Nyt fra Ankestyrelsen - kommentar til sm d-3-98 - af dagpengekonsulent Ulla Drost
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11157@2000-04-04/da
Indhold
Der har i den senere tid været en del omtale af de tilfælde, hvor kommuner har nægtet at give arbejdsgiveren refusion, hvis lønmodtageren har oplyst, at fraværet skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Det oplyses, at flere kommuner afslår af refundere sygedagpenge til arbejdsgivere, hvis der er mistanke om, at sygdommen skyldes dårligt arbejdsmiljø. Der henvises til Ankestyrelsens 2 afgørelser helt tilbage fra oktober 1998, der er offentliggjort som SM D-3-98. De 2 afgørelser er truffet af det tidligere Dagpengeudvalgs opmand.
Opmanden traf afgørelse om, at arbejdsgiverne ikke havde ret til refusion for løn udbetalt efter arbejdsgiverperioden.
I begge sager var årsagen til fraværet problemer på arbejdspladsen. Om fraværsårsag havde lønmodtagerne oplyst henholdsvis » dårligt psykisk arbejdsrelateret arbejdsmiljø « og » psykisk dårligt arbejdsmiljø « .
Begrundelsen for afgørelserne var, at lønmodtageren ikke kunne anses for fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
I den ene sag lagde opmanden vægt på de lægelige oplysninger i sagen, herunder en udtalelse fra Dagpengeudvalgets lægekonsulent, hvoraf fremgik, at lønmodtageren måtte skønnes kun at have været fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom i forhold til sit arbejde hos den aktuelle arbejdsgiver, men ikke i forhold til en anden arbejdsplads. I den anden afgørelse lagde opmanden vægt på, at lønmodtageren kun var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom i forhold til sit arbejde hos den aktuelle arbejdsgiver, men ikke i forhold til en anden arbejdsplads.
Efter dagpengelovens § 5, stk. 1, ydes dagpenge ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Udbetaling af dagpenge ophører den dag, lønmodtageren er arbejdsdygtig, uanset om lønmodtageren undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig.
En forudsætning for at yde en arbejdsgiver refusion er, at lønmodtageren er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Efter praksis sker vurderingen af, om en sygemeldt lønmodtager kan anses for uarbejdsdygtig på grund af sygdom med udgangspunkt i det arbejde, der blev udført før sygemeldingen, jf. pkt. 23 i Anke-styrelsens vejledning nr. 185 af 18. september 1998 om syge- og barselsdagpenge.
Der foreligger kun uarbejdsdygtighed, hvis den sygemeldte er ude af stand til at udføre noget af det arbejde, som ligger inden for det normale arbejdsområde.
Efter en vis sygemeldingsperiode sker vurderingen ikke udelukkende ved at sammenholde virkningerne af lidelsen med karakteren af arbejdet før sygemeldingen. Bedømmelsen sker på et bredere grundlag, og lønmodtageren kan kun anses som uarbejdsdygtig, når sygdommen afskærer lønmodtageren fra at påtage sig arbejde, som anses for passende.
Det afhænger af en konkret vurdering, hvornår vurderingsgrundlaget skal være bredere.
Ifølge praksis har et vigtigt moment i den konkrete vurdering været, om den sygemeldte fortsat var i ansættelse og kunne ventes at vende tilbage til sit arbejde hos den aktuelle arbejdsgiver.
Fra praksis henvises til følgende afgørelser, der er offentliggjort som SM-meddelelser D-5-93, D-9-93 og D-4-94, hvor dagpengeudbetalingen/refusionen blev stoppet med den begrundelse, at der ikke forelå fuld uarbejdsdygtighed vurderet i forhold til et bredere område.
I D-5-93 blev dagpengeudbetalingen til en 23-årig rengøringsassistent stoppet efter ca. 3 ½ måneds sygemelding på grund af håndeksem, idet hun skønnedes at kunne påtage sig arbejde indenfor andre områder end rengøring.
I D-9-93 blev refusionen stoppet efter knapt 3 måneder, idet sygdommen ville hindre lønmodtageren i at vende tilbage til sit hidtidige arbejde, men ikke gjorde ham uarbejdsdygtig i forhold til andet arbejde, der måtte anses for passende.
Afgørelsen i denne sag blev truffet af det tidligere Dagpengeudvalgs opmand.
Opmanden bemærkede i afgørelsen, at det hverken af Socialstyrelsens dagældende vejledning nr. 5 af 22. marts 1990 om lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, pkt. 117 eller motiverne til dagpengelovens § 5, stk. 1 kan udledes, at uarbejdsdygtigheden udelukkende skal bedømmes i forhold til den sygemeldtes normale arbejde.
Opmanden fandt, at vejledningen måtte forstås således, at kommunerne i hvert fald skal foretage en bredere vurdering af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed, når sygdommen har varet i 26 uger.
Derimod fandt opmanden ikke, at vejledningen udelukker, at kommunerne inden udløbet af 26-ugers perioden kan foretage en sådan vurdering, herunder af lægelig art.
I D-4-94 blev refusionen stoppet efter ca. 3 måneder, idet sygdommen ville hindre lønmodtageren i at vende tilbage til sit hidtidige arbejde, men ikke gjorde hende uarbejdsdygtig i forhold til arbejde på andre arbejdspladser.
Afgørelserne i de 3 SM-meddelelser, der ikke vedrører fravær på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø, viser, at man er gået fra en snævrere til en bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden efter ca. 3 måneders sygefravær.
Årsagen til fraværet har som udgangspunkt ikke afgørende betydning for, hvornår den bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden skal foretages. Det er altid en konkret vurdering der er afgørende for, hvornår bedømmelsesgrundlaget skal være bredere.
Den omstændighed, at lønmodtageren har oplyst, at fraværet skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø ændrer ikke ved, at dette fortsat er tilfældet.
Opmanden fandt i de 2 afgørelser i SM D-3-98, at der på grundlag af de konkrete omstændigheder i sagerne var grundlag for at foretage en bredere vurdering efter 2 ugers sygdom.
Afgørelserne viser, at de konkrete omstændigheder i en sag kan begrunde, at der foretages en bredere vurdering allerede efter 2 ugers sygdom.
Som den nævnte praksis om bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden viser, betyder opmandens afgørelser i D-3-98 ikke, at der i alle tilfælde, skal foretages en bredere vurdering efter 2 ugers sygdom, heller ikke hvis fraværsårsagen af lønmodtageren er oplyst som dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Det kan oplyses, at Ankestyrelsen har antaget en sag - hvor fraværsårsagen er oplyst som psykisk dårligt arbejdsmiljø - til principiel behandling med henblik på afklaring af, om der er ret til at afslå refusion fra 1. fraværsdag under henvisning til SM D-3-98.