Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11078@2000-02-14/da

Indhold

1. Indledning

Ligningsrådet blev stillet følgende spørgsmål:

Vil danske købere kunne afskrive på vindmøller opstillet i udlandet jf. afskrivningslovens afsnit 1, såfremt vindmøllerne er funktionsdygtige og tilsluttet et forsyningsselskab?

Vil omkostninger til forundersøgelser, projekteringsomkostninger, salgs- og markedsføringsomkostninger, revisor- og advokatomkostninger m.v. indgå i afskrivningsgrundlaget for vindmøllerne?

Såfremt revisor og advokatomkostningerne ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget, kan de så i stedet fratrækkes efter ligningslovens § 8 J?

Vil køberne i de tilfælde, hvor der er tale om fysiske personer, blive omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1 nr. 10 eller 13, når det forudsættes, at de danske købere indgår kontrakter direkte med forsyningsselskabet og jordejeren?

Vil køberne, såfremt der indgås bindende aftale om levering af en vindmølle kunne forskudsafskrive på kontraktsgrundlaget i overensstemmelse med afskrivningslovens § 29E?

Vil hver enkelt køber skulle reducere forskudsafskrivningsgrundlaget med kr. 700.000,- jf. afskrivningslovens § 29E?

Ligningsrådet besvarede spørgsmålene således:

Ad 1: Ja. Se dog sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 2: Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 3: Nej. Se dog sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 4: Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 5: Ja. Den tidligere afskrivningslovs § 29 E er dog erstattet af den nye afskrivningslovs §§ 28 og 29. Se endvidere sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 6: Ja. Beløbsgrænsen er dog ændret til 1.047.200 kr. i 1999-niveau, jf. den nye afskrivningslovs § 29. Se endvidere sagsfremstilling og begrundelse.

Sagens omstændigheder var følgende:

Selskabet A ønsker at formidle salg af danske vindmøller til følgende kundegrupper:

- enkeltpersoner

- kommanditselskaber med op til 10 ejere

- interessentskaber med op til 10 interessenter

- sameje, hvor op til 10 enkeltpersoner køber 1 eller flere vindmøller

- selskaber.

A's opgave er at stå for alle de praktiske forhold der gør opstilling af vindmøllen mulig, såsom:

- indgåelse af jordlejeaftale.

- indgåelse af leveranceaftale direkte mellem køber og elforsyningsselskab.

- eventuel indgåelse af administrations- og managementaftale.

- indgåelse af finansieringsaftale.

I det omfang vindmøllerne opstilles i udlandet, vil der blive indgået et samarbejde med en projektudvikler i det pågældende land.

A vil opnå indtægter fra projekterne i form af formidlingsprovision fra vindmølleproducenten eller fra projektudvikler.

Salget til kunderne skal ske direkte fra vindmølleproducenten, men det vil være A der slutter købsaftalen på baggrund af den enkelte vindmøllefabrikants kontraktsmateriale. Alternativt vil købsaftalen blive indgået mellem køber og den udenlandske projektudvikler.

Udover selve møllens pris, vil den aftalte købesum dække udgifter til montering, opstilling og indkøring, møllestyring, fjernovervågningskontrol, 2 års fri service, eventuel hovedtransformatorstation og kabler fra denne til møllerne, fundament og jordbundsundersøgelser, etablering af køreveje, eltilslutning, fjernovervågning, projektering, advokat og revisorudgifter samt salgs- og markedsføringsudgifter. Køber kan alternativt vælge blot at købe møllen og derefter selv afholde sidstnævnte udgifter.

Den nævnte hovedtransformatorstation betjener i følge det for Ligningsrådet oplyste møllerne i en vindmøllepark. Det er endvidere oplyst, at hovedtransformatoren kan være ejet af ejerne af de enkelte vindmøller i vindmølleparken i fællesskab.

Der vil normalt blive indgået en serviceaftale mellem køber og mølleproducent, alternativt mellem køber og et lokalt servicefirma. Aftalerne indgås direkte mellem køber og foranstående.

Der vil blive indgået jordlejeaftale direkte mellem vindmølleejeren og jordbesidderen på ikke under 25 år. I det omfang det er muligt, vil lejekontrakten blive tinglyst på jordarealet. Er tinglysning ikke mulig, vil der blive anvendt alternative sikringsakter.

For så vidt angår vindmøller i udlandet, vil den udenlandske projektudvikler sørge for, at der bliver indgået aftale om leverance af strøm direkte mellem mølleejeren og det lokale værk. Er der tale om en mølle i en vindmøllepark, vil elforsyningsselskabet normalt afregne den leverede mængde el samlet. Beløbet vil blive indsat på en konto i et pengeinstitut, hvorfra beløbet fordeles ud på den enkelte køber på baggrund af elmålinger på hver vindmølle.

