Gelex

Plejeydelser leveret af sygeplejevikarbureauer til borgere i private hjem

GældendeVersion 2000-03-14
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11111@2000-03-14/da

Indhold
  1. Indledning

Moms

Plejeydelser

Sygeplejevikarbureauer

Tilbagebetaling

TSS af 1. februar 2000, 99/98-302-00079

Reference

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1

MV 1999 D.11.1

En told- og skatteregion har på baggrund af en henvendelse fra Foreningen af Sygeplejevikarbureauer i Danmark truffet afgørelse om, at plejeydelser, der leveres af sygeplejevikarbureauer til borgere i private hjem, er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Ydelserne er omfattet af afgiftspligten i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Ydelserne udføres af autoriserede medicinalpersoner, især sygeplejersker. Arbejdsområderne omfatter lægeordinerede sygeplejeopgaver og almindelig sygepleje, såsom:

Aflastning i hjemmet ved pasning og pleje af en sygdomsramt person.

Almindelig daglig træning, instrueret træning i opbygning af hverdagen og træning i indpasning af eksterne gøremål f.eks. med henblik på, at en syg person eller en person efter sygdom igen bliver i stand til at kunne klare sig selv i hjemmet.

Ledsagehjælp til læge- eller hospitalsbehandling.

Fysioterapeutisk træning.

Der kan enten være tale om, at en kommune bevilger ydelserne til aflastning i private hjem, eller at den private borger selv betaler for ydelserne. Når der indgås kontrakt med en kommune om levering af plejeydelser, er det bureauet, der som ansvarlig selv tilrettelægger og udfører ydelsen.

Efter regionens afgørelse finder Momsnævnets afgørelse i TfS 1997,510, om momspligt for vikarbureauernes levering af sygeplejevikarer ikke anvendelse på de plejeydelser, der leveres af sygeplejevikarbureauer til borgere i eget hjem. Der er således tale om momsfrie plejeydelser og ikke momspligtig udlejning af arbejdskraft. Der er herved lagt vægt på, at det er sygeplejebureauerne, der er ansvarlige for plejeydelserne og selv tilrettelægger arbejdet.

Styrelsen er enig i afgørelsen. Sygeplejebureauerne, der er momsregistreret for levering af plejeydelser til borgere i eget hjem, skal således ikke længere betale moms af disse ydelser. Disse bureauer skal herefter registreres efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, såfremt afgiftsgrundlaget overstiger kr. 80.000 inden for 1 år.

Virksomheder, der hidtil har opkrævet moms af plejeydelser til borgere i eget hjem, kan anmode regionen om at få tilbagebetalt det for meget indbetalte momsbeløb, d.v.s. det indbetalte momstilsvar med fradrag af de afgifter, herunder lønsumsafgift, som virksomheden har sparet ved at behandle de pågældende ydelser som momspligtige. Det er desuden en forudsætning for tilbagebetaling, at virksomheden fordeler det faktiske tilbagebetalte beløb mellem virksomhedens kunder.

Versioner

  1. 2000-03-14