Gelex

Nyt fra Ankestyrelsen - genoptagelse af pensionssager som følge af Højesterets dom af 22. December 1999 - af ankechef Kirsten Geisler

GældendeVersion 2000-06-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2000/11283@2000-06-08/da

Indhold
  1. Indledning

Der har været en del henvendelser til Ankestyrelsen om varianter, der ikke er omhandlet i Ankestyrelsens brev af 21. Februar 2000 til pensionsmyndighederne.

Ankestyrelsen er klar over, at der er et stort behov for vejledning om kompetencespørgsmål både i kommunerne og i de sociale nævn.

Da Ankestyrelsen kan blive 2. Klageinstans i genoptagelsesafgørelser, som indeholder principielle eller generelle aspekter, må vi imidlertid for at undgå inhabilitet afholde os fra at gå ind i meget konkret vejledning om enkeltsager.

Ud fra de typer af henvendelser, som vi har modtaget kan vi dog give følgende yderligere generelle vejledning.

I tilfælde, hvor den afgørelse, der ønskes genoptaget, vedrører de før 1. Juli 1998 gældende regler lige som dommen -, men hvor den seneste afgørelse i medfør af overgangsreglerne er truffet af det sociale nævn, foretages genvurderingen af det sociale nævn.

I tilfælde, hvor borgere henvender sig om genoptagelse af afgørelser, der er truffet på grundlag af de efter 1. Juli 1998 gældende regler, følges de almindelige principper om genoptagelse, d.v.s. det er den myndighed, der har truffet den seneste realitetsafgørelse, der foretager genvurderingen.

Det betyder for Ankestyrelsens vedkommende, at Ankestyrelsen skal foretage genvurderingen, hvor vi har realitetsbehandlet sagen, men ikke hvor vi har afvist at antage en sag til principiel behandling. I sidste fald er det pågældende sociale nævn, der skal genvurdere sagen.

Nogle tilfælde vedrører situationer, hvor der har været søgt om pension eller om forhøjelse af pension i flere forløb, hvor det eller de første forløb er afsluttet inden 1. Juli 1998, hvor den seneste afgørelse er truffet af det sociale nævn, og hvor borgeren ønsker genoptagelse og ændring tilbage til det eller de første forløb.

I sådanne tilfælde må det sociale nævn vurdere genoptagelsesspørgsmålet i forhold til det seneste forløb, hvor nævnet efter de gældende regler har kompetencen til i givet fald at træffe en ændret afgørelse, og herefter videresende sagen til den aktuelle opholdskommune til vurdering af genoptagelsesanmodningen i forhold til det eller de første forløb.

Det er vigtigt, at nævnet i sådanne situationer orienterer pågældende kommune om, at nævnet nu vil vurdere sagen i forhold til sin del af forløbet, således at kommunen ikke parallelt begynder en genoptagelsesvurdering.

Det bemærkes, at Ankestyrelsen ikke hermed har taget stilling til spørgsmålet om forældelse af pensionskrav, der ligger mere end 5 år før genoptagelsesbegæringen, idet forældelsesspørgsmålet må afgøres konkret, og i givet fald kan prøves i ankesystemet.

Versioner

  1. 2000-06-08