Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11070@2000-02-14/da

Indhold

1. Indledning

En kvinde [K] har ved advokat Per Hemmer klaget til Pressenævnet over et nyhedsindslag bragt i aftennyhederne på TV/Midt-Vest mandag den 8. november 1999, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] klager samtidig over den journalistiske adfærd forud for indslaget.

Det fremgår bl.a. af indslaget, der blev bragt i aftennyhederne på TV-Midt/Vest den 8. november 1999, at:

"Speak : Den, der lever skjult, lever godt. Det er filosofien hos lederen af et privat behandlingssted for stærkt psykisk syge i Roum. Landsbyens beboere er utrygge ved stedet, men lederen afviser totalt af kommentere deres kritik.

Speak : Lukkethed præger behandlingsstedet Roum Gammelskole og Bakkehuset. Her bor flere stærkt psykisk syge mennesker.

Lars Andersen, Roum Beboerforening : De bliver holdt for sig selv. Vi har på fornemmelsen, at de ikke må blande sig særligt meget med os.

Speak : For at få svar på beboernes kritik har TV/Midt-Vest gentagne gange forsøgt at træffe lederen over telefonen. Personlig henvendelse på Roum Gl. Skole og Bakkehuset gav heller ikke noget resultat. Til gengæld traf vi hende i landsbyen Ulfbjerg, hvor hun også har en institution.

Journalisten : Hvorfor vil du ikke snakke med beboerne?

[K] : Ved du hvad, stands det der, sagde jeg dig, gjorde jeg ikke, sagde jeg ikke stands?

([K] griber ud efter journalistens mikrofon, og tager den ).

Journalisten : Ved du hvad [K], hvorfor fortæller du ikke?

[K] : Jeg sagde stands. Har jeg ikke ret til at sige nej?

Journalisten : Nej, det mener jeg faktisk ikke her.

[K] : Det har jeg. Værsgo. Du kan lige vove..

([K] giver mikrofonen til journalisten, vender om og går) .

Speak : Men beboerne i Roum ønsker stadigvæk en fredelig diskussion om, hvor stor psykologen [K]s institution må blive. Desuden vil de gerne have større åbenhed om stedet og dets beboere.

"

Klageren har oplyst, at hun den 29. oktober 1999 blev opsøgt på [en adresse] i Ulfbjerg af to medarbejdere fra indklagede, mens hun var ved at parkere sin bil uden for sin ejendom på privat grund. Dette skete uagtet, at hun ikke havde givet tilladelse til indtrængen på privat grund og uagtet, at hun tidligere var blevet kontaktet af medarbejdere fra indklagede, over for hvilke hun havde nægtet at deltage i et interview. Klageren har endvidere oplyst, at hun markerede meget tydeligt, at hun ikke ønskede at deltage i interviewet, og at hun for at vise dette tog fat i mikrofonen. Episoden sluttede med, at hun sagde, "at journalisten lige kunne vove på at sende det netop optagne indslag".

Klageren har endvidere oplyst, at hun rettede henvendelse til indklagede den 30. oktober 1999, og at hun i denne forbindelse klagede over journalisternes adfærd den 29. oktober 1999. Den 7. november 1999 blev hun på ny kontaktet af indklagede, der igen opfordrede hende til at deltage i et interview, hvilket hun afslog.

Klageren har anført, at der eksisterer en ret for den enkelte til at sige nej til at udtale sig til journalister, og en ret til at sige nej til at stille op til interviews, hvilket indklagede burde have accepteret i stedet for at jage hende. Hertil kommer, at klageren havde tilkendegivet over for journalisten, at hun ikke ønskede at deltage i interviewet.

Klageren har endvidere anført, at journalisterne trængte ind på fremmed grund uden forudgående tilladelse for at optage interviewet, hvilket er i strid med straffeloven. Selve optagelserne foregik godt nok på en privat fællesvej, men lydmandens og indklagedes køretøjer var parkeret på et græsareal på privat område.

Endelig har klageren anført, at en journalist ikke bør udtale, at den enkelte ikke har ret til at afslå deltagelse i et interview, og at der burde have været givet tegn til kameramanden om at standse optagelserne, efter at klageren havde markeret, at hun ikke ønskede at deltage. Det er indklagedes opgave at bringe korrekt og hurtig information, men indklagede bringer objektivt forkerte oplysninger, når det i udsendelsen nævnes, at klageren ikke har ret til at nægte deltagelse i udsendelsen.

Indklagede har således handlet i strid med god presseskik ved ikke i tilknytning til interviewet og fjernsynsoptagelserne at respektere klagerens personlige integritet og privatlivets fred.

