsbesked om den skattemæssige behandling af.
De udgifter, der forventes at forekomme i forbindelse med flytningen af aktiviteterne i datterselskabet til Fyn, kan opsummeres således (mio. DK kr.):
1. Demontage 1,0 (sp. 1)
2. Transport 0,5 (sp. 1)
3. Montage 4,0 (sp. 1)
4. Erstatning 0,5 (sp. 2)
I alt 6,0
Ad spørgsmål 1, flytteomkostninger.
Demontage, transport og montage vedrører nedtagning af maskiner og driftsmidler i Jylland og flytning til og opstilling på Fyn. Udgifterne fremgår af ovenstående oversigt som punkterne 1 3 og forventes at udgøre i alt DK. Kr. 5,5 mio.
De pågældende maskiner og driftsmidler er produktionsudstyr. Nedtagning, flytning og opstilling vil ikke ændre på aktivernes egenskaber, idet disse både før og efter flytningen vil have samme funktion. Der forventes ikke at kunne opnås større effektivitet på aktiverne, og der er således ikke tale om, at flytningen indebærer en forbedring af de enkelte driftsmidler.
Flytningen til Fyn er begrundet med en forventning om forbedret effektivitet og rationalisering, fordi virksomhederne på samme adresse vil kunne opnå logistik-, personale- og transportmæssige effektiviseringer sammenlignet med en placering på to forskellige adresser, beliggende langt fra hinanden.
Revisor har på den baggrund anført, at afholdelse af flytteudgifterne skatteretligt bør behandles som rationaliseringsudgifter.
I skattepraksis tillades rationaliseringsudgifter, der i forhold til virksomhedens omfang er ubetydelige, belastet driftsregnskabet og fradraget i indkomstopgørelsen for det enkelte år, jf. LV 1997, E.C.8.8. I denne sag udgør de forventede flytteudgifter ca. 5% af de samlede udgifter til salg/distribution og administration i datterselskabet, hvilket må henhøre under betegnelsen ubetydelige.
Revisor mener således, at datterselskabets udgifter til demontage, transport og montage af maskiner og driftsmidler i forbindelse med flytning af aktiviteterne fra Jylland til Fyn kan fradrages i selskabets skattepligtige indkomst i afholdelsesåret.
Ad spørgsmål 2, erstatning.
Datterselskabet indgik med ikrafttræden den 1. juli 1994 kontrakt med et energianlæg i det område, hvor datterselskabet hidtil har ligget. Ifølge kontrakten forpligtede datterselskabet sig til at levere overskudsvarme fra produktionen. Kontrakten kunne opsiges af begge parter med 12 måneders forudgående varsel, dog tidligst til ophør den 30. juni 1999.
Energianlægget har afholdt investeringer for at kunne indgå aftalen med selskabet, og den nedskrevne værdi af investeringen udgør et garantibeløb, som selskabet under givne omstændigheder skal kompensere energianlægget for. Der foretages en årlig nedskrivning af garantibeløbet, og beregningen heraf fremsendes af energianlægget til selskabet. Nedskrivningen beregnes på baggrund af værdien af den leverede varmemængde.
Såfremt selskabet ikke kan levere den varmemængde, der kan udnyttes af energianlægget, kan energianlægget ikke stille krav om godtgørelse for eventuelle tab i den anledning, ud over et beløb svarende til garantibeløbet.
Pr. den 31. december 1997 udgjorde garantibeløbet DK kr. 816.000. På tidspunktet for flytningen primo 1999 forventes garantibeløbet maksimalt at udgøre DK kr. 500.000.
Ifølge revisor har det for selskabet været naturligt at indgå aftale med energianlægget om salg af overskudsvarme. Det har for begge parter været en fornuftig løsning både ud fra en miljø- og forretningsmæssig synsvinkel. Det er derfor en naturlig erhvervsmæssig drift at sælge overskuds-energi på linie med salg af andre produkter, der bliver til overskud i en virksomheds sædvanlige drift.
Selskabet er løbende blevet beskattet af indtægterne fra salg af overskudsvarme. Da en flytning af selskabet er driftsmæssigt begrundet, og det er flytningen, der er årsag til, at erstatningsudgiften udløses, bør erstatningen, der udgør det anførte garantibeløb, betragtes på samme måde som de under spørgsmål 1 nævnte flytteudgifter.
Selskabets udgift til erstatning til energianlægget bør følgelig anses for en udgift, der kan fratrækkes selskabets skattepligtige indkomst i afholdelsesåret.
Ligningsrådet udtaler:
Spørgsmål 1.
De omhandlede flytteudgifter anses for rationaliseringsudgifter, idet de må antages at bevirke en forenkling og effektivisering af virksomhedens arbejdsgang.
Selv om virkningen af rationaliseringsudgifter må antages at række ud over det indkomstår, hvori de afholdes, tillades denne type udgifter efter skatteretlig praksis belastet driftsregnskabet og således fradraget i indkomstopgørelsen i det enkelte år.
Et sådant "straksfradrag" forudsætter dog, at udgifterne ikke findes at være betydelige i forhold til virksomhedens omfang.
Landsskatteretten fandt i TfS 1997,126, at nogle rationaliseringsudgifter var så betydelige, at de ikke kunne fradrages som driftsudgifter, men skulle afskrives over 5 år. I Landsskatteretssagen udgjorde rationaliseringsomkostningerne ca. 15 % af de samlede administrations- og driftsudgifter. Da rationaliseringsudgifterne i nærværende sag alene udgør ca. 5 %, fører en modsætningsslutning fra Landsskatterettens afgørelse sammenholdt med det beskrevne i LV 1997 E.C.8.8 til, at fradrag anerkendes i afholdelsesåret.
Spørgsmål 1 besvares således bekræftende.
Spørgsmål 2.
Spørgsmålet besvares bekræftende, idet Ligningsrådet kan henholde sig til de af revisor anførte grunde.
Det bemærkes, at levering af overskudsvarme i henhold til den indgåede kontrakt efter Ligningsrådets opfattelse henhører under virksomhedens almindelige drift, hvorfor henholdsvis indtægter og udgifter i forbindelse hermed skatteretligt skal betragtes som virksomheden vedrørende.
Den indgåede kontrakt misligholdes i forbindelse med, at det varmeleverende selskab agtes flyttet, hvorved den aktuelle erstatning til energianlægget udløses.
En erstatningsudgift, der pådrages i anledning af misligholdelse af en kontrakt, tillades fradraget i det omfang, erstatningskravet er opstået i forbindelse med driften af erhvervsvirksomheden og er udslag af normal driftsrisiko ved udøvelsen af den pågældende virksomhed. Der henvises til LV 1997 E.B.3.9.