Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11178@2000-04-14/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnet har ved kendelse af 11. februar 2000 (i sag nr. 14/2000) besluttet at genoptage behandlingen af en klage, som Bjarne Strikert som advokat for K har indgivet vedrørende nogle artikler bragt i Nordjyske Stiftstidende den 28. og den 29. oktober 1999 (sag nr. 135/1999).

I en artiklen i Nordjyske Stiftstidende den 28. oktober 1999 med overskriften "Sigtet for svindel godkendt til børsen" var det bl.a. anført:

"Rasmussen og Büchler fik tilladelsen i februar 1998, hvor den reelle ejer og leder, [K], var sigtet i en af de store selskabstømmersager. Han er i dag tiltalt for skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed for 60 millioner kroner i samme sag.

Med Finanstilsynets blåstempling af fondsmæglerselskabet lykkedes det for [K] at jonglere med millioner af andre menneskers kroner og miste dem.

[K] fik alligevel tilladelse til sit fondsmæglerselskab ved formelt at forlade selskabet og indsætte den 30-årige Morten Bo Christensen som direktør og ejer sammen med broderen Jørgen [efternavn], der var bosiddende i Singapore.

- I realiteten var det hele tiden [K], der drev selskabet. Jeg refererede til ham, og det var ham, der havde det sidste ord, at skulle have sagt, siger Morten Bo Christensen.

Men selvom der var tale om stråmænd, så burde Finanstilsynet have undersøgt, hvem der reelt stod bag selskabet."

I en artikel på forsiden af erhvervssektionen i Nordjyske Stiftstidende den 28. oktober 1999 med overskriften "Finanstilsynet godkendte blakket Mæglerselskab" var det bl.a. anført:

"Ved at sætte stråmænd ind i ledelse og bestyrelse lykkedes det for [K] at få Finanstilsynets blå stempel til at drive en mæglervirksomhed, der har jongleret med millioner af andre menneskers kroner og mistet dem.

Børnmæglerselskabet Rasmussen og Büchler fik Finanstilsynets tilladelse i februar 1998. På det tidspunkt var [K] sigtet i en af de store selskabstømmersager. Han er i dag tiltalt for skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed for 60 millioner kroner i samme sag.

[K] har sin bopæl i forbindelse med kontorerne, hvorfra han drev børsmæglerselskabet på [vejnavn] i Aalborg og i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen figurerer hans navn i en række af de selskaber, der har og har haft hjemsted på adressen.

- Stadigvæk uden at kommentere den konkrete sag så har Finanstilsynet altså en bevisbyrde, der skal kunne løftes. Selvom man driver forretning fra samme adresse, så er det ikke et bevis for, at man også er involveret i ledelsen af fondsmæglerselskabet, siger Henrik Bjerre-Nielsen."

I artiklen var der indsat et billede af en vej med følgende undertekst: "Det tidligere børsmæglerfirma havde til huse her".

I en artikel i erhvervssektionen i Nordjyske Stiftstidende under overskriften "Sigtet selskabstømmer stod bag Børsmæglerselskab" var det bl.a. anført, at:

"Fondsmæglerselskabet Rasmussen & Büchler i Aalborg blev i realiteten ledet af den selskabstømmersigtede, nordjyske forretningsmand, [K]. Alligevel blev selskabet godkendt som fondsmæglere af Finanstilsynet og kunne dermed handle med værdipapirer for kunder i ind og udland.

Rasmussen & Büchler Fondsmæglerselskab ansøgte Finanstilsynet om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed 2. januar 1996.

Bag ansøgningen stod selskabets direktør Morten Bo Christensen. På overfladen var der intet mistænkeligt ved selskabet. Firmaets grundlægger, [K], havde godt nok en sigtelse for selskabstømning hængende over hovedet, men han havde forladt selskabet året før.

Ifølge Morten Bo Christensen forlod [K] imidlertid aldrig firmaet.

Central rolle

Han spillede derimod en central rolle i lang tid efter, at han på papiret havde solgt selskabet. Morten Bo Christensens oplysninger bekræftes af flere andre kilder, avisen har talt med.

Ifølge den daværende direktør trak [K] sig formelt fra Rasmussen & Büchler Fondsmæglerselskab, fordi han var klar over, at selskabstømmer-sagen ville blive et problem i forhold til den eftertragtede godkendelse.

