Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11090@2000-03-03/da

Indhold

1. Indledning

Frederiksberggårdens Tandklinik ApS har ved advokat Christian de Jonquieres i fortsættelse af Pressenævnets kendelse i sag nr. 60/1999 klaget til Pressenævnet over tv-programmet "Rapporten - Tandlæger som købmænd", idet firmaet mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle. Programmet blev sendt første gang på DR1 den 16. august 1999 og genudsendt på DR2 den 20. august 1999 og på DR1 den 23. august 1999.

I udsendelsen hed det bl.a.:

" Jersild: Nu til tandlæger og tandpasta. Her på Colgate-pakken er der en anbefaling fra Dansk Tandlægeforening, men den findes ikke her på denne her tandpasta hvad er forskellen? Og hvad siger tandlægerne til Rapportens afsløring af meget forskellig behandlingstid og meget høje regninger?

Her er Rapportens testperson. Det er en kvinde på 38 år, hun vil nu gå ud til 7 vilkårligt udvalgte tandlæger over hele landet for at få tjekket tænderne. Hvad mener de, der bør behandles, og hvad vil det koste?

Alle tandlæger får de samme informationer. Rapportens testperson fortæller, at hun ikke har været til tandlæge i omkring 5 år. På den måde er alle tandlæger nødt til at lave deres egen grundige undersøgelse. Rapportens testperson fortæller også tandlægerne, at hun skal ud og rejse i 1½ år. Hun vil nu bede om deres bud på, hvad der skal laves for at undgå tandproblemer undervejs. Rapportens undersøgelse viste, at der var stor forskel på tandlægernes bud, prisen svingede fra kun 392 kr. og helt op til 18.020 kr.

Mette Reissmann, Forbrugerrådet: Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at øh.. den samme patient, der går ind forskellige steder og åbner munden og dermed bliver diagnosticeret prismæssigt så forskelligt, at det er alligevel fantastisk, det kommer bag på mig, at man øh.. kan gøre det.

Jersild: Nogle tandlæger mente, at vores testperson havde gode tænder, så der skulle næsten ikke laves noget, men flere tandlæger ville skrive store regninger ud. Den højeste var altså på over 18.000 kr. Men var det rimeligt?

Rapporten lod både en dansk ekspert og for at få det helt neutralt også en svensk ekspert til at se på testpersonens tænder. Undersøgelserne viste stort set det samme. Omkring 1.300 dk. kr. Det var prisen på det, der skulle laves her og nu, før testpersonen rejste ifølge de råd, som eksperterne gav, og den svenske ekspert, Sigvard Åkermann kan slet ikke forstå, at flere danske tandlæger ville skrive meget store regninger ud.

Sigvard Åkermann, overtandlæge: (Oversat fra svensk) Når jeg kigger på røgtenbillederne, ser jeg meget meget få problemer. Derfor mener jeg ikke, man skal overbehandle, men blot lave det, der skal laves.

Jersild: Men overbehandling, er det det de danske tandlæger generelt anbefaler?

S.Å.: (Oversat fra svensk) Sådan som jeg får det fremlagt her, ja.

Jersild: Og det højeste bud i Rapportens test var altså på over 18.000 kr.

Det var her fra Frederiksberggårdens Tandklinik på Frederiksberg i København, at Rapporten fik det meget dyre tilbud. Det ville vi gerne tale med tandlægen om, så vi skrev til klinikken, og her er svaret: Tandlægen er nu fyret, hun er bortvist med øjeblikkelig varsel, skriver klinikkens ledelse. De siger, at hendes behandlingsplan ikke er i overensstemmelse med de principper og krav, som man siger, man har derinde. Sagen har nu medført en øjeblikkelig opstramning på områderne, siger altså klinikkens ledelse.

