Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 21/2000
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11139@2000-03-24/da
Indhold
En mand [K] har ved skrivelse af 22. februar 2000 anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 149/1999 vedrørende hans klage over en artikel i Fyens Stiftstidende den 25. november 1999. Ved Pressenævnets kendelse af 2. februar 2000 blev klagen ikke taget til følge.
Klageren har henvist til, at han i sin skrivelse af 10. januar 2000 til Pressenævnet alene anmodede nævnet om at tage stilling til to klagepunkter, nemlig:
1."at tandlæge [K] spiller ping pong med patienternes sundhed" og
2. "at der huserer en tandlæge, som blæser på de almindelige sundhedsregler".
Klageren har endvidere henvist til to artikler fra henholdsvis den 4. og den 19. februar 2000 bragt i Fyens Stiftstidende, hvoraf det fremgår, at der ikke var hold i de urimelige beskyldninger mod klageren.
I den nævnte kendelse fra den 2. februar 2000 udtalte Pressenævnet:
"Klagerens navn samt adressen på hans tandlægeklinik havde allerede været offentliggjort i HK-bladet, da bladet bragte oplysningerne.
En oplysning om, at en nærmere angivet tandlæge eventuelt bryder hygiejnereglerne, kan have meget væsentlig betydning for patienternes sundhed. Under henvisning hertil, samt da bladet i forbindelse med artiklerne underrettede klageren og anmodede om hans kommentarer, som herefter er gengivet i den ene artikel, finder Pressenævnet ikke, at bladet har handlet i strid med god presseskik".
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Jørgen Grunnet, Tage Clausen og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de nævnsmedlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.
De to klagepunkter, som klageren henviser til i brev af 22. februar 2000, forelå, og Pressenævnet var opmærksom på dem, da kendelsen af 2. februar 2000 blev afsagt. Det forhold, at det første klagepunkt, ikke er et helt korrekt citat fra artiklen bragt den 25. november 1999 er i denne forbindelse ikke afgørende, idet der heller ikke herved er fremkommet nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Pressenævnet tager derfor ikke anmodningen om genoptagelse til følge.
Afsagt den 23. marts 2000.