I Danmark vil A tilbyde hver enkelt køber at indgå en administrationsaftale. Aftalen vil omfatte løbende administration såsom udarbejdelse af regnskaber, økonomistyring, rapportering m.v. Opstilles møllerne i udlandet, vil køberne blive tilbudt at indgå i en managementaftale med en lokal kyndig virksomhed. Managementaftalen vil omfatte udarbejdelse af produktions-, moms- og skatteregnskaber.

Den enkelte investor vil selv forestå finansieringen af sin vindmølle. Der vil således ikke blive indgået samlede finansieringsaftaler, ligesom der ikke vil være nogen fælleshæftelse vindmølleejerne imellem. Fælleshæftelse vil kun optræde, hvis et interessentskab køber en mølle.

Det forventes at der kan opnås langfristede lån på op til 75 - 80 % af den totale købspris. Långiver får pant i møllen, driftsindtægterne og eventuelt i købers øvrige formue. Restkøbesummen kan investor få finansieret over en kortere periode enten ved A's mellemkomst, eller ved aftale med egen långiver. Der vil ikke blive etableret lån på non-recourse vilkår, limited recourse vilkår eller lignende.

Med et forsikringsselskab indgås der en forsikringsaftale der dækker alle møller i parken. Hver køber modtager et policecertifikat på sin egen mølle.

Den kommunale skatteforvaltning udtalte følgende:

Ad spørgsmål 1:

Vindmøller anses afskrivningsmæssigt som driftsmidler, der kan afskrives efter afskrivningslovens kap. 2, når de benyttes erhvervsmæssigt. Når der indgås leveranceaftaler direkte mellem mølleejer og et lokalt forsyningsværk som aftager og der rent faktisk leveres strøm fra møllen til forsyningsværket, må møllens drift klassificeres som erhvervsmæssig.

Ad spørgsmål 2:

Omkostninger til forundersøgelser, projekteringsudgifter, salgs- og markedsføringsomkostninger, revisor- og advokatudgifter må i den aktuelle situation betragtes som etableringsudgifter, der ikke kan afskrives. Afskrivningsberettiget er alene møllens pris incl. told, fragt og montering.

Ad spørgsmål 3:

Da udgifter til advokat og revisor, jf. kontraktsmaterialet, påhviler den enkelte køber, kan disse udgifter fratrækkes i etableringsåret i medfør af ligningslovens § 8 J.

Ad spørgsmål 4:

Efter Landsskatterettens praksis omfattes forholdet ikke af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, når der indgås individuelle aftaler mellem ejerne af den enkelte vindmølle på den ene side, og leverandører, jordejere og forsyningsværker og der ikke indgås fælles hæftelse af nogen art mølleejerne imellem.

Såfremt ejerne af en vindmølle er et interessentskab, er det en forudsætning for ikke at omfattes af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, at interessenterne ikke udgør en flerhed af mere end 10 deltagere.

Da investorernes vindmøller ikke skal udlejes, findes personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, ikke at have relevans i den aktuelle sammenhæng.

Ad spørgsmål 5:

Vindmølleejerne vil kunne forskudsafskrive deres vindmølle efter afskrivningslovens §§ 28-29, såfremt de i bestemmelsen nævnte betingelser er opfyldt, og der er indgået bindende aftale om leveringen.

Ad spørgsmål 6:

Den enkelte deltager vil kunne afskrive i den udstrækning vedkommendes andel i den aftalte, beregnede anskaffelsessum overstiger beløbsgrænsen i afskrivningslovens §§ 28-29.

Ligningsrådet besvarede spørgsmålene således:

Ad spørgsmål 1:

Ligningsrådet bemærker, at efter afskrivningslovens § 3, anses driftsmidler for anskaffet i afskrivningsmæssig henseende, når de er leveret til en igangværende virksomhed, er bestemt til at indgå i driften af virksomheden, og er færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften. Ligningsrådet finder dermed, at der kan afskrives på vindmøllerne på det tidspunkt, hvor møllerne er leveret til køberne, tilsluttet et forsyningsselskab og i stand til at fungere efter deres formål, når de leveres til en virksomhed, som allerede forud for anskaffelsen af vindmøllen er igangværende. I andre tilfælde kræves det tillige, at den erhvervsmæssige aktivitet (produktionen af el) er påbegyndt.

Ad spørgsmål 2:

Ligningsrådet er enig i med kommunen i, at afskrivningsgrundlaget for møllerne alene udgøres af møllernes pris incl. told, fragt og montering. Afskrivningsgrundlaget for møllerne omfatter anskaffelsessummen for hus og bevægelige dele, tårn, fundament, elinstallationer, tilslutning til elnettet, elledninger og transformatorstationer. Udgifter til jordbundsundersøgelser i forbindelse med etablering af fundamentet vil ligeledes kunne indgå i afskrivningsgrundlaget. Herudover vil udgifter til anskaffelse af apparatur til styring og fjernovervågning samt installation heraf indgå i afskrivningsgrundlaget.

Udgifter til den overordnede strukturering og tilrettelæggelsen af den finansielle organisering af projektet kan ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Tilsvarende kan udgifter til forundersøgelser og projektgennemgang ikke indgå i afskrivningsgrundlaget for møllerne. Disse udgifter er at betragte som ikke-fradragsberettigede og ikke-afskrivningsberettigede etableringsudgifter.

Salgs- og markedsføringsudgifterne vil ligeledes være at anse for ikke-fradragberettigede etableringsudgifter.

Udgifter til advokat og revisor vil ud fra samme betragtninger ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget for møllerne.

Udgifter til etablering af fast kørevej vil endvidere ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget for vindmøllerne.

I det omfang møllen opføres på et købt areal, og kørevejen etableres på dette areal vil den dog kunne indgå i anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven.

I det omfang møllen opføres på et lejet areal, og kørevejen opføres på dette areal, er det Ligningsrådets opfattelse, at udgifterne til etablering af kørevejen kan afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ligningsrådet finder, at afskrivningerne kan foretages i overensstemmelse med principperne for afskrivning på bygninger på lejet grund. Det vil sige, at de årlige afskrivninger ikke kan overstige et beløb svarende til, at afskrivningen sker med lige store årlige beløb over lejeperioden, hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, eller over den periode, hvori lejeren er tilsikret uopsigelighed. Den årlige afskrivning kan dog ikke overstige 5 pct. Da der er tale om afskrivning efter statsskatteloven, vil afskrivningerne være bundne.

Udgifter, som udgør forudbetalinger for driften, service, garantier og forsikringer vil ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget. Disse udgifter er at anse for driftsudgifter, og i det omfang de udgør betaling for en flerårig periode, skal de periodiseres.

Det bemærkes, at Ligningsrådet ikke har taget stilling til den beløbsmæssige fordeling af den samlede købesum på de enkelte elementer.

Ad spørgsmål 3:

Ligningsrådet bemærker, at ligningslovens § 8 J alene omhandler udgifter til advokat og revisor, som den skattepligtige selv har afholdt. I det omfang den skattepligtige anskaffer et færdigt projekt, medfører det ikke fradragsret for advokat- og revisorudgifter, selv om den, der har udarbejdet projektet, har afholdt advokat- og revisorudgifter i forbindelse med udarbejdelsen af projektet, og den samlede betaling indeholder en dækning for disse udgifter. Det er i dette tilfælde den, der har udarbejdet projektet, som havde afholdt udgifterne, og det er dermed denne, der har fradrag for disse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I tilfælde, hvor udgiften direkte påhviler investorerne, vil udgiften dog kunne fradrages efter ligningslovens § 8 J.

Ad spørgsmål 4:

Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, vedrører indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10. Det er oplyst at der max. vil være 10 ejere til hver mølle, at de enkelte ejere selv indgår serviceaftale, sikret jordlejeaftale og aftale om strømleverancer for netop deres mølle. Endvidere er det oplyst, at de enkelte vindmølleejere selv forestår finansieringen af deres mølle, at der ikke vil være nogen form for fælleshæftelse, ligesom møllens indtægter afregnes på baggrund af elmålinger foretaget for hver mølle. Det kan således lægges til grund, at hele driftsrisikoen for den enkelte mølle alene påhviler møllens ejere, ligesom ejerskab til den enkelte mølle er klart individualiseret. Hertil kommer, at alle indtægter og udgifter vedrørende den enkelte mølle alene tilgår henholdsvis afholdes af den konkrete mølles ejere. Der er således en så klar økonomisk, driftsmæssig og ejermæssig adskillelse, at køberne ikke vil være omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10.

Ligningsrådet finder ikke, at det forhold, at vindmølleejerne i en vindmøllepark eventuelt i fælleskab ejer en hovedtransformatorstation, i sig selv bevirker, at ejerne bliver omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, når der i øvrigt er foretaget den ovenfor omtalte adskillelse.

Da der ikke er tale om udlejning, vil køberne heller ikke være omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13.

Ad spørgsmål 5:

Ligningsrådet er enig i kommunens udtalelse.

Ad spørgsmål 6:

Ligningsrådet er enig i kommunens udtalelse.

Versioner

1. 2000-02-14