Tandklinikkens ledelse ville ikke udtale sig om, hvordan det kunne være, at deres tandlæge havde skrevet så stor en regning ud, men kunne det have noget at gøre med, hvordan tandlægerne er aflønnet? Her er en ansættelseskontrakt fra Dansk Tandlægeforening og af den fremgår det, at tandlæger, der er ansat, de er også provisionslønnede, og de er ikke provisionslønnede på samme måde, som vi kender det fra bilsælgere eller tjenere, hvor der måske er en vis grundløn også det ekstra, man kan få via provisionen. Nej, ansatte tandlæger de er 100% provisionslønnede, d.v.s. al deres løn kommer af provision.

Hver gang en ansat tandlæge skriver en regning ud, så får tandlægen en %-del af pengene selv. Det normale er 30-35%, d.v.s. at hvis en tandlæge, som vi lige har set det, skriver en regning ud på 18.000 kr., ja så går der 6.000 kr. direkte ned i foret, kan man sige, til tandlægen selv som løn. Det må siges at være en fristelse for tandlægerne at skrive større regninger ud end nødvendigt, i hvert fald et dilemma, og det dilemma ville vi gerne have talt med tandlægeforeningen om. De bor herinde i et fint gammelt palæ, på en pæn adresse i den indre by. Men de vil desværre ikke være med.

Sådan var det dengang, men nu har tandlægeforeningen besluttet sig for at svare på Rapportens spørgsmål om de høje regninger. Her er foreningens formand Erik Schmølker, han mener, at Rapportens test rejste en urimelig mistanke overfor tandlægerne. Der kan nemlig være gode grunde til, at den ene tandlæge skriver en lav regning ud og den anden en høj. Tænder kan være svære at bedømme, og tandlægerne kan have en forskellig opfattelse af, hvordan de skal behandles, siger Erik Schmølker.

Jersild: Men forskellen kan være stor i penge i den aktuelle situation?

Erik Schmølker, formand, Dansk Tandlægeforening: I penge kunne det være med til at forklare, hvorfor det pludselig koster dobbelt så meget eller 5 gange så meget.

Jersild: Men hvad med tandlægernes løn. Tandlægen her blev fyret efter at have skrevet en regning ud på omkring 18.000 kr. En regning, der ville have givet hende en personlig fortjeneste på omkring 6.000 kr. på en kunde. Men tandlægernes formand mener ikke, at provisionslønnen kan være med til at skrue priserne i vejret.

E.S.: Man er ikke udsat for at blive øh.. charget for flere kroner, end man har behov for, fordi tandlægen har brug for nogle flere penge. Det er en grov insinuation, jeg klart må afvise.

Jersild: Fristelsen til at måske fremskynde en behandling, at gøre lidt mere ud af det, og så tjene 2.000 udbetalt kort tid efter selv på det, den må da være stor og til stede?

E.S.: Det er også derfor jeg er glad over, at etikken i faget er så høj, at den slags ikke forekommer. Jeg har ikke været præsenteret for det nogensinde, og jeg har dog trods alt været tandlæge i en del år.

Jersild: En af de tandlæger, som var med i vores eksempel, blev jo fyret!

E.S.: Det er muligt. Jeg vil ikke kommentere en enkelt sag. Jeg ved ikke, hvorfor vedkommende er blevet fyret.

Jersild: Erik Schmølker mener generelt, at tandlænger har en høj etik, men hvor høj er den? Her er der kursustilbud til tandlæger "Tandlægepraksis som købmandsforretning" hedder et kursus med en leder, der har en kommerciel indfaldsvinkel, men som samtidig kan se sig selv i spejlet, står der. Ekstra kursus oprettet på stor opfordring, står der også her om tandlægepraksis som købmandsforretning.

E.S.: Og hvis det kan lokke nogle kolleger ind, og de kan blive lidt klogere af det, så er det da sikkert fint nok, det er ikke noget vi beskæftiger os med.

Jersild: Det er fint nok at have et kursus det hedder: "Tandlægepraksis som købmandsforretning"?

