Gelex

Bundfradrag vedrørende jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse

GældendeVersion 2000-02-10
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11067@2000-02-10/da

Indhold
  1. Indledning

Styrelsen er blevet spurgt om beskatningen af en person, der efter 1. januar 2000 - i samme år - modtager jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse, hvis fratrædelsesgodtgørelsen er en følge af en konkret aftale om fratræden, der er indgået inden 1. januar 2000.

Styrelsen er af den opfattelse, at der er tale om beskatning efter to forskellige bestemmelser i ligningsloven, herved opnås særskilt bundfradrag for hver af ydelserne efter henholdsvis ligningslovens § 7 U (max 8.000 kr.) og 7 O (max 11.200 kr. i år 2.000) . Styrelsen har drøftet spørgsmålet med Departementet, som er enig heri.

Der er således p.g.a. overgangsreglen i lov nr. 955 af 20. december 1999 i denne situation ikke tale om, at der kun er ét samlet bundfradrag for alle udbetalinger af disse kategorier i ét år. Jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelse og gaver i den anledning, der ydes udenfor overgangsreglerne, er derimod omfattet af ét samlet bundfradrag på 8.000 kr. jf. ligningslovens § 7 U.

Versioner

  1. 2000-02-10