Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 43/2000
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11269@2000-05-26/da
Indhold
K har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Sjællands Tidende den 10. april 2000, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
Det fremgik bl.a. af artiklen, der blev bragt i Sjællands Tidende den 10. april 2000 med overskriften "Norsk sygeplejeelev forsøgt voldtaget" , at:
"29-årig kvinde slog fra sig og råbte, at hun var gravid, da hun tidligt søndag morgen blev forsøgt voldtaget på sti ved Bjergbygade i Slagelse.
En 29-årig norsk sygeplejeelev med bopæl på [adresse] blev omkring kl. 03.30 søndag morgen groft overfaldet og forsøgt voldtaget midt i Slagelse, da hun var på vej hjem fra en veninde.
Voldtægten blev heldigvis ikke fuldbyrdet. Kvinden slog nemlig godt fra sig og råbte op om, at hun var gravid. Det fik voldtægtsmanden til at slippe hende, så hun ilde tilredt kunne vakle fra Kærlighedsstien ud på Bjergbygade, hvor hun fik stoppet en cyklist. Cyklisten fik tilkaldt en ambulance, der kørte hende til skadestuen på Centralsygehuset i Slagelse, hvorfra politiet blev underrettet om overfaldet og voldtægtsforsøget.
Den 29-årige norske kvinde var fuldstændig mørbanket, havde et gevaldigt sæbeøje og havde fået revet totter ud af sit hår, men alligevel kan hun give et udmærket signalement af manden".
Klageren har anført, at det er i strid med god presseskik, at bladet, allerede dagen efter at hun blev overfaldet, bragte oplysninger om hendes adresse og nationalitet samt oplysning om hvad hun studerer, idet hun derved nemt kunne identificeres.
Klageren har endvidere anført, at gerningsmanden ikke er pågrebet, og at bladet derfor har sat hende i en vanskelig situation, hvilket har medført, at hun har været nødt til at forlade Slagelse, fordi hun følte sin sikkerhed truet, når hun opholdt sig på sin bopæl. Klageren anfører tillige, at det har været en stor psykisk belastning for hende, at hendes omgivelser i Slagelse har kunnet identificere hende via pressen, idet hun derved ikke har fået mulighed for at bearbejde den traumatiske oplevelse inden for sin nærmeste omgangskreds.
Klageren har herudover anført, at hun ikke føler, at hun kan færdes i det område, hvor hun bor, og at det er et brud på privatlivets fred, at artiklen nævner hendes adresse. Da gerningsmanden endvidere ikke er blevet pågrebet endnu, kan ingen give hende en garanti for, at han ikke dukker op i hendes nærmiljø omkring hendes bopæl.
Klageren har endvidere bestridt, at det skulle have betydning for sagens opklaring at nævne hendes adresse i artiklen, og at dette er bladets ansvar og ikke politiets.
Indklagede har anført, at klageren, før overfaldet fandt sted, havde været inde på et værtshus for at lede efter en bekendt. Politiet mente derfor, at hun muligvis havde spurgt efter denne bekendte på norsk, og derfor fremhævede politiet, at den overfaldne var norsk statsborger. Politiet ville nemlig gerne i kontakt med vidner, der eventuelt havde set overfaldsmanden følge efter hende.
Indklagede har endvidere anført, at klagerens adresse blev nævnt i artiklen på kriminalpolitiets foranledning af hensyn til sagens mulige opklaring. Flere af beboerne på [adresse] er nemlig blevet overfaldet på vej hjem fra byen. Endvidere bor der mange sygeplejeelever på [adresse], og de sygeplejeelever, der ikke bor på [adresse], bor i den anden ende af byen, så hvis gerningsmanden var ude efter hende, så kunne han nemt finde hende.
Indklagede har tillige anført, at klagerens navn netop ikke er nævnt i artiklen, hvorimod det er nævnt, at hun havde pådraget sig diverse kvæstelser. Under alle omstændigheder kunne klagerens naboer og medstuderende ikke være i tvivl om, at hun havde været udsat for en voldsom oplevelse.
Indklagede har videre bemærket, at klageren heldigvis ikke blev voldtaget. Hvis dette havde været tilfældet, havde sagen stillet sig anderledes, og man ville i givet fald ikke have nævnt kvindens adresse.
Endelig har indklagede anført, at man ikke kan forstå, at klageren har skiftet bopæl på baggrund af sagens omtale i bladet. Forholdet er det, at der bor flere end 50 personer på som er beliggende 100 150 meter fra Politigården i Slagelse. [Adresse] er bemandet med mindst en ansat 24 timer i døgnet, som kan tilkaldes med et øjebliks varsel, så [adresse] er en af de mest sikre adresser i Slagelse.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Ud fra de oplysninger om klagerens bopæl, nationalitet og studium, som bladet bragte på forsiden allerede dagen efter overfaldet, kunne klageren nemt identificeres.
Bladet har oplyst, at flere af oplysningerne blev bragt efter aftale med politiet og af hensyn til sagens opklaring.
Der skal ved reportager tages det størst mulige hensyn til ofre for forbrydelser. Uanset at det skete efter aftale med politiet og af hensyn til sagens opklaring, finder Pressenævnet, at bladet ved at bringe oplysninger, som kunne identificere klageren uden først at have henvendt sig til klageren herom, har handlet i strid med god presseskik. Pressenævnet udtaler derfor sin kritik af bladet.
Pressenævnet finder, at nævnets kendelse ikke bør offentliggøres, idet dette ikke kan ske uden en yderligere krænkelse af klageren.
Afsagt den 24. maj 2000.