- [K] trak sig ud af selskabet på grund af sigtelsen, men i realiteten var det hele tiden ham, der drev det. Jeg refererede til ham, og det var ham, der havde det sidste ord at skulle have sagt, siger Morten Bo Christensen, der beskriver [K]s rolle i foretagendet som "rimeligt tricky".

Det gør han blandt andet med henvisning til de sindrige ejerforhold, der har kendetegnet [K]s selskaber. Dem havde han på det tidspunkt tre af i Aalborg. Foruden Rasmussen & Büchler Fondsmæglerselskab drev [K] to mindre selskaber fra samme adresse i Aalborg.

Da [K] trak sig fra Rasmussen & Büchler, indsatte han i første omgang en direktør fra Brønderslev som stråmand.

Direktøren overtog på samme måde de to andre selskaber.

Bror tog over

Senere trådte [K]s bror, Jørgen [efternavn], til og overtog aktiemajoriteten i Rasmussen & Büchler Fondsmæglerselskab.

Det forhold, at [K] ikke selv stod som ejer af firmaet, betød, at han kunne handle gennem en fuldmagt fra sin bror, forklarer Morten Bo Christensen.

Selvom [K] solgte sine selskaber, og nye ejere og direktører tilflød i en lind strøm, vedblev alle firmaerne med at have adresse på [adresse] i Aalborg.

Her har [K] også haft privatadresse i en årrække.

Ifølge tinglysnings-kontoret i Aalborg er [adresse] ejet af firmaet RB Finans ApS, der er et af [K]s tre "gamle" selskaber.

Ligesom de øvrige selskaber har RB Finans været på andre hænder i en periode. Ifølge Erhverv & Selskabsstyrelsen indtrådte [K] imidlertid igen som direktør i selskabet 8. oktober i år.

Han er ligeledes genindtrådt som direktør i RB Holding ApS, som han også selv har etableret.

[Adresse] blev i sommer overtaget af broderen Jørgen [efternavn].

Ud over de tre selskaber har [K] endnu et selskab i sit eget navn. Selskabet hedder Nordjysk Financiering ApS. Adressen er

Vi ville gerne have snakket med [K] om hans rolle i Rasmussen & Büchler A/S, men det har ikke været muligt at træffe ham."

I en artikel i Nordjyske Stiftstidende den 29. oktober 1999 med overskriften "Kunder kræver to-cifret millionbeløb i erstatning" var det bl.a. anført:

"Ifølge boets tilsynsførende, advokat Henrik Christensen fra Advokatfirmaet Henrik Christensen i Aalborg, bekræfter rapporten de første formodninger om, at der har været store huller i regnskabsføringen. Især 1998-regnskabet har store mangler, men der er fortsat intet der peger på, at der er foregået decideret svindel i selskabet bortset fra underslæb.

Nordjyske Stiftstidende skrev i går at fondsmæglerselskabet, der var godkendt af myndighederne, reelt blev ledet af en sigtet selskabstømmer. Alligevel mener Henrik Christensen ikke, at der er grundlag for yderligere undersøgelser.

Vi har et meget godt overblik over regnskabsmaterialet i dag, og det er min opfattelse, at vi har afdækket alt i det omfang, det har været muligt. Vi har vendt utrolig mange sten, siger Henrik Christensen og tilføjer, at man selvfølgelig vil kigge på sagen igen, hvis der dukker nye oplysninger op."

I forbindelse med behandlingen af sag nr. 135/1999 udtalte bladet ved skrivelse af 9. november 1999 bl.a., at:

"Nordjyske Stiftstidende har inden offentliggørelse af artiklerne både telefonisk og ved personligt fremmøde på (K's) adresse forsøgt at få kommentarer fra (K) til Nordjyske Stiftstidendes oplysninger til artiklerne.

Det har ikke været muligt at træffe (K). Derfor har det heller ikke været muligt at forelægge (K) de oplysninger, som Nordjyske Stiftstidende var i besiddelse af."

Dette gentog bladet ved skrivelse af 24. november 1999 til Pressenævnet.

Pressenævnet udtalte i sag nr. 135/1999:

"Klageren er sigtet i en selskabstømmersag, hvor der er nedlagt navneforbud efter bestemmelsen i retsplejelovens § 31, stk. 3. Det falder uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til, om et sådant navneforbud er overtrådt, idet dette spørgsmål henhører under domstolene. Pressenævnet henleder herved opmærksomheden på, at en eventuel overtrædelse af et navneforbud ikke i sig selv indebærer en overtrædelse af reglerne for god presseskik.

