Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11091@2000-03-03/da

Indhold

1. Indledning

En mand, direktør [K], har ved advokat K. L. Németh klaget til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet har afvist at bringe et genmæle i anledning af en artikel bragt i Ekstra Bladet den 6. december 1999.

Ekstra Bladet bragte den 6. december 1999 artiklen med overskriften "Børshajer Scorer Kassen", hvoraf bl.a. følgende fremgik:

"Danmarks tre største guldflippere er blevet styrtende rige på spekulation i Internet-aktie.

Tre af Danmarks mest omstridte guldflippere og børshajer har ramt en veritabel guldmine, der på rekordtid har gjort dem styrtende rige.

Det drejer sig om finansmændene Ole Abildgaard, Peter Forchhammer og [K], der er hovedaktionærer i det lille danske Internet-firma Telepartner, som under navnet euro909.com er noteret på den amerikanske Nasdaq-børs.

Kursen på aktien er gået helt amok i USA. Fredag aften steg den i løbet af et par timer under voldsom omsætning med hele 42 procent.

Stigningen på 5,8 dollar betyder, at selskabert nu omregnet til danske kroner er intet mindre end 1,8 milliarder kr. værd.

Den 38-årige børsspekulant har i forvejen scoret et to-cifret millionbeløb på sine aktier i FC København, hvor han er største private aktionær, og et magtfuldt medlem af bestyrelsen. Her fik [K] lov til at købe aktier til discount-pris kort tid før børsintroduktionen.

[K] indledte sin karriere som spekulant allerede som 24-årig i Dansk Formueforvaltning, hvor det på kort tid lykkedes ham og hans daværende bagmand Peter Forchhammer at sætte næsten 200 mio. kr. over styr. Mens deres kunder således led meget store tab, scorede [K] og Forchhammer selv 5 mio. kr. på at sælge administrationen af de sørgelige rester videre.

Ole Abildgaard ejer ti procent af aktierne i Telepartner, så hans formue kunne efter fredagens kurshop i USA opgøres til ca. 180 mio. kr."

Klageren krævede ved brev af 8. december 1999, at Ekstra Bladet skulle trykke følgende genmæle:

"I en artikel den 6. december 1999 under overskriften "Børshajer scorer kassen" omtaler Ekstra Bladet v/journalist Jan Michaelsen Euro909.Com A/S' og direktør [K]s forhold.

I den forbindelse anføres bl.a.: "Her fik [K] lov til at købe aktier til discount-pris kort tid før børsintroduktionen". Det er urigtigt når det anføres, at direktør [K] har fået lov til at købe aktier til discountpris kort tid før børsintroduktionen.

Det anføres endvidere: "[K] indledte sin karriere som spekulant allerede som 24-årig i Dansk Formueforvaltning, hvor det på kort tid lykkedes ham og hans daværende bagmand Peter Forchhammer at sætte næsten 200 mio. kr. over styr".

Oplysningen er urigtig, idet det er urigtigt, at der er sat næsten 200 mio. kr. over styr.

Det er ligeledes urigtigt, når det bl.a. i artiklen anføres: " Ole Abildgaard ejer 10 procent af aktierne i Telepartner ". Ole Abildgaard ejer ikke aktier i selskabet."

Klageren har anført, at det er ukorrekt, når det i Ekstra Bladet anføres, at klageren har haft adgang til at købe aktier i FC København til "discountpris" kort tid før børsintroduktionen. Klageren købte aktierne til gældende markedspris. Når bladet skriver, at klageren købte aktierne til discountpris, ligger der heri en antydning af uredelige forhold, nemlig at klageren via sin tilknytning til FCK A/S har erhvervet aktierne på særligt gunstige vilkår. Aktierne er imidlertid erhvervet på fuldt legal vis og er erhvervet til markedsprisen, som bestyrelsen og aktionærerne var blevet enige om. Det forhold, at aktikursen efterfølgende udvikler sig positivt, kan på ingen måde gøres odiøst. Udviklingen kunne lige så godt være gået den modsatte vej.

Klageren har endvidere anført, at for så vidt angår klagers involvering i Dansk Formueforvaltning, er bladets oplysninger positivt urigtige. Det er et udokumenteret postulat at påstå, at det er lykkedes klageren at sætte 200 mill. kroner over styr. Forholdet er det, at der var opstået tab for investorerne i forbindelse med Dansk Formueforvaltning, men at tabet på ingen måde kunne fastsættes til 200 mill. kroner. Tabet ligger snarere i en størrelsesorden på samlet 80 mill. kroner. Når bladet henviser til et tab af en eksakt størrelse, må bladet kunne dokumentere, hvor oplysningen kommer fra. Journalisten, der skrev artiklen, har løbende fulgt udviklingen omkring Dansk Formueforvaltning, og har haft mange drøftelser med klageren.