E.S.: Hvis det at have en købmandsforretning består i, at man kan finde ud af at være virksomhedsleder og behandle sine patienter og sine ansatte ordentligt, kan styre sine omkostninger o.s.v. og derved muliggøre, at man kan fortsætte en god forretning, så synes jeg, at det er fint nok.

Jersild: Tandlægeskolen i København. Her uddannes kommende tandlæger. Her er lederen af skolen. Han synes ikke, at det er fint nok at kalde en tandlægepraksis for en købmandsforretning.

Niels Erik Fiehn, leder, Tandlægeskolen i København: Det bekymrer mig, at der er den tendens, at øh.. dele af øh.. vores øh.. fag øh.. står for sådanne holdninger, der vil jeg gerne være med til om .. om vi ikke kan få .. få drejet det øh.., så det er det faglige, der er i fokus, således at den indtjening, der naturligvis skal være, den hviler på et sundt fagligt grundlag."

Klageren har på baggrund af udsendelsen krævet, at Danmarks Radio skal bringe følgende genmæle:

"I udsendelsen "Rapporten Tandlæger som købmænd" sendt første gang den 16. august 1999 på DR 1, og som efterfølgende er genudsendt på DR 2 den 20. august 1999 og på DR 1 den 23. august 1999 blev det ukorrekt oplyst, at Frederiksberggårdens Tandklinik havde fyret en tandlæge som følge af, at denne havde skrevet en regning ud på omkring kr. 18.000,00.

Afskedigelsen af den pågældende tandlæge var ikke begrundet i, at denne skulle have skrevet en regning ud på over kr. 18.000,00.

Det skal udtrykkeligt understreges, at der ikke har været tale om, at tandklinikken havde skrevet en regning ud på over kr. 18.000,00, men alene om at en medarbejder havde givet et overslag på et nærmere angivet behandlingsforslag, der intet havde at gøre med en egentlig detaljeret behandlingsplan.

Afskedigelsen var således begrundet i andre årsager.

I den pågældende udsendelse blev det kraftigt indikeret, at Frederiksberggårdens Tandklinik benytter sig at Dansk Tandlægeforenings standardansættelseskontrakt, jfr. herved at standardansættelseskontrakten blev vist i tv-udsendelsen foran klinikken.

Det kan oplyses, at Frederiksberggårdens Tandklinik benytter sig af en individuel kontrakt, der er væsentlig forskellig fra Tandlægeforeningens standardkontrakt, der blev vist foran Frederiksberggårdens Tandklinik.

Afsluttende tager Frederiksberggårdens Tandklinik kraftig afstand fra udsendelsen tese om, at tandklinikken lader sig styre af økonomiske interesser, der overskygger de lægefaglige interesser, jfr. herved at klinikken helt og fuldt står inde for det lægefaglinge niveau af sine behandlinger."

Klageren har anført, at det har betydning, at Danmarks Radio har ændret billedserien i forbindelse med genudsendelsen af programmet, idet der er tale om et bevidst valg fra Danmarks Radios side. Når klagerens navn således nævnes som det eneste i udsendelsen "Tandlæger som købmænd", og når der samtidig vises billeder fra klagerens klinik, så siges det direkte, at klageren lader sig styre af nogle økonomiske interesser, der overskygger de tandlægefaglige interesser. Der er imidlertid ikke dokumenteret noget som helst belæg for denne konklusion.

Klageren har endvidere anført, at man allerede i forbindelse med, at Danmarks Radio bragte hele udsendelsen den 15. februar 1999 rejste en række indsigelser om, at der i udsendelsen blev foretaget en urigtig og usaglig sammenligning af behandlingsforslag og behandlingspriser. Allerede af denne grund burde Danmarks Radio ikke have omtalt klageren under overskriften "Tandlæger som købmænd", eller Danmarks Radio burde alternativt have nævnt klagerens standpunkt om, at klinikken helt og fuldt kunne stå inde for det lægefaglige niveau af klinikkens behandlinger, eller Danmarks Radio burde have indhentet en udtalelse fra klageren i anledning af den nyredigering af udsendelsen, der fandt sted. Danmarks Radio har i stedet overtrådt reglerne for god presseskik, og Danmarks Radio har retsstridigt gengivet kritikken under den tendentiøse overskrift "Tandlæger som købmænd".

