Nyt om arbejdsskader - høretraumer som følge af pludselige støjpåvirkninger
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11262@2000-05-20/da
Indhold
For at en hændelse kan anerkendes som et ulykkestilfælde i lovens forstand, skal der være tale om en udefra kommende eller virkende, af den sikredes vilje uafhængig, pludselig indtrædende begivenhed, der har skadelig påvirkning af den pågældendes helbredstilstand til følge.
Ulykker er således kendetegnet ved, at den udefra kommende eller virkende påvirkning kun er af forholdsvis kort varighed, og at påvirkningen skal have haft en skadelig indflydelse på pågældendes helbredstilstand.
Arbejdsskadestyrelsen har modtaget flere anmeldelser om høretraumer, der er opstået efter kortvarig udsættelse for støj på arbejdspladsen. I mange af tilfælde har der været tale om støjpåvirkninger i form af brag eller knald, eller der kan have været tale om f.eks. høje hyl i hovedtelefonerne hos en telefonist.
Flere af de anmeldte høretraumer er anerkendt som arbejdsskader. Ved anerkendelsen er der bl.a. lagt vægt på, at skadelidte i forbindelse med udsættelsen for pludselige hyl, brag eller knald har været udsat for lydtryk af et vist omfang. Det er således i disse tilfælde fundet godtgjort, at støjpåvirkningen har medført en skadelig påvirkning af den pågældendes helbredstilstand.
Ved vurderingen af, om et støjtraume kan antages at have medført en skadelig påvirkning, lægges der bl.a. vægt på lydtrykkets niveau og tidsmæssige udstrækning, ligesom der lægges vægt på oplysningerne om gener hos skadelidte.
I en sag fik skadelidte en høj klar hyletone i begge ører under telefonekspedition som telefonist. Skadelidte udviklede straks susen for begge ører i form af en højfrekvent hylende konstant tone og fik desuden hovedpine og blev svimmel. Arbejdsgiver oplyste, at der var foretaget støjdæmpning i hovedtelefonerne, så den maksimale støjpåvirkning ikke kunne overstige 112 dB. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte hændelsen som et ulykkestilfælde, hvilket blev tiltrådt af Den Sociale Ankestyrelse.
I en anden sag var skadelidte i 1989 som receptionist udsat for en høj hyletone i ca. 5 minutter. Efter et lille ophold kom hyletonen igen. Skadelidte ophørte med at arbejde i 1995 og anmeldte først i december 1997 høretraumet. Skadelidte oplyste, at hun inden for de seneste to år havde fået øresusen på højre øre. Undersøgelser viste dog intet høretab. Der var i sagen ikke tvivl om, at skadelidte gennem mange år havde været udsat for lydpåvirkninger. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte hændelsen som et ulykkestilfælde og lagde vægt på, at skadelidte var udsat for en pludselig og uventet skadelig påvirkning, da hun fik en kraftig hyletone i øret gennem sin høretelefon.
Sagen blev afvist som en ulykke af Den Sociale Ankestyrelse, da der ikke i sagen var oplysninger om gener i forbindelse med hændelsen i 1989. Det kunne således ikke anses for sandsynliggjort, at hændelsen i det konkrete tilfælde havde medført en skadelig påvirkning.
I en tredje sag var skadelidte som telefonist ved ekspedition af et 118-opkald udsat for et lydtraume i form af et knald i høretelefonen. Dette blev efterfulgt af skratten og hyl, som medførte, at skadelidte umiddelbart efter fik ondt i øret og udviklede en hyletone i øret. Der blev efterfølgende konstateret en noget øget hørenedsættelse i forhold til skadelidtes tidligere undersøgelser af hørelsen. Arbejdsskadestyrelsen afviste hændelsen som et ulykkestilfælde og lagde ved afgørelsen vægt på, at lydtrykket, i form af et knald, ikke havde været af en sådan styrke, at det kunne give nogen forbigående eller varig hørenedsættelse. Der fandtes således heller ikke grundlag for at anerkende skadelidtes tinnitus som en arbejdsskade.
Den Sociale Ankestyrelse ændrede afgørelsen og anerkendte hændelsen som et ulykkestilfælde og vurderede i den konkrete sag, at det måtte anses for sandsynliggjort, at skadelidte havde været udsat for en udefra kommende voldsom lydpåvirkning, som umiddelbart medførte, at hun fik ondt i øret og en vedvarende hyletone i øret.
Høretraumer som følge af en pludselig støjpåvirkning vil kunne anerkendes som en arbejdsulykke, hvis det efter en konkret vurdering anses for overvejende sandsynligt, at skadelidte har været udsat for en pludselig støjpåvirkning, som har haft et sådant omfang, at den har haft skadelig påvirkning af pågældendes helbredstilstand til følge.
Yderligere oplysninger kan fås hos souschef Carsten Willumsen.