Det forhold, at indklagede rent faktisk offentliggjorde optagelserne fra den 29. oktober 1999, forstærker overtrædelsen af god presseskik. Indslaget var således egnet til at krænke klagerens ære og personlige anseelse, og indslaget kunne være skadelig for den virksomhed, klageren driver, samt skadelig for klagerens samarbejde med offentlige myndigheder og pårørende til patienterne.

Endelig anfører klageren, at det var usagligt, at indklagede bragte indslaget fra den 29. oktober 1999 netop dagen efter, at hun over for den ansvarshavende redaktør havde nægtet at deltage i et interview.

Indklagede har oplyst, at emnet omkring private behandlingssteder for børn, unge og voksne er genstand for stor offentlig bevågenhed, hvilket skyldes, at der forventes fremsat et lovforslag i januar 2000 om amters og kommuners ret til forhåndsgodkendelse. Der var således tale om en relevant og væsentlig problemstilling, da beboerne i Roum i oktober 1999 gav udtryk for utilfredshed med lukketheden og størrelsen af en lokal institution drevet af klageren, hvilket var baggrunden for, at indklagede ønskede at bringe et indslag herom. Klageren er som leder af institutionen en nøgleperson, og man ønskede derfor en udtalelse fra hende, men man ønskede tillige kontakt med personale og patienter. Indklagede havde bl.a. til belysning af sagen fået aktindsigt i korrespondance mellem Viborg Amt og klageren, hvortil man ønskede klagerens bemærkninger.

Indklagede bestrider at have handlet i strid med god presseskik, idet man netop har bestræbt sig på at indsamle og præsentere relevant information om sagen, og at man netop har efterlevet alsidighedsprincippet. De oplysninger, som kunne være skadelige eller krænkende for klageren, ville indklagede netop forelægge for hende med henblik på at få hendes kommentarer hertil. Dette var desværre ikke muligt trods ihærdige forsøg herpå. Indklagede benægter dog, at man skulle have jaget klageren.

Indklagede anfører endvidere, at optagelserne ikke fandt sted på privat grund, men på et fællesareal, der ligger adskillige meter fra det område, der åbenbart er privat. Indklagedes bil var placeret et stykke inde på et frit tilgængeligt areal. Indklagede har således ikke handlet i strid med god presseskik ved at filme det pågældende sted.

Indklagede har derudover anført, at det forhold, at journalisten fortsatte med at stille spørgsmål uanset, at klageren afviste at deltage i interviewet, og at journalisten ikke gav kameramanden besked om at stoppe, ikke er i strid med god presseskik i dette konkrete tilfælde. Klageren driver nemlig en række institutioner i kommunen, og hun er derfor en nøgleperson, og som driftsherre og behandlingsansvarlig må hun tåle mediernes interesse. Da klageren imidlertid ikke ønskede at deltage i et interview, var indklagedes eneste mulighed for at få klagerens kommentar, at anvende den benyttede fremgangsmåde.

Indklagede anfører endelig, at det ikke er en overtrædelse af god presseskik, når journalisten udtaler, at der ikke eksisterer en ret til at sige nej til at deltage i interviewet. Det er et moralsk synspunkt og en personlig værdinorm, som kommer til udtryk, hvilket hverken klageren eller seerne kan have været i tvivl om.

I tiden fra optagelserne den 29. oktober 1999 til optagelserne blev bragt den 8. november 1999, har indklagede foretaget research. I perioden har indklagede adskillige gange forsøgt at komme i dialog med klageren for at opnå hendes kommentar. Indklagede fik først kontakt med klageren den 7. november 1999, men samtalen sluttede med, at klageren truede indklagede med sagsanlæg. Der er således intet unormalt ved, at indslaget, der blev optaget den 29. oktober 1999, først bringes den 8. november 1999.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at placeringen af indklagedes køretøjer ingen betydning har ved bedømmelsen af, om god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet lægger til grund, at klageren driver flere institutioner i kommunen, som modtager store offentlige tilskud, og at klageren er daglig leder af og ejer af institutionerne, der udfører opgaver for det offentlige. Hertil kommer, at det emne, som indklagede ønskede at belyse i indslaget, er væsentligt og relevant både for beboerne i området og for offentligheden i almindelighed. På denne baggrund finder Pressenævnet ikke, at det er i strid med god presseskik, at indklagede forsøger at indhente klagerens kommentarer, også selvom klageren forud havde afslået at medvirke i et interview, og at hun konkret i situationen gav udtryk for, at hun ikke ville medvirke.

Journalistens udtalelse i indslaget om, at klageren ikke kunne nægte at udtale sig, er i den foreliggende situation heller ikke i strid med god presseskik.

Afsagt den 2. februar 2000.

Versioner

1. 2000-02-14