Ankestyrelsens principafgørelse A-10-99 om kontanthjælp - indgåelse af ægteskab - familiesammenføring - ægtefælle - studerende - forsørgelsesgrundlag
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1999/9852@1999-06-17/da
Indhold
Ankestyrelsens principafgørelse A-10-99 om kontanthjælp - indgåelse af ægteskab - familiesammenføring - ægtefælle - studerende - forsørgelsesgrundlag
Resumé Ansøger var berettiget til kontanthjælp, efter at hun var blevet familiesammenført med sin ægtefælle. Inden hun blev gift, blev hun forsørget af sine forældre i udlandet. Begrundelsen for afgørelsen var, at hun i forbindelse med familiesammenføringen havde måttet opgive sit forsørgelsesgrundlag, og at hendes ægtefælle, der var studerende og modtog SU, ikke kunne opfylde sin forsørgelsespligt.
Sagsfremstilling Ansøger, der var 18 år og gift med en dansk statsborger, søgte i forbindelse med familiesammenføring med ægtefællen her i landet kommunen om kontanthjælp. Ægteskabet var indgået i udlandet den 20. juli 1998, og ansøger var indrejst i Danmark den 20. september 1998. Ægtefællen var studerende, men manglede 2 år af studiet, som finansieredes af SU og indtægter ved arbejde i fritiden. Ansøger havde afbrudt en gymnasieuddannelse for at blive familiesammenført med sin mand. Hun oplyste, at hendes plan var at læse til historielærer. Hun havde været forsørget af sine forældre, som havde et landbrug. Hun havde aldrig haft egen indtægt. Kommunen gav afslag på ansøgningen. I den forbindelse henviste kommunen til at efter den nugældende vejledning til lov om aktiv socialpolitik, pkt. 50, er det, at en person går fra at blive forsørget af forældre i udlandet til at blive forsørget af ægtefælle her i landet, normalt ikke en ændring, der kan begrunde, at der kan ydes hjælp, jf. aktivlovens § 11. Kommunen fandt ikke, at der ved ægteskab og familiesammenføring var sket sådanne ændringer, at ansøger var omfattet af kontanthjælpsbestemmelserne. Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, idet nævnet ikke fandt, at ansøger havde været ude for ændringer i sine forhold, der berettigede til kontanthjælp. Nævnet lagde til grund for afgørelsen, at familiesammenføring ikke i sig selv var en ændring, der udløste ret til hjælp. Nævnet lagde endvidere vægt på det oplyste om, at ansøger forud for ankomsten her til landet blev forsørget af sine forældre i hjemlandet. Nævnet fandt på denne baggrund ikke, at hun havde opgivet et forsørgelsesgrundlag ved familiesammenføringen. I klagen til Ankestyrelsen blev det bl.a. anført, at ifølge aktivlovens § 13, stk. 4, skal et studium ikke opgives for at hustruen kan blive forsørget, hvorfor ægtefællen i det tilfælde var at betragte som værende inden for persongruppen, der kunne modtage kontanthjælp. At to mennesker skulle leve for en SU, måtte efter ansøgers opfattelse være at betragte som en social begivenhed. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om familiesammenføring med en ægtefælle her i landet, som modtager SU, er en social begivenhed i den situation, hvor ansøgeren er blevet forsørget af sine forældre i hjemlandet. Afgørelse Ankestyrelsen fandt, at ansøger på ansøgningstidspunktet opfyldte betingelserne i aktivlovens § 11 for at modtage kontanthjælp. Hun var således berettiget til kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet, såfremt betingelserne for at modtage kontanthjælp i øvrigt, jf. aktivlovens § 13, var opfyldte. Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøger ved familiesammenføringen havde måttet opgive sit forsørgelsesgrundlag, idet hun i hjemlandet var blevet forsørget af sine forældre, og at hendes ægtefælle her i landet var studerende og modtog SU og dermed ikke kunne opfylde sin forsørgelsespligt. Ved bedømmelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøgers ægtefælle ikke var forpligtet til at opgive sin uddannelse for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet som betingelse for, at ansøger kunne modtage hjælp, jf. aktivlovens § 13, stk. 4. Udmåling af hjælpen skulle foretages efter aktivlovens § 26, stk. 2. Sagen blev herefter hjemvist til kommunen med henblik på at tage stilling til, om ansøger på ansøgningstidspunktet opfyldte betingelserne i øvrigt for at modtage kontanthjælp. Ankestyrelsen bemærkede i den forbindelse, at eventuel manglende tilmelding til Arbejdsformidlingen, som følge af at ansøger ikke fra kommunens side var vejledt herom, ikke kunne tillægges betydning. Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.