Klageren har endvidere anført, at det er i strid med god presseskik, når det i udsendelsen nævnes, at "hvis en tandlæge, som vi lige har set det, skriver en regning ud på kr. 18.000,00, ja så går der kr. 6.000,00 direkte ned i foret, kan man sige til tandlægen selv som løn", idet der i realiteten siges, at klageren er styret af økonomiske interesser, der overskygger de lægefaglige interesser og hensyn. Dette er en grov sigtelse, der har haft en ikke ubetydelig skadevirkning for klageren, der netop lægger vægt på et højt tandlægefagligt niveau.

Klageren har endvidere anført, at oplysningen om, at den tandlæge, der tidligere var ansat hos klageren, blev fyret efter at have skrevet en regning ud på kr. 18.000,00, er forkert. For det første skrev den pågældende tandlæge ikke en regning ud, men tandlægen udarbejdede et behandlingsforslag med tilhørende prisoverslag. For det andet var afskedigelsen af den pågældende tandlæge ikke alene begrundet i tandlægens medvirken i udsendelsen "Rapporten om tandlæger", hvilket også fremgår af skrivelse af 11. maj 1999 fra advokat Christian Skakkebæk til Danmarks Radio. Der blev således bragt faktisk forkerte oplysninger i udsendelsen, og klageren kræver på denne baggrund at få bragt sit genmæle. I hvert fald er udsendelsens oplysning om, at tandlægen blev afskediget som følge af, at den pågældende havde skrevet en regning ud på omkring kr. 18.000, ikke utvivlsom, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 1.

Klageren anfører endvidere, at klagerens ansættelseskontrakter er væsentligt forskellige fra Dansk Tandlægeforenings standardkontrakt, og det bestrides, at en af klagerens ansatte telefonisk skulle have bekræftet, at klageren benytter sig af provisionsaflønning af klinikkens ansatte.

Danmarks Radio har anført, at den udsendelse af Rapporten, som klagerens genmælekrav vedrører, er en opsamling fra tidligere udsendelser, og at indslaget om tandlæger er en genudsendelse fra den 15. februar 1999. Da indslaget blev bragt i sin fulde længde første gang den 15. februar 1999 indbragte klageren sagen for Pressenævnet, der i denne anledning udtalte den16. juni 1999, at "klageren ikke har godtgjort, at der er bragt forkerte oplysninger, der vedrører klageren. Klageren er derfor ikke berettiget til genmæle." Da der er tale om en genudsendelse, er klageren således fortsat ikke berettiget til et genmæle. Danmarks Radio oplyser endvidere, at genudsendelsen respekterer Pressenævnets kendelse i sagen, idet genudsendelsen ikke indeholder optagelser foretaget med skjult kamera.

Danmarks Radio har endvidere anført, at man vil medgive, at sætningen "Tandlægen her blev fyret, fordi han havde skrevet en regning ud på 18.000 kr." er uheldig, men at sætningen skal ses og høres i den kontekst, som den indgår i. Lige forud herfor havde studieværten udførligt redegjort for, hvordan beløbet fremkom, og seerne vidste derfor, at der ikke var tale om en regning, men om et behandlingstilbud med et medfølgende prisoverslag. At den pågældende tandlæge skulle være afskediget af helt andre årsager stemmer ikke med de oplysninger, klageren har givet til Rapporten. At der var en sammenhæng fremgik således af klagerens skrivelse af 28. december 1998 og af klagerens skrivelse af 21. januar 1999. Spørgsmålet blev endvidere behandlet i sag nr. 60/1999, hvori Pressenævnet udtalte, at klageren ikke havde godtgjort, at der i udsendelsen blev bragt forkerte oplysninger.

