Gelex

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 5/2000

GældendeVersion 2000-03-03
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11093@2000-03-03/da

Indhold
  1. Indledning

En mand har klaget til Pressenævnet over bladet Virago News, nr. 7, oktober 1999, idet bladet ikke har bragt klagerens genmæle (af klageren benævnt "dementi").

Klageren har anført, at bladet under overskriften "Sidste nyt vedr. skadesanmeldelser fra uheldige bilister og de er originale " bragte et uddrag af et brev (e-mail), som klageren havde sendt til flere personer, men som klageren ikke havde sendt til bladet. Bladet havde påført klagerens navn under brevet.

Ved e-mail af 23. oktober 1999 anmodede klageren bladet om en forklaring på, hvordan et uddrag, af et af hans private breve (e-mail) til nogle andre, kunne blive bragt i bladet uden hans accept.

Ved e-mail af 18. november 1999 anmodede klageren bladet om at bringe et genmæle (af klageren benævnt "dementi").

Bladet har ikke besvaret henvendelserne fra klager.

Pressenævnets formand udtaler:

Anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest 4 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3.

Da en e-mail ikke kan sidestilles med en sådan skriftlig meddelelse, har klageren ikke inden denne frist skriftligt anmodet bladet om genmæle. Klagen anses derfor for at være åbenbart grundløs, og klagen afvises i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Afsagt den 19. januar 2000.

Versioner

  1. 2000-03-03