Det forhold, at bladet har bragt oplysninger om, at klageren er sigtet i en ikke nærmere defineret selskabstømmersag, og at han samtidig var en af personerne bag et af Finanstilsynet godkendt fondsmæglerselskab, finder Pressenævnet, på baggrund af den offentlige interesse der er knyttet til sagen, ikke anledning til at kritisere.

Da bladet både telefonisk og ved personligt fremmøde på klagerens bopæl har forsøgt at forelægge ham de måske skadelige og/eller krænkende oplysninger, har bladet ikke tilsidesat god presseskik."

Klageren fremsendte i forbindelse med anmodningen om genoptagelse en skrivelse, hvoraf det fremgik, at journalist Kim Selsø fra Nordjyske Stiftstidende havde vedkendt sig, at han forgæves havde forsøgt at kontakte (K) den 28. oktober 1999, kl. 9.30, altså den dag de første artikler blev offentliggjort. Klageren fremsendte endvidere kopi af skrivelse af 25. januar 1999 fra Nordjyske Stiftstidende til K, hvoraf det fremgik, at "Jeg skal hermed bekræfte modtagelsen af Deres brev af 21. januar 2000 uden at knytte yderligere kommentarer hertil".

Pressenævnet udtalte herefter i sag nr. 14/2000:

"Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de nævnsmedlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen

Det fremgår af den korrespondance, som klageren har fremsendt til Pressenævnet, at bladet først anmodede om K's kommentar den 28. oktober 1999. Det fremgår endvidere, at bladet ikke har kommentarer til denne oplysning.

Pressenævnet finder derfor, at det ikke kan udelukkes, at der er fremkommet nye oplysninger, som kan være af betydning for sagens afgørelse. Begæringen om genoptagelse tages derfor til følge."

Klageren har i en udtalelse i anledning af den genoptagne sag anført, at det må lægges til grund, at bladet ikke har forsøgt at kontakte klageren på hans privatadresse inden offentliggørelsen af artiklerne, og at bladet ikke har dokumenteret at have rettet henvendelse til diverse virksomheder for at få kontakt med klageren. Under henvisning hertil mener klageren, at Pressenævnet bør omgøre sin kendelse.

Bladet har i en udtalelse i anledning af den genoptagne sag anført, at man fastholder, at man forgæves har forsøgt at indhente en kommentarer fra klageren inden offentliggørelsen af artiklerne den 28. og 29. oktober 1999. Man har således forsøgt at ringe til de virksomheder, som klageren var eller havde været tilknyttet. Bladet kendte derimod ikke klagerens private telefonnummer, hvorfor man ikke ringede hertil. Oplysningen om, at journalist Kim Selsø først torsdag den 28. oktober 1999 forsøgte at kontakte K på hans private bopæl, kan journalist Kim Selsø ikke bekræfte. Baggrunden for, at bladet forsøgte at kontakte klageren på hans bopæl den dag, var netop, at det ikke tidligere var lykkedes at træffe ham telefonisk.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Ved skrivelser af 9. og 24. november 1999 anførte bladet, at man både ved telefonisk og ved personligt fremmøde på klagerens adresse havde forsøgt at indhente hans kommentarer til artiklerne, hvilket Pressenævnet lagde til grund ved behandlingen af sag nr. 135/1999.

Bladet anfører i anledning af den genoptagne sag, at man forud for offentliggørelsen af artiklerne rettede telefonisk henvendelse til de virksomheder, hvor klageren var eller havde været tilknyttet. At man først den 28. oktober 1999 forsøgte at kontakte klageren på hans bopæl, kan journalisten ikke bekræfte.

Pressenævnet finder det er ukorrekt, at bladet ikke allerede i forbindelse med behandlingen af sag nr. 135/1999 præciserede, at der var usikkerhed omkring datoen for bladets personlige henvendelse på klagerens bopæl.

Pressenævnet må imidlertid fortsat lægge til grund, at bladet har forsøgt at forelægge klageren de måske skadelige og/eller krænkende oplysninger, og nævnet finder derfor fortsat ikke, at bladet har tilsidesat god presseskik.

Afsagt den 12. april 2000.

Versioner

1. 2000-04-14