Klageren anfører endvidere, at det er på vegne af Ole Abildgaard, at han kræver genmæle over for oplysningen om, at Ole Abildgaard ejer 10 procent af aktierne i Telepartner. Ole Abildgaard har således bemyndiget advokat Németh til på sine vegne at oplyse Pressenævnet om, at bladets meddelelser er urigtige, idet han ikke er og aldrig har været aktionær i Euro909.Com A/S.

Klageren anfører endelig, at det ikke er korrekt, at bladet har forsøgt at kontakte klageren eller hans informationschef, idet klageren ikke er blevet kontaktet, og idet der ikke er ansat en informationschef i Euro909.Com A/S. Bertel Jensen har således aldrig været informationschef i Euro909.Com A/S, og hverken Bertel Jensen eller [K] har modtaget henvendelser fra bladet. Bladet har heller ikke som påstået skriftligt forsøgt at forelægge oplysninger for klageren, og Bertel Jensen har ikke den e-mail adresse, som bladet henviser til. Bladets tilbud om, at klageren frit i et interview kan redegøre for sine synspunkter, har klageren afvist. Det kan ikke være hensigten, at bladet først skal have lov til at svine klageren til, hvorefter den tilsvinede person herefter i et interview "får lov" til at redegøre for sine synspunkter. Det kan således ikke bebrejdes klageren, at han ikke ønsker at deltage i et interview.

Bladet har anført, at klageren købte sine aktier i sommeren 1997 til kurs 22,3, og at FC København blev børsnoteret nogle få måneder senere, samt at aktierne i denne forbindelse blev solgt til investorerne til kurs 150. Forskellen på kurs 22,3 og kurs 150 er så markant, at udtrykket "discountpris" er rimeligt at anvende.

Bladet har endvidere anført, at omtalen af Dansk Formueforvaltning, og at tabet var på 200 mill. kroner, fremgår af artikler i Politiken den 5. august 1999 og i Morgenavisen Jyllandsposten den 20. september 1998, men erkender, at tabet er vanskeligt at opgøre. Dette skyldes bl.a., at investorenes tab var væsentligt større end det beløb, som den enkelte investor havde indskudt i selskabet formentlig mindst det dobbelte. Bladet anser det imidlertid for at være af uomtvistelig offentlig interesse at beskrive klagerens adfærd med investorenes indskud. Hvis klageren har et bud på, hvor stort tabet i Dansk Formueforvaltning var, er bladet rede til at offentliggøre det.

Bladet anfører videre, at oplysningen om, at Ole Abildgaard ejer 10% af aktiekapitalen i selskabet Euro 999.com A/S, er en oplysning, som denne selv har givet bladet, og at han må være den, der har bedst kendskab til sin egen aktieportefølje.

Bladet har endelig anført, at man såvel mundtligt som skriftligt har forsøgt at forelægge oplysningerne for klageren og for hans informationschef Bertel Jensen, men at ingen af disse har besvaret bladets henvendelser. Bladets journalist har pr. e-mail rettet henvendelse til [K] og Bertel Jensen, men uden at få svar. Bladet har endvidere tilbudt klageren, at han frit i et interview kan redegøre for sine synspunkter herunder forhold, som han mener, at bladet har gengivet forkert, men at klageren ikke har ønsket dette.

Bladet fastholder på denne baggrund, at man ikke har bragt faktisk forkerte oplysninger om klageren, over for hvilke denne har krav på at få bragt et genmæle.

Pressenævnet har modtaget skrivelse af 18. februar 2000 fra klageren og skrivelse af 22. februar 2000 fra Ekstra Bladet, men har ikke fundet det nødvendigt at fremsende de to skrivelser til henholdsvis Ekstra Bladet og klageren med henblik på at indhente yderligere kommentarer.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det forhold, at bladet har bragt oplysning om, at klageren havde købt aktier i FC København til "discountpris", kan ikke betragtes som en faktisk forkert oplysning, der berettiger klageren til at få bragt et genmæle, idet klageren købte aktierne til kurs 22,3, og idet aktierne nogle få måneder senere blev solgt til kurs 150.

Oplysningen i bladet om, at tabet i Dansk Formueforvaltning var på 200 mill. kroner, bestrides af klageren, der anfører, at tabet nok nærmere var på 80 mill. kroner. Klagerens forslag til genmæle, hvoraf alene fremgår, at tabet ikke var på 200 mill. kroner, ville imidlertid kunne opfattes således, at læseren fik det urigtige indtryk, at der ikke havde været lidt noget tab i Dansk Formueforvaltning. Under henvisning hertil samt under henvisning til, at bladet har tilkendegivet, at hvis klageren har et bud på størrelsen af tabet i Dansk Formueforvaltning, så er man rede til at offentliggøre dette, finder Pressenævnet, at klageren ikke har krav på yderligere genmæle om dette spørgsmål.

Ifølge medieansvarslovens § 36, stk. 2, skal anmodning om genmæle fremsættes af den, som oplysningen vedrører. Klageren er således efter loven ikke berettiget til at fremsætte krav om genmæle for Ole Abildgaard, og anmodningen herom tages derfor ikke til følge.

Afsagt den 1. marts 2000.

Versioner

1. 2000-03-03