Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 146/1999
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11041@2000-01-20/da
Indhold
En mand [K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Berlingske Tidende den 27. november 1999, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Artiklen blev bragt i Berlingske Tidende den 27. november 1999 havde overskriften "Offer og Bøddel". Det fremgik bl.a. heraf at:
"Et eksempel på hvor svært det er at balancere var historikeren [K]s bog "Hvilken befrielse" (1995) om sine nazistiske forældre. Det var et modigt forsøg på at skildre [K]s familieskæbne på et tidspunkt, hvor der endnu ikke blev talt eller skrevet meget om de danske nazister ud fra et menneskeligt mere indfølende perspektiv.
[K]s sympatiske forsøg blev mislykket, fordi han ikke havde modet til at lægge kortene ærligt frem. Han forfulgte ikke med passende ildhu de ledetråde, der ville have afdækket forældrenes skyld. De var nogle af de mest fanatiske antisemitter blandt de danske nazister, og for at sløre sporene introducerede [K] eksistensen af et jødisk ægtepar, som hans forældre angiveligt skulle have reddet til Sverige. På den måde blev skyld og uskyld sløret, og det jødiske ægtepar der i bogen blev tillagt pro-racistiske synspunkter blev ufrivilligt brugt til at give forældrene en slags moralsk genoprejsning".
Berlingske Tidende bragte i anledning af klagen på eget initiativ en rettelse den 16. december 1999 på side 2 med følgende indhold:
"R E T T E L S E
Berlingske Tidende bragte den 27. november en boganmeldelse i Kultursektionen, hvori det om ægteparret [K's forældre] hed, at de " var nogle af de mest fanatiske antisemitter blandt de danske nazister". Det er der ikke belæg for. [K's far] var med i ledelsen af det danske nazistparti DNSAP, der uomtvisteligt var et antisemitisk parti. Men historikere er enige om, at de mest fanatiske antisemitter blandt danske nazister fandtes i kredse omkring udbryderpartiet National Socialistisk Arbejder Parti og dets tidsskrift Kamptegnet. Disse kredse blev re-integreret i DNSAP i 1941. Der foreligger ingen antisemitiske tilkendegivelser fra [K's forældre]. Berlingske Tidende beklager den nævnte passage".
Klageren har anført, at det er forkert og i strid med god presseskik, når det i artiklen nævnes, at hans forældre var nogle af de mest fanatiske antisemitter blandt de danske nazister, og når det anføres, at han skulle have forsøgt at sløre sporene i sin bog ved at omtale et jødisk ægtepar, der ufrivilligt skulle være brugt til at give forældrene en slags moralsk genoprejsning.
Klageren oplyser, at hans mor, [navn], end ikke var medlem af det danske nazistparti DNSAP, og at hun derfor ikke bør betegnes nazist. Klagerens far, [navn], tilhørte en gren af partiet, som ikke var så antisemitisk som det tyske NSDAP eller som en mindre nazistisk gruppering i Danmark. Endvidere oplyser klageren, at han i sin bog "Hvilken befrielse" tager et opgør med nazismens holdninger, herunder antisemitismen, og at han ikke bruger det jødiske ægtepar til at frikende sine forældre, men til at vise, at virkeligheden under besættelsen var mere kompleks end mange tror i dag.
Klageren anfører, at udtalelserne i artiklen er dybt krænkende for ham og hans pårørende, og han forlanger, at bladet trækker dem tilbage. Der må være grænser for, hvor negativt et blad kan tillade sig at omtale mennesker, der stadig lever i mands minde, og hvis direkte efterkommere stadig er i live. Klageren har ikke krævet et genmæle af bladet, idet han ikke ønsker at debattere på det niveau, som bladet har valgt, men han ønsker, at bladet bliver pålagt at bringe Pressenævnets afgørelse.
Klageren mener ikke, at den rettelse, som bladet bragte den 16. december 1999, er tilfredsstillende, idet den intet nævner om, at hans mor ikke var medlem af DNSAP, og da påstanden om, at klageren skulle have forsøgt at sløre skyld og uskyld, og "give forældrene en slags moralsk genoprejsning" ikke beklages.
Klageren finder, at bladet er gået over stregen for anstændig omtale af mennesker, og bladet belaster dermed uden grund de efterlevende.
Vedrørende klagerens udtalelser til dagbladet Information, som Berlingske Tidende henviser til, anfører klageren, at udtalelserne af bladet er kortet ned til det, der står, og at de dermed er meget forenklede. Hvis klageren selv skulle have skrevet det, havde udtalelserne været uddybet og begrundede. Klageren har ved flere lejligheder på det skarpeste taget afstand fra racisme og antisemitisme, hvilket ikke burde være undgået Berlingske Tidendes opmærksomhed.
Berlingske Tidende har anført, at man har opfordret klageren til at fremsende et genmæle til bladet, samt at klageren fortsat er velkommen til at fremsende et genmæle, men at han selv har afstået herfra.
Berlingske Tidende har ved udformningen af rettelsen bragt den 16. december 1999 brugt klagerens oplysninger, men anfører til brug for Pressenævnets behandling af sagen, at kredsen omkring Kamptegnet, der var de mest yderliggående nazister, blev optaget i DNSAP i 1941, mens klagerens far var partimedlem. Endvidere anfører bladet, at historien omkring klagerens forældre og det jødiske ægtepar kan tolkes på flere måder, samt at bladet og klagerens opfattelse af begrebet "antisemitisme" ikke nødvendigvis er den samme. I denne forbindelse henviser bladet til, at klageren i dagbladet Information er citeret for at have udtalt: "Der var meget få danskere, som satte en indmeldelse i partiet (DNSAP) lig med en sympati med udryddelsen af jøderne. Indmeldelsen var mest et udtryk for en nationalistisk og social tankegang", og at klageren i samme artikel understreger, at DNSAP "efter tidens tilstande ikke var mere racistisk end nutidens Dansk Folkeparti".
Bladet mener endvidere, at man ved rettelsen bragt den 16. december 1999 har beklaget eventuelle fejloplysninger eller fejlslutninger i artiklen (boganmeldelse) fra den 27. november 1999, og at det kan sluttes ud fra denne rettelse, at klagerens mor ikke var medlem af DNSAP. At det er bladets vurdering, at klager i sin bog slører skyld og uskyld, er en vurdering, som ikke er i strid med god presseskik.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Indledningsvis bemærkes, at Pressenævnet ikke har mulighed for at foretage en bevismæssig vurdering af, om de oplysninger og vurderinger, bladet har bragt, er korrekte.
Det er imidlertid Pressenævnets opfattelse, at udtalelsen i bladet om, at klagers forældre "var nogle af de mest fanatiske antisemitter blandt de danske nazister", er en oplysning, som kan virke skadelig, krænkende og agtelsesforringende for klageren. Udtalelsen skulle derfor have været efterprøvet i særlig grad, før den blev bragt, hvilket ikke er sket. Pressenævnet udtaler i denne anledning sin kritik af bladet. Da bladet imidlertid i rettelsen, der blev bragt den 16. december 1999, har udtalt, at der ikke var belæg for den angivne udtalelse, finder Pressenævnet ikke anledning til at pålægge bladet at foretage yderligere.
Udtalelsen i bladet om, at klageren i sin bog skulle have forsøgt at sløre sporene ved at omtale et jødisk ægtepar, der skulle være brugt til at give forældrene en slags moralsk genoprejsning, er en vurdering, som efter Pressenævnets opfattelse ikke går ud over det tilladelige i en artikel som den foreliggende.
Afsagt den 12. januar 2000.