Danmarks Radio har endvidere anført, at klageren oprindeligt stillede som betingelse for at ville medvirke i et interview, at Danmarks Radio skulle acceptere, at man ikke ville nævne behandlingsforslaget på kr. 18.000, men alene et senere udarbejdet behandlingsforslag på 10.420 kr. Dette ville Danmarks Radio imidlertid ikke acceptere, hvilket var baggrunden for, at der ikke blev bragt et interview med klageren.

Danmarks Radio har endvidere anført, at det i udsendelsen kun anføres, at den pågældende tandlæge var ansat på en kontrakt, som på det helt centrale spørgsmål om provisionsløn svarede til standardkontraktens. Udsendelsen omhandler således ikke kontraktens øvrige forhold. Programmet fortæller kun på et punkt om ansættelseskontrakterne hos klageren, nemlig at medarbejderne er ansat på provision, hvilket er begrundet i, at det ene og alene er den oplysning, som er relevant. Oplysningen om, at klageren benytter sig af provisionsaflønning af de ansatte, er indhentet hos klagerens økonomi- og personalechef, inden udsendelsen blev bragt den 15. februar 1999.

Danmarks Radio afviser på denne baggrund at bringe klagerens genmæle, idet udsendelsen ikke bringer faktisk forkerte oplysninger vedrørende afskedigelsen og kontraktforholdet for den pågældende tandlæge. Genmælets øvrige indhold er ikke begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og Danmarks Radio er derfor ikke forpligtet til at bringe dette.

Danmarks Radio har med udsendelsen ønsket at oplyse for den enkelte tandlæge patient, at den almindelige aflønningsform for en tandlæge er præstationsløn, og at den enkelte tandlæges månedsløn således hænger direkte sammen med, hvilken behandling der vælges, og at dette også gælder for klagerens klinik. Danmarks Radio afviser på denne baggrund at have overtrådt reglerne for god presseskik.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Indledningsvis bemærkes, at den nyredigering af udsendelsen fra den 15. februar 1999, som Danmarks Radio har foretaget efter Pressenævnets opfattelse, respekterer nævnets kendelse i sag nr. 60/1999, idet udsendelsen ikke indeholder optagelser foretaget med skjult kamera.

Det fremgår bl.a. af brev af 28. december 1998 fra klageren til Danmarks Radio, at den tandlæge, der havde udarbejdet behandlingsforslaget på kr. 18.000 i forbindelse hermed, var blevet afskediget med øjeblikkelig varsel. Oplysningen i udsendelsen herom kan på dette grundlag ikke anses for faktisk forkert, hvorfor klageren ikke er berettiget til at få bragt et genmæle i denne anledning.

Pressenævnet finder endvidere ikke, at klageren har godtgjort, at der i udsendelsen er bragt faktisk forkerte oplysninger om, hvilke ansættelsesvilkår klageren anvender. Klageren er derfor heller ikke berettiget til at få bragt et genmæle herom.

Udsendelsen, der har overskriften "Tandlæger som Købmænd" stiller spørgsmålstegn ved, om den enkelte tandlæge alene lader sig motivere af tandlæge faglige interesser, eller om der også er et økonomisk motiv ved at være ansat på provisionsvilkår til f.eks. at skrive større regninger ud eller at afgive for store behandlingstilbud. Da klageren i den prissammenligning, som indklagede har foretaget, har vist sig at være den dyreste af de tandlæger, man har undersøgt, og da det er i overensstemmelse med Dansk Tandlægeforenings standardvilkår at være ansat på 100%'s provisionsvilkår, finder Pressenævnet, at udsendelsen er i overensstemmelse med god presseskik.

Afsagt den 1. marts 2000.

Versioner

1